Forstander, køkkenleder og lærer: Det vil vi tage med fra dette skoleår

”Vi plejer at rejse ud i verden, men i år har vi vendt os mod hinanden”

Hvad vil du huske dette skoleår for?

”Det enkelte svar er corona. Men corona har også betydet, at det store fællesskab har været endnu mere i fokus. Vi plejer at rejse ud i verden, men i år har vi vendt os mod hinanden og været nysgerrige på hinanden. Eleverne har bare haft et megafedt fællesskab i år.”

Hvad har været det sværeste ved skoleåret?

”Jeg vil selv huske det for alle de benspænd, der har været. Hold nu op, hvor har vi skullet tænke mange tanker forfra og brugt meget energi på at genopfinde alt det, der bare har kørt i så mange år. Hvordan ser frokosten, gallafesten eller udflugten ud i en coronakontekst? Det er klart det, der har kostet mest energi og flest kræfter både for mig som forstander og for alle de ansatte.”

Hvad er dit bedste minde fra skoleåret?

”Vores tur til Vestjylland i slutningen af skoleåret, hvor vi fik lov til at komme væk hjemmefra, står for mig som noget helt særligt. Det var magisk at rejse sammen i slutningen af skoleåret, hvor vi virkelig var sammentømrede som én stor gruppe. Også selvom det blev Oksbøl i stedet for Seoul. Det var megafedt at få den oplevelse sammen hele skolen, hvor vi normalt plejer at rejse i små grupper af 20 elever. Jeg vil også huske tilbage på vores gallafest, hvor der normalt er en enkelt eller to elever, der plejer at holde tale – i år var der 15 stykker, der rejste sig op og fortalte, hvad de ville tage med fra efterskolen. Det var meget rørende og smukt, og os ansatte kneb en tåre imens.”

Hvad har du lært, som du vil tage med videre?

”Vi har lært, at vi godt må hjælpe de unge lidt på vej i forhold til det store fællesskab. Et benspænd, der faktisk har været megafedt i år, har været den begrænsede mulighed for at besøge hinanden på værelserne. Eleverne har opfordret os til at fortsætte med den regel, for de har været glade for at lære hinanden at kende på kryds og tværs, og at der altid har været nogen at være sammen med. Vi starter også næste skoleår med, at værelserne skal være for dem, der bor der, så eleverne også kan trække sig tilbage og få fred og ro, mens fællesskabet skal foregå i det åbne rum. Det er bare meget nemmere for eleverne at møde hinanden i de store rum og sige ’hvad laver I her, og er der plads til mig?’ i stedet for at skulle banke på en dør til et værelse. Vi har også lært, at det kan noget at have forældrene med på en digital forbindelse. Vi har forældre fra hele Danmark og fra udlandet, og fremover vil de også kunne følge med i aktiviteter på skolen af en halv times varighed.”

”Små problemer kan faktisk godt fikses”

Hvad vil du huske dette skoleår for?

”Jeg vil huske året i overskrifter: Befriende. Corona. Frustration. Glæde. Det var de faser, vi var igennem. Men jeg vil sige, at det her skoleår har været mindre frustrerende end sidste år, for vi havde ligesom prøvet det før.”

Hvad har været det sværeste ved skoleåret?

”Lyset blev ret hurtigt slukket, da vi måtte fortælle eleverne, at de ikke kunne komme på studietur eller ud af huset. Og det var megatræls, at eleverne igen i år skulle gå glip af ti uger på Østerskov. Nu stod vi der ligesom igen. Og jeg kan lige så godt være ærlig og sige, at der var vi alle trætte – i hvert fald os TAP’ere, som var på skolen hver dag. Vores ressourcer var brugt op. Det var svært at holde motivationen oppe og møde glad på arbejde hver dag, for vi kunne jo ikke blive ved med at skure den samme væg i køkkenet, når der ikke var nogen at gøre det for. Vi savnede virkelig eleverne og lærerne. Der gik kun tre uger, så var vi nødt til at få seks elever i nødpasning. Det tal steg uge for uge og vi endte med at have 20 elever på skolen. Det tror jeg faktisk var godt for os alle sammen på en eller anden måde.”

Hvad er dit bedste minde fra skoleåret?

”Vi startede med et smil på læben i august. Efter en sommer uden så mange restriktioner kunne vi endelig slå ud med armene, byde eleverne velkommen og tage på introtur uden at tænke ret meget over noget som helst. Og den dag i marts, hvor alle fik lov til at komme tilbage på skolen igen – det trængte vi virkelig til. Det var et fantastisk øjeblik at komme på arbejde mandag morgen og høre den summen, der var på skolen igen. Vi havde været så kede af alle de uger, de gik glip af på skolen, men lige pludselig betød tid ikke noget længere. Det eneste, der betød noget, var nærvær og sammenhold.”

Hvad har du lært, som du vil tage med videre?

”Vi har ud over køkkenholdene oprettet et duksehold, fordi vi i år har skullet gøre rent og tørre borde af flere gange om dagen. Det vil jeg også holde fast i efter corona, for eleverne har lært, hvor frustrerende det er at gøre rent, når der ikke er ryddet op inden. Og hold da op, hvor har eleverne været omstillingsparate. Og så vil jeg sige, jeg tror altid, jeg har været rummelig, men også kontakt. Men næste år skal eleverne komme med noget, der er meget, meget træls, før jeg siger: ’Åh nej’. Jeg har lært at sige: ’Det kan jeg sagtens klare’. Ja-hatten er blevet større, for små problemer kan faktisk godt fikses.”

”Hvis Plan A ikke kan blive til noget, bliver Plan B også rigtig god”

Hvad vil du huske dette skoleår for?

”Det har været et kompromissøgende og løsningsorienteret år. Der har været en masse ting, som ikke blev til noget, men jeg synes faktisk, vi har fundet nye veje i stedet for at fokusere på begrænsningerne. Det er der ingen tvivl om, at der er kommet noget rigtig godt ud af. Vi skulle have været til Barcelona og København, som vi plejer, men vi endte i Thyborøn og på Lolland. Det var slet ikke, som vi havde forestillet os, men vi havde to fede ture. Corona havde lagt låg på rigtig mange ting, så fællesskabet trængte bare til, at vi kunne komme på tur.”

Hvad har været det sværeste ved skoleåret?

”Jeg glæder mig til at glemme ordet ’primærgrupper’, for det giver nogle begrænsninger for fællesskabet, når det er de samme, man skal bo, spise og sidde i foredragssalen med. På Nøvlingskov Efterskole har vi drenge- og pigegange, så det skabte en kønsopdeling og stillede nogle krav til, at vi skulle ryste dem sammen på tværs af køn på andre tidspunkter.”

Hvad er dit bedste minde fra skoleåret?

”Vi havde vores årlige ’Nøv Rock’ på skolen i efteråret, som er vores talentaften, hvor skolens bands spillede koncerter for de andre elever, som heppede på deres kammerater på scenen. Det var så fedt at være til koncert igen i en tid, hvor der ellers var lukket ned for koncerter i resten af samfundet. Der shinede efterskolefællesskabet bare.”

Hvad har du lært, som du vil tage med videre?

”Jeg har lært at være omstillingsparat på den hårde måde. Jeg tror, os lærere rigtig godt kan lide at have styr på tingene og planlægge alt i god tid. Det er en god erfaring, at hvis Plan A ikke kan blive til noget, bliver Plan B også rigtig god. Det giver en sikkerhed at have den følelse, at det hele nok skal gå. Jeg var med til at planlægge vores tur til Thyborøn, og der var ikke nogen skabelon, for vi havde aldrig været der før. Vi startede bare helt forfra og var nødt til at sige: Hvad kan blive fedt her? Vi plejer at vide, hvor vi skal bo, og hvad vi skal lave på studieturen, og det var faktisk rigtig fedt at komme et sted hen, hvor guiden eller museumsdirektøren lige kendte naboen, og hvis ikke de havde svaret, fik man telefonnummeret på en anden.”