Efterskole vinder EU-pris: ”Det europæiske gennemsyrer alt, hvad vi laver”

Af Louise Grønkjær

Tørt. Usexet. Kompliceret. Virkelighedsfjernt.

Det er måske nogle af de ord, man kunne forestille sig, at mange unge mennesker ville bruge om EU. Hvert år vælger 150 unge mennesker ikke desto mindre at starte på Rejsby Europæiske Efterskole syd for Ribe – netop på grund af skolens EU-profil.

Skolen har netop vundet Jan Amos Comenius Prize, en international pris, som EU-Kommissionen giver til skoler, der leverer ekstraordinær god, original og inspirerende undervisning om EU, for sit fokus på europæiske sprog og kulturmøder på tværs af Europa.

”Det betyder meget at vinde sådan en pris. Andre skoler har måske linjer, der handler om det europæiske, men vi er lykkedes med, at hele skolen koncentrerer sig om det europæiske. Det er vi rigtig stolte over,” siger Karsten Friis, forstander på Rejsby Europæiske Efterskole.

Han henviser til, at faget EU-samfundsfag er obligatorisk for alle skolens elever.

”Vanvittigt vigtigt”
Rejsby Europæiske Efterskole blev grundlagt i 1994. Skolen var den første profilefterskole, der ikke havde fokus på gymnastik, idræt, musik eller faglige udfordringer. I 1994 var der grøde i det europæiske efter Berlinmurens fald. Siden er andre efterskoler begyndt at rejse ud over Europas grænser, men ikke Rejsby Europæiske Efterskole.

”Vi har holdt fast i, at kernen i vores skole er den europæiske mellemstatslige forståelse. Det skal gennemsyre det, vi laver,” siger Karsten Friis, som ikke er i tvivl om, at EU og europæiske forhold er mindst lige så relevant i 2020 som i 1994.

”Uanset om man kan lide det eller ej, så forsvinder EU ikke. Faktisk kommer det tættere og tættere på. Det er en demokratisk opgave at få eleverne til forstå, at EU har reel betydning for deres liv og hverdag,” siger han og nævner diskussionen om, hvorvidt Danmark og andre velstillede EU-medlemslande skal støtte Italien og andre lande, som er økonomisk hårdt ramt efter corona som et eksempel på, at EU stadig er højaktuel.

”Det er vanvittigt vigtigt. Hvis ikke almindelige mennesker forstår dybden af EU, kan man som politiker slippe godt fra at få det til at fremstå, som om der findes nemme løsninger. EU er vanvittigt kompleks og mangfoldig. Jeg siger altid til eleverne: ’Hvis der er nogen, der prøver at bilde jer ind, at EU er fantastisk, skal I ikke tro på dem. Men I skal heller ikke tro på dem, hvis de siger, at alt ondt kommer fra EU,’” siger Karsten Friis.

Han oplever, at eleverne ved skoleårets afslutning har en viden om international politik, som overstiger deres jævnaldrendes.

”Jeg er stolt af vores elever. Når vi har politikere på besøg på skolen, og når vi er i Bruxelles på studietur, stiller de spørgsmål og går ind i nuancerede diskussioner og udfordrer på et meget højt niveau.”

”An example to follow”
”This is surely an example to follow.”

Sådan lyder det blandt andet i EU-Kommissionens begrundelse for, at Rejsby Europæiske Efterskole vinder Jan Amos Comenius Prize.
Men hvad kan man så gøre, hvis man gerne vil følge Rejsby Europæiske Efterskoles eksempel og lave god undervisning om EU og europæiske forhold? 

Et af de konkret tiltag, som Rejsby Europæiske Efterskole har gjort for at højne niveauet af undervisningen, er at skrive sin egen bog om EU, som opdateres hver sommer med de rigtige lande, navne etc.

”Det har vi gjort, fordi der ikke er udgivet noget materiale, som samlet passer til os. Materialet i samfundsfag er meget ofte forældet, selv på netmedierne,” siger Karsten Friis.

Den levende fortælling er afgørende
Ifølge Karsten Friis er der ét råd, der er vigtigere end alle andre: At man gør undervisningen om EU levende, inspirerende og fortællende.

”Den narrative metode er rigtig væsentlig. Med Kold som forbillede forsøger vi at skabe levende fortællinger om EU. Politikernes indbyrdes personlige forhold betyder rigtig meget. Sarkozy og Merkel kunne f.eks. ikke lide hinanden. Han har f.eks. udtalt, at hun gik to gange til buffeten, selvom hun ofte var på slankekur. Macron og Merkel har en helt anden kemi og har fundet fælles fodslag. Den slags anekdoter, som handler om mennesker af kød og blod, viderebringer vi også til eleverne,” siger han.

”Det skaber ikke nogen særlig livagtig demokratisk samtale at kigge på en eller anden model over opbygningen af EU med pile, der peger den ene og anden vej.”

Den levende formidling lykkes skolen ifølge Karsten Friis med, fordi den tiltrækker lærere, som er passionerede og nørdede omkring EU. 

”Man skal ikke undervise i noget, som man ikke selv synes er spændende. De lærere, vi har, går selv meget op i EU. Det er deres hobby – det kendetegner mange i efterskoleverdenen, at de arbejder med deres hobbyfag, og sådan er det altså også hos os.”

Hvad er dit bedste råd, hvis man som forstander eller lærer læser denne artikel og tænker, at man gerne vil opprioritere skolens fokus på EU?

”At man skal lade sig inspirere af historien om Christen Kold, der skulle lære Maren Luthers Katekismus. Maren kunne ikke lære den, og derfor kunne hun ikke blive konfirmeret. En dag satte Christen Kold sig ved gadekæret sammen med hende og fortalte med sine egne ord om den kristne tro og gav på den måde undervisningen liv. Det virkede. Sådan er det også med EU.”

Jan Amos Comenius Prize

• Rejsby Europæiske Efterskole har som den første danske skole vundet Jan Amos Comenius Prize, som uddeles af Europa-Kommissionen.
• Prisen uddeles til skoler, der leverer ekstraordinær god, original og inspirerende undervisning om EU. Konkurrencen er henvendt til alle børne- og ungdomsuddannelser i EU-medlemslandene, som underviser i EU. Der bliver kåret en vinder i hvert medlemsland hvert år.
• Hver vinderskole modtager 8.000 euro. Rejsby Europæiske Efterskole har endnu ikke besluttet, hvad pengene skal bruges på, bortset fra at de skal komme eleverne til gode.

Bliv EPAS-skole fra august

Sæt fokus på Europa med Skype-oplæg fra europaparlamentarikere og klassebesøg i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

Læs mere her.