Giv elever digitale kompetencer

Af Katrine Friisberg  

Der findes efterhånden ikke dele af livet, hvor digital teknologi ikke spiller ind. Google præsenterer os for søgeresultater, som passer til det, vi tidligere har søgt på. Politikere bruger Facebooks algoritmer til at påvirke vælgere. Og de færreste unge kan i dag forestille sig et liv uden mobilen som deres forlængede arm.

I mange år har skoler brugt teknologi som et værktøj til at understøtte den eksisterende undervisning. Tiden er dog løbet fra den måde at anskue digital teknologi på. I dag spiller teknologi og digitale medier en langt mere indgribende rolle i vores liv. Der er derfor behov for i langt højere grad at klæde unge på til at forholde sig kritisk og analytisk til teknologien bag.

I foråret 2019 satte daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) derfor et nyt fag, teknologiforståelse, i gang. Som et forsøg skal 46 folkeskoler implementere faget teknologiforståelse over en treårig periode. Nogle af skolerne skal indføre teknologiforståelse som et selvstændigt fag, mens andre skal arbejde med teknologiforståelse som en del af andre fag som f.eks. billedkunst, dansk, fysik/kemi, håndværk og design, matematik, natur/teknologi og samfundsfag.

Digital dannelse bør fylde mere
Selv om ingen af landets 240 efterskoler deltager i projektet, er det nødvendigt, at efterskolerne også forholder sig til teknologiforståelse i undervisningen. Sådan lyder det fra Ole Sejer Iversen, der er professor og leder af Center for Computational Thinking and Design på Aarhus Universitet. Han har været formand for den gruppe, som har skrevet læseplanen for faget teknologiforståelse, og er en af de førende forskere på området.

”Alle unge, også efterskoleelever, støder på materiale på internettet med indhold, som er uhensigtsmæssigt. Vi må hjælpe de unge med at opøve en robusthed, så de forstår at forholde sig kritisk til de ting, som kommer ud af skærmen,” siger han.

Han forventer, at alle folkeskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser tager denne opgave alvorligt og integrerer teknologiforståelse i undervisningen.

”Jeg har svært ved at forestille mig, at man vil proppe vat i ørene på efterskolerne,” siger Ole Sejer Iversen.

John Klesner er enig. Som formand for Danmarks it-vejlederforening, der også er for efterskolelærere, har han ligesom Ole Sejer Iversen været med til at skrive læreplanen for faget teknologiforståelse.

Han fremhæver, at efterskolernes hovedsigte forpligter skolerne på at tilbyde undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær, hvor hovedsigtet er demokratisk dannelse. I det 21. århundrede kan man ikke være demokratisk dannet uden at være digitalt dannet, påpeger han.

”At være digitalt dannet er at være livsduelig i et moderne samfund,” siger John Klesner.

Ole Sejer Iversen bakker op og nævner som eksempel, hvordan algoritmer på Facebook og Google påvirker, hvad vi bliver eksponeret for.

”Meget af den demokratiske debat sker gennem algoritmer, som ikke er neutrale. For at kunne forstå den demokratiske debat er man nødt til at forstå algoritmer,” siger Ole Sejer Iversen.

Lær eleverne at forstå intentionen bag
Langt de fleste skoler bruger allerede teknologi til at understøtte den eksisterende undervisning – f.eks. med programmer som geogebra i matematik og læseprogrammer. Det er dog ikke teknologiforståelse, understreger professoren.

Idéen med at indføre et fag som teknologiforståelse er ifølge ham at klæde børn og unge på til en digital verden. Det skal bl.a. ske ved at udvikle deres analytiske kompetencer – lidt som når eleverne lærer litteraturanalyse i dansk.

”Vi har et helt vokabular til at forstå, hvilke budskaber litteraturen har. Såvel som med Karen Blixens noveller kommer alle teknologier med en intentionalitet, som er indlejret i teknologien. Men til forskel fra litteraturanalysens begreber så som synsvinkelskifte og berettermodel, tilbyder vi ikke skoleelever samme analyseramme til at forstå de digitale teknologier,” siger Ole Sejer Iversen.

Den analytiske del handler også om, hvad der gemmer sig bag de ofte brugervenlige overflader på digitale teknologier. Ofte skjuler de, hvilke processer der foregår. Mange børn og unge ved f.eks. ikke, hvad en fil er.

”Man bliver nødt til at vide lidt om, hvad der er under motorhjelmen på computeren. Man behøver måske ikke at vide, hvad der er under motorhjelmen for at køre bil, men forskellen mellem at bruge computerteknologi og en bil er, at du i en bil stadig ved, hvor du navigerer hen. Det gør du ikke nødvendigvis, når du anvender en computer,” påpeger Ole Sejer Iversen.

Faget teknologiforståelse skal desuden klæde eleverne på til selv at kunne skabe nye teknologier – og at kunne skabe produkter med dem. Det er med andre ord også et kreativt fag, hvor eleverne selv producerer. Det skal f.eks. ske gennem undervisning i digital design, hvor eleverne skal tænke modtager og intention ind i produktet.

”Det giver hands-on-forståelse for, at teknologier er menneskeskabte, og at nogle tilvejebringer digitale produkter med en bestemt intention. Eleverne får en forståelse for, at man kan stille krav til teknologier og lære at forstå intentionerne bag,” forklarer Ole Sejer Iversen.

Det samme gælder programmering. Ikke fordi alle elever ifølge Ole Sejer Iversen skal kunne kode professionelt, men fordi programmering kræver, at eleverne tager et fænomen og omsætter det til computersprog. De får indblik i, at digitale systemer bygger på modeller af verden.

”Digitalt medborgerskab er en af det 21. århundredes vigtigste kompetencer. Børn og unge skal både lære at konstruere med digital teknologi og at afkode eksisterende digitale teknologier,” siger Ole Sejer Iversen. 

Eksperter: Efterskoler skal i gang nu
Hvis du nu tænker, at det lyder omfattende, så træk vejret dybt og tag det roligt. Opfordringen kommer fra Marie Falkesgaard Slot, som er forskningsleder og Ph.d. ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Hun har som forsker og faglig leder i afprøvningsforsøget fingrene begravet i implementeringen af faget teknologiforståelse på de folkeskoler, der er med i forsøget.

Derudover har hun fulgt og analyseret undervisningen på efterskoler i 16 forskellige fag og 89 lektioner. På den baggrund har hun været med til at skrive to kapitler til antologien ’Efterskolens praksis under lup. Undersøgelser af dannende undervisning og samvær’, som udkom i februar.

Marie Falkesgaard Slot fremhæver, at forskernes undersøgelser i forbindelse med antologien viser, at efterskoler allerede tager opgaven med at undervise i digitale teknologier på sig i valgfag og linjefag, hvor elever arbejde med it og medier. Hun ser et potentiale på efterskoler for at inddrage teknologiforståelse i undervisningen i obligatoriske fag som f.eks. dansk og matematik. Men siger samtidig, at der er noget vej endnu, før det sker:

”På efterskolerne er der ikke et strategisk fokus på, hvordan eleverne arbejder med digitale læremidler og redskaber i den obligatoriske undervisning.”

Marie Falkesgaard Slot opfordrer den enkelte efterskole til at undersøge, hvilke former for digital undervisning og it-didaktik, skolen ønsker skal støtte elevernes faglige læring, før de tager stilling til, hvordan teknologiforståelse kan blive en del af undervisningen. Hun råder skolerne til at tage udgangspunkt i eksisterende fag og undersøge, hvordan teknologi og forståelse af teknologi er relevant i forhold til fagene og traditioner inden for fagene.

”Når man har gjort det, er der masser af muligheder for at arbejde med den nye faglighed,” siger Marie Falkesgaard Slot.

F.eks. kan man som dansklærer tage et emne som robotjournalistik op og sammen med eleverne undersøge, hvad det betyder, at robotter skriver artikler.

Ønsker man som skole at indføre teknologiforståelse som et selvstændigt fag, vil det kræve en masse efteruddannelse, påpeger Marie Falkesgaard Slot.

Ole Sejer Iversen er enig. Han forventer dog, at staten vil afsætte midler til efteruddannelse, hvis teknologiforståelse bliver en del af grundskolens obligatoriske fag. Der er dog ingen grund til at vente så længe. Som skole kan man gå i gang med det samme ved at lade lærerne begynde med at tage udgangspunkt i de fag, de i forvejen underviser i, understreger Ole Sejer Iversen.

”Langt de fleste lærere har ikke kompetencerne til at undervise i teknologiforståelse. Men vi har ikke tid til at vente. Lærerne kan blive inspireret af de superdygtige undervisere, som allerede arbejder med faget. Og ellers handler det om at gå i gang og være nysgerrig på, hvilke nye erkendelsesformer og udtryksformer, teknologi giver inden for ens fag,” siger han.

Ole Sejer Iversen mener, at skoler har en forpligtelse til at sikre, at alle unge lærer digital dannelse.

”Der sker en polarisering mellem dem, hvis forældre taler med dem om digital teknologi og dem, som ikke gør. Der skal sættes massivt ind her, ellers får vi et samfund, der brækker over.”

Skriftlige kilder Udover interview med eksperterne bygger artiklen på en række skriftlige kilder: ’En designtilgang til undervisning’ af Ole Sejer Iversen, Christian Dindler og Rachel Charlotte Smith, Dafolo, 2019, emu.dk, tekforsøget.dk og uvm.dk 

Bagom forsøgsordningen med teknologiforståelse

Et treårigt forsøg med teknologiforståelse som en ny faglighed i folkeskolen er i gang. 46 folkeskoler deltager. Skolerne skal afprøve, om den nye faglighed kan ruste eleverne til at forholde sig kritisk til teknologi og til at forme den frem for blot at bruge den. 

I forsøget bliver teknologiforståelse som faglighed både forstået som et selvstændigt fag og som en del af andre fag som f.eks. billedkunst, dansk, fysik/kemi, håndværk og design, matematik, natur/teknologi og samfundsfag. 

Teknologiforståelse indeholder fire kompetenceområder: 

1. Digital myndiggørelse. Eleverne skal klædes på til at vurdere digitale teknologier. Det vil sige: Hvilke intentioner ligger i produktet? Hvordan det kan anvendes? Og hvilke konsekvenser har det for det enkelte menneske, fællesskabet og samfundet? På den baggrund skal eleverne lære at komme med konkrete forslag til re-design.
2. Digital design og designprocesser. Eleverne skal designe digitale produkter, så andre mennesker kan bruge dem. Det betyder, at eleverne skal forstå både teknologien og de mennesker, som de designer til.
3. Computationel tankegang. Computationel tankegang handler om at kunne lave modeller af verden og omsætte dem til computersprog. Eleverne skal lære at tage dele af virkeligheden og lave modeller, så en computer kan processere dem. De skal afkode fænomener og processer fra hverdagen, fra faglige sammenhænge og i digitale teknologier og beskrive dem i form af algoritmer og digitale modeller.
4. Teknologisk handleevne. Eleverne skal forstå principperne bag, hvordan en computer fungerer, programmering, computersystemer, netværk og digitale værktøjer, for at få en forståelse af, hvordan verden er indrettet i dag. 

Kilde: emu.dk

8 gode råd til at undervise i teknologiforståelse

Få eksperternes gode råd til, hvordan I kan komme i gang med teknologiforståelse på efterskolen. 

1. Ro på. Der er ingen, som siger, at efterskolen skal styrte ud og købe micro:bits, avancerede computerprogrammer og robotteknologi. Kortlæg, hvad I allerede gør i dag, hvilke kompetencer lærerne har, og undersøg, hvad der vil give mening på lige netop jeres skole.
2. Som lærer er det en god idé at tage udgangspunkt i din faglighed og de fag, du underviser i. Undersøg, hvordan teknologi udfordrer dit fag, vær nysgerrig, og undersøg det sammen med dine elever. I dansk kan du f.eks. tage udgangspunkt i robotjournalistik eller kommunikation på sociale medier. I matematik kan du have et tema om statistikker, hvor eleverne selv skal indsamle data og undersøge, hvordan man kan manipulere med data. Og i samfundsfag kan det handle om digitale kampagners demokratiske påvirkning.
3. Del gode erfaringer, støt og hjælp hinanden med, hvordan man griber det an. Har I ikke så meget erfaring med teknologi og teknologiforståelse på jeres skole, så undersøg hvilke andre skoler, der har, og spørg, om I må komme på besøg til en inspirationsdag.
4. Gå i gang. Undersøg sammen med eleverne de teknologier, som I omgiver jer med. Hvorfor er de designet, som de er? Hvad er intentionen bag teknologien? Hvorfor er ’Google Home’ f.eks. designet meget glat og grå, så den går i et med tapetet? Hvad er intentionen bag det design? Læg facitlisten væk og vær nysgerrig sammen med eleverne.
5. Udnyt at teknologiforståelse er et skabende fag, og at teknologier ofte styrker elevernes engagement i emnet. Der er mulighed for, at elever med forskellige læringsstile kan blive tiltrukket og opslugt af faget på forskellige måder.
6. Præsenter eleverne for komplekse problemstillinger. Undersøg sammen, hvordan forskellige løsninger kan designes, og hvad fordele og ulemper kan være. Det kan f.eks. handle om demente borgere, som forlader plejehjemmet på egen hånd. Hvordan kan man på en etisk forsvarlig måde forhindre, at de ældre bliver væk eller kommer galt af sted? Skal man overvåge de ældre, låse dørene eller kan eleverne finde andre løsninger?
7. Hvis du har lyst til at dykke ned i, hvordan du kan strukturere din undervisning, kan du få inspiration i bogen ’En designtilgang til undervisning’ af Ole Sejer Iversen, Christian Dindler og Rachel Charlotte Smith, Dafolo, 2019.
8. På tekforsøget.dk kan du finde inspiration til undervisning i teknologiforståelse. Her ligger de prototyper på undervisningsforløb, som bliver brugt i forsøgsfaget i teknologiforståelse, ligesom der er baggrundsviden, foreløbige erfaringer med videre. 

Kilder: Professor og leder af Center for Computational Thinking and Design på Aarhus Universitet Ole Sejer Iversen, formand for Danmarks it-vejlederforening John Klesner forskningsleder og Ph.d. ved UCL – Erhvervsakademi og Professionshøjskole Marie Falkesgaard Slot.

Artiklen har oprindeligt været bragt i Magasinet Efterskolerne.