"De er lidt københavneragtige, og vi er nok mere friluftsmennesker"

Af Anna Rossman Thejsen 

Selvom Ryslinge Efterskole kun skal køre en times tid mod nord på Fyn for at komme til Efterskolen Flyvesandet, er der med både eleverne og de ansattes ord langt fra den ene efterskole til den anden.

”De er lidt københavneragtige, og vi er nok mere friluftsmennesker,” som 16-årige Tobias Møller fra 10. klasse på Efterskolen Flyvesandet udtrykker det, efter at han og de andre elever fra Flyvesandet lige før påske har tilbragt halvandet døgn sammen med 24 elever fra Ryslinge Efterskoles medielinje.

Begge skoler ligger på Fyn, men mens mange af Ryslinges elever kommer fra København og Sjælland, kommer Flyvesandets elever fra hele landet. Flyvesandet ligger midt i den nordfynske natur, og mange af eleverne går i vandrestøvler, fleecetrøjer og ridetøj, som passer til deres linjefag, som bl.a. er jagt, ridning, outdoor og fiskeri.

På Ryslinge Efterskole har de linjefag som f.eks. medie, teater og kunst, og tøjet er mindre praktisk. Som en af deres lærere grinende siger under besøget på Flyvesandet, hvor kalenderen melder om foråret, men temperaturen endnu ikke er fulgt med: ”Du kan spotte vores elever på, at de ikke ved, hvordan man klæder sig, når man skal ud i naturen, og vores piger er dem med makeup og smykker på.”

Det bekræfter en af Ryslingeeleverne, 17-årige Vera Gregersen, efter mange timer på marker, i skov og ved vand. Hun fortæller også, hvordan hun og hendes venner mange gange i dagens løb har sagt til hinanden: ”Shit, hvor er de friluftsagtige,” men samtidig har bemærket sejhedsfaktoren i at kunne lade et gevær, spænde en bue og trække rundt med en stor hest. Samtidig fortæller hun, at det under aftenens fællessang og musikquiz også har slået hende, hvor ens de også er.

”Vi synger de samme sange og går op i den samme musik. Vi kender også alle sammen til at gå på efterskole, men det er fedt at se, at efterskole både kan være noget helt andet end det, vi selv har erfaring med, og så alligevel på mange måder også er meget ens,” siger Vera Gregersen.

Og det er netop det, der er tanken bag, at Ryslinge Efterskole i år for tredje gang i april besøger Efterskolen Flyvesandet, fortæller viceforstander på Efterskolen Flyvesandet Anne Louise Haaber Hassing.

”Når eleverne møder nogen, der er anderledes end dem selv, bliver de skubbet lidt ud af deres komfortzone og får et mere mangfoldigt billede af det at være ung. Det udvider deres mulighedsrum for at finde ud af, hvem de selv er og gerne vil være,” siger hun.

Da lærer på Ryslinge Efterskole, Line Haar, i sin tid fik idéen til besøget, var det i første omgang ikke mødet mellem forskellige unge, som var kongstanken. Som lærer på medielinjen ville hun gerne give sine elever muligheden for at løse en medieopgave ude i den virkelige verden og ledte efter en anden efterskole, som kunne være interesseret i, at Ryslingeeleverne kom ud og lavede videoer om skolen og dens linjefag, som så efterfølgende kunne bruges i skolens markedsføring.

Første år, medieeleverne fra Ryslinge var afsted, gik turen til en anden efterskole. Det gik dog hurtigt op for lærerne, at de to skolers elever lignede hinanden for meget, og at de unge derfor brugte mere energi på at sammenligne de to skoler og spotte kærestepotentiale end på at løse den fælles opgave.

”Da vi kom ud på Flyvesandet, skete der noget fantastisk i mødet med de unge. Eleverne går jo lidt rundt i deres egen boble og tror, at nu ved de bare alt om at være efterskoleelever og at være ung.

Det rystede dem i deres grundvold at mødes med nogle andre unge, som var så anderledes end dem selv. Det gik op for dem, at det der dannelse vist er en ongoing ting,” siger Line Haar.
Derfor har hun nu i flere år, kort afbrudt af corona, sammen med sin kollega på medielinjen, Bea Kaae Smit, holdt fast i besøget på Flyvesandet.

Vigtigt med fælles opgave
Når eleverne fra de to skoler mødes, er det ifølge de ansatte vigtigt, at eleverne har en fælles opgave, de skal løse. Derfor har de også holdt fast i den oprindelige idé om, at medieeleverne fra Ryslinge har en konkret opgave med sig, og at opgavens succes står og falder med, at eleverne fra de to skoler samarbejder med hinanden om det.

I år lyder opgaven på, at medieeleverne fordelt på redaktioner skal lave videoer fra hvert af Flyvesandets linjefag, hvor de skal filme og interviewe nogle af de elever, som går på den pågældende linje. Derudover skal de lave plakater, som afspejler skolen og dens linjefag.

”Vores elever lærer, at det her er en opgave, de har ansvaret for at løse til en bestemt deadline, og at de er nødt til at overvinde sig selv og gå hen til de andre elever og få dem med i projektet. I den proces lærer de alle sammen at se ud over deres måske lidt forudindtagede holdninger til hinanden, og samarbejdet giver ofte en større forståelse og respekt for hinanden,” siger Line Haar.

”Sejt” og ”wow” er da også ord, der går igen mange gange, da dette års elevflok fra Ryslinge på besøgets første dag bliver kørt i minibusser ud på skolens jagtområde for at filme Tobias Møller og Victor Nørmark Kemph fra jagtlinjen.

Gæsterne får lov til at være med til at sætte lokkekrager i plast op på marken, lede efter vildtspor og prøveskyde med nogle ’guns’, som jagtdrengene kalder dem. Før de kommer så langt, skal de dog lære lidt om etik og moral på jagt og om, hvordan man sikrer sig, at et gevær er afladet. Og så skal de have camouflagetøj på for ikke at blive spottet af en krage eller et rådyr, så snart de bevæger sig ud i terrænet. ”Ej, hvor cute et mønster,” udbryder Vera Gregersen, da hun trækker i sin udleverede camouflagejakke, mens en af drengene brokker sig over, at hans stumpede bukser er ”latterligt korte”.

Henne ved minibussen sidder Victor Nørmark Kemph og holder skolens jagthund Smilla lidt i ro, mens gæsterne får lov til at prøve at skyde ud over marken. Mens han klør Smilla bag øret, konstaterer han stille: ”Min ven Tobias og jeg elsker jo naturen og at være på jagt. Man kan godt mærke, de er anderledes. Jeg tror ikke, de er særlig vant til at være ude.”

Da Ryslingeeleverne kommer hen efter prøveskydningen, taler de sammen om, hvor sejt det føles at skyde, og Victor Nørmark Kemph joker med, at de nok skal regne med at få nogle blå mærker på skulderen efter rekylen fra geværet.

Bagefter er det gæsternes tur til at være på hjemmebane. De hiver videokamera, kameraer og mobiler frem og interviewer jagtdrengene til videoer til både Efterskolen Flyvesandets hjemmeside og sociale medier. De diskuterer vindretning, hvor solen skal være, når de filmer, og instruerer deres interviewpersoner i, hvordan de stiller spørgsmål, før de kaster sig ud i optagelserne.

Hjælper hinanden på vej
Billedet gentager sig rundt om på de andre linjer. Flyvesandets elever fortæller om deres linje og liv på skolen. Et sted bliver en elev usikker på, hvordan et spørgsmål skal stilles, at andet sted taber en tråden midt i et svar, en flok kommer til at gå i vejen for en optagelse, og et hold løber tør for plads på kameraet. Men hver gang hjælper de smilende hinanden på vej, til filmen er i kassen.

Over æggemadder og spegepølsemadder finder de under den fælles aftensmad frem til, at de kender de samme sange, at mange regler på de to skoler er ens, og at de begge steder har tradition for at lave musikquiz, som denne aften også slutter af med i skolens fællessal, inden de herboende elever finder tilbage til deres værelser, og gæsterne finder deres soveposer i de to klasselokaler, de har lånt for natten.

Line Haar understreger efter en lang dag med et spækket program på Flyvesandet vigtigheden af, at besøget også har åndehuller som musikquizzer og fælles måltider.

”Det var så fedt at se, hvordan de fik snakket en masse med hinanden under aftensmaden og fik lært hinanden bedre at kende. På et tidspunkt var der også nogle af vores elever, som gik over i øvelokalet og spillede musik sammen med nogle elever herfra. Der tænkte vi bare: ’Yes, det er lige præcis sådan noget, vi altid håber på, sker’,” siger hun.

Næste dag fortsætter eleverne deres fælles projekt, mens de ansatte fra de to skoler sidder i spisesalen og over det meste af en kande kaffe uddyber, hvordan de ser deres fælles projekt som et vigtigt led i elevernes livsoplysning.

”Med udgangspunkt i hovedsigtet om livsoplysning taler mødet mellem eleverne på vores to skoler ind i at udvide de unges erfaring og oplevelse af, at et efterskoleliv kan være mange ting. Konkrete erfaringer med mangfoldighed er ikke nogen selvfølge i dag, hvor mange børn og unge bevæger sig i meget ens grupperinger både i deres første skoleår, på efterskolen og i fritidslivet. Vores ønske er, at mødet mellem så forskellige elevgrupper kan give dem et mere mangfoldigt syn på, hvad ungdom og efterskoleliv kan være,” siger Anne Louise Haaber Hassing.

Ifølge hende oplever de ansatte, at de unge på Flyvesandet lærer en masse om sig selv igennem mødet med eleverne fra Ryslinge, som via deres medieopgave stiller dem en masse spørgsmål om deres linjefag og liv på efterskolen. Spørgsmålene sætter gang i en spændende refleksionsproces og erkendelse af, hvem de er, og hvad deres efterskoleliv betyder for dem, fortæller viceforstanderen. 

I fællessalen på den anden side af gården har Ryslingeeleverne på besøgets andendag travlt med at få deres optagelser redigeret færdigt, mens Flyvesandets elever har nogle timers almindelig undervisning, før det er tid til et farvel for denne gang.

Vera Gregersen holder en kort pause fra redigeringen og deler sine tanker om det seneste døgns oplevelser. 

”Det har fået mig til at tænke: ’Hvordan mon jeg ville have været, hvis jeg havde gået her’? Man udvikler sig jo virkelig meget som menneske i løbet af sådan et efterskoleår og bliver formet af dem, man møder. Så det er virkelig interessant at tænke på.”


4 gode råd til at skabe et kulturmøde mellem to efterskoler

1. Find en efterskole, som er anderledes end jeres egen, så eleverne reelt møder nogen, som er anderledes end dem selv og har mulighed for at få udvidet deres syn på det at være ung.
2. Planlæg besøget i løbet af foråret, hvor elevernes oplevelse af deres eget efterskoleliv er selvfølgeligt, og hvor det kan være muligt at åbne deres øjne for mangfoldigheden i ungdomslivet, fordi de er trygge i deres egen efterskolebase.
3. Giv eleverne en konkret opgave, de skal løse i fællesskab. Det kan være en opgave, hvor den ene skoles elever skal lave en video om den anden skole, men det kan f.eks. også være en fælles teaterforestilling eller et temadøgn.
4. Sørg for, at der er tid nok. Der skal være en overnatning inkluderet i besøget, så der også er tid til en fællesaften og aktiviteter. Det er ofte der, de oplever at kunne se ud over forskellighederne og opdager, hvor meget de også har til fælles. 

Kilder: Lærer på Ryslinge Efterskole, Line Haar, og viceforstander på Efterskolen Flyvesandet, Anne Louise Haaber Hassing.