Der kan være mange fordele ved at servere økologisk mad på efterskolen: Eleverne spiser sundere. Skolen har mindre madspild. Og man medvirker til et landbrug uden udledning af sprøjtegifte, en større biodiversitet og mindre forbrug af antibiotika.
Men spørgsmålet er, hvordan man omlægger til økologi, uden at det bliver en dyr fornøjelse for skolen. Det kan man få hjælp til i et nyt hæfte med titlen "Økologi på efterskolen". Hæftet giver 36 siders konkret inspiration og motivation til at lægge køkkener og efterskoleelevers mindset om til økologi - vel at mærke uden at der er en merpris for skolen.
Bag hæftet står kokkene Sigrid Budtz-Jørgensen og Thomas Rybjerg Larsen, som har vejledt offentlige storkøkkener i at lægge om til økologi. Sigrid Budtz-Jørgensen står desuden bag restauranten L’estragon i Aarhus, der har Det Økologiske Spisemærke i guld, som garanterer mindst 90 procent økologi i køkkenet.
Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.