”Det føles ikke som rigtig dansk”

Af Ida Gundersen

Egon: ”Hva’ så Ulrik?”
Ulrik: ”Hva’ så?”
Egon: ”Du ved, det var ikke særlig fedt, det du gjorde på slottet i onsdags.”
Ulrik: ”Men I snød?”
Egon: ”Ja, men greven har penge, det har vi ikke. Men Ulrik, ved du hvad? Du er tilgivet. I dag skal vi skyde en snu ræv.”

I et klasselokale på Frijsenborg Efterskole sidder eleverne Viktor Kreutzfeldt Dueholm og Mathias Pedersen Bunszey bøjet over mikrofonen midt på bordet, som er koblet til en computer. De lyder så 1800-talsagtige, som de overhovedet kan, mens de udruller deres dialog. Viktor Kreutzfeldt Dueholm spiller jægeren Egon, og Mathias Pedersen Bunszey er Ulrik, som snart må lade livet i skoven nær Hammel for omkring 150 år siden.

Eleverne på Frijsenborg Efterskole er ved at skabe deres egne lydfortællinger som led i et undervisningsforløb i dansk, som den nyansatte lærer på skolen, Helle Videbæk, sammen med makkeren Josefine Køhrsen sidste år udviklede i deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Silkeborg ved Professionshøjskolen VIA. Projektet har titlen 'At åbne elevernes ører for lydfortællingen' og handler om, hvordan man kan bruge podcast i danskundervisningen.

Idéen til projektet opstod, da Helle Videbæk og Josefine Køhrsen ligesom mange andre havde tabt deres ører til gode lydfortællinger og lækre podcasts, som radio og diverse streamingtjenester i disse år flyder over af.

”En håndsoprækning her på skolen viste, at omkring 80 procent af eleverne selv bruger podcast,” fortæller Helle Videbæk.

Dermed spejler eleverne den øvrige danske ungdom, som i stigende grad forbruger medier til ørerne. En undersøgelse fra Kulturministeriet viser nemlig, at 43 procent de 15-25-årige lytter til podcast ugentligt. I 2017 var det blot 12 procent – altså en stigning på 31 procentpoint på to år.

”Derfor er det vildt relevant at gøre dem bevidste om, hvad det er, de lytter til,” mener hun.

Og noget tyder på, at de to nyuddannede lærere ramte plet med deres projekt. De fik prisen for årets bedste professionsbachelorprojekt 2020 fra lærerprofession.dk.

Som en novelle med nye lag
For første gang rulles forløbet nu ud i virkeligheden blandt eleverne på Frijsenborg Efterskole.

Op til den store produktionsdag i dag er de blevet introduceret til forskellige gode og medrivende fortællinger fra bl.a. podcasten Third Ear og P1’s Radiofortællinger.

Ligesom i en god gammeldags novelle har de analyseret de dramaturgiske kurver, spændingsgreb og komposition. Som nye lag har Helle Videbæk tilføjet lyde og stemmer: Hvordan artikulerer fortælleren? Hvordan bruges tempo og pauser? Hvornår bruges der effekter, og hvad betyder de for fortællingen? Alt sammen har klædt de unge på til at komponere deres eget stykke lydfortælling.

Eleverne kunne vælge mellem to lokale fortællinger: Historien om ’Hammeluglerne’, som boede ved byens kirke i 1950’erne og gik til angreb på forbipasserende. Eller fortællingen om en greve, der spillede om penge, og som endte med et mystisk drab i skoven.

Viktor Kreutzfeldt Dueholm, Mathias Pedersen Bunszey og gruppens tredje medlem Cecilie Moesbøl Dehn valgte den sidste. Efter at have lavet et storyboard og skrevet speak er de nu ved at føre det ud i livet:

”Engang i 1800-tallet på Frijsenborg Slot var der en rig greve, der spillede om penge i kortspil. Den rige greve var ved at tabe store summer penge, da hans personlige jæger Ulrik Thomsen opdagede, at de snød,” speaker Cecilie Moesbøl Dehn med læberne helt tæt på mikrofonen.

”Åh nej, jeg hader at høre min egen stemme,” siger hun, da de lytter det indtalte igennem i lydredigeringsprogrammet på computeren.

”Det lyder sindssygt godt. Du er meget velartikuleret!” opmuntrer Viktor Kreutzfeldt Dueholm.
Viktor Kreutzfeldt Dueholm forlader klasselokalet og går udenfor. Den ene hånd er begravet i lommen, den anden holder en smartphone ind til munden. Han pruster og stønner.

”Det skal gerne komme til at lyde som en mand, der flygter gennem skoven. Det bliver historiens indledning, som skal gøre lytteren nysgerrig,” fortæller han.

Stolt og glad
De tre elever er enige om, at det både er sjovt og lærerigt at lege med lyd i danskundervisningen:

”Det er fedt at få lov at lege med et redigeringsprogram og ikke skulle analysere tekster. Og det er sjovt at bruge de redskaber, vi har lært, til at tilrettelægge vores egen historie. Hele processen er vildt fed,” siger Mathias Pedersen Bunszey.

”Jeg bliver stolt og glad over at kunne vise et godt produkt frem,” tilføjer Viktor Kreutzfeldt Dueholm.

At eleverne skal lave deres egen lydproduktion, er en vigtig del af procesessen, mener Helle Videbæk:

”De vokser af, at de selv får lov at træffe nogle valg og bruge de redskaber i praksis, de lige har lært om. Jeg kan mærke, det skærper deres interesse,” fortæller hun.

Men det er også selve produktionsdelen, der kan give udfordringer, hvis andre vil lave et lignende forløb:

”Lærere italesætter en angst for at føre det ud i praksis på grund af teknikken. Analysen er ligetil, men der kan opstå komplikationer med teknikken. Det skal man have mod på at sætte sig ind i, når man kaster sig over lydundervisning,” siger Helle Videbæk, som alligevel anbefaler, at andre skoler prøver det af:

”Jeg oplever en stor fordybelse fra elevernes side. De får aktiveret nogle sanser, som de ikke normalt har fokus på,” siger hun.
”Det føles ikke som rigtig dansk,” supplerer Mathias Pedersen Bunszey.

3 gode råd til et succesfyldt lydforløb

1. Giv eleverne en oplevelse
Understøt oplevelsen af en god lydfortælling ved f.eks. at tænde stearinlys i et mørkt rum eller gå en tur i naturen. Det særlige rum lægger op til fordybelse og kan være med til at skærpe elevernes sanseindtryk og indre billeder

2. Lad eleverne forholde sig lydkritisk
På YouTube og andre sociale medier bombarderes de unge med indtryk. At arbejde isoleret med lydens påvirkning er en god øvelse. Se f.eks. hvad der sker, hvis du skifter den karakteristiske lyd fra mordscenen i ’Psycho’ ud med Pharrell Williams’ ’Happy’. Eleverne bliver opmærksomme på, hvordan lyden kan påvirke og manipulere os

3. Giv eleverne lov til at nørde lyd
I produktionen af en lydfortælling forholder eleverne sig praktisk til den nye viden, når de selv skal bruge de kneb og spændingsgreb, som de netop har analyseret sig frem til

Kilde Lærer på Frijsenborg Efterskole og udvikler af lydforløbet Helle Videbæk

Hør elevernes produktioner
Er du nysgerrig efter at høre de produktioner, som eleverne fra Frijsenborg Efterskole lavede som en del af lydfortællingsforløbet, så scan QR-koden.

Artiklen har oprindeligt været bragt i Magasinet Efterskolerne