"Jeg bringer min viden om unge og vejledning ind i bestyrelsen"

Af Louise Wethke Buch

Hvorfor valgte du at stille op til Efterskolernes bestyrelse?
"Jeg sad i bestyrelsen, dengang det hed Efterskoleforeningens styrelse fra 2007 til 2012, men måtte dengang træde ud i utide, da vi fik vores søn, Mathias, som er adopteret fra Sydkorea. Sidste år ringede Karsten Friis, forstander på Rejsby Efterskole, og spurgte, om det ikke var noget for mig at stille op til Efterskolernes bestyrelse igen. Han kendte mit engagement i skoleformen og vidste, jeg godt kan lide at være der, hvor tingene sker. Jeg havde netop besluttet ikke at stille op til kommunalvalget igen i 2021, så jeg overvejede det nøje. Men jeg kunne mærke, at det kunne være fedt at komme tilbage i Efterskolernes bestyrelse."

Hvad brænder du særligt for?
"Modsat kommunalpolitik, som handler om kompromiser, er efterskoler en sag, jeg brænder for og tror på. Men jeg er ikke religiøs. Jeg tror også på folkeskolen og andre skoleformer, og vi må aldrig blive så store, at der ikke er plads til andre skoleformer. Jeg kan virkelig godt lide organisatorisk arbejde, hvor man ikke går ned i detaljen, men arbejder strategisk og langsigtet. Jeg har flair for helhedssynet og de overordnede linjer, og det kendetegner mit arbejde igennem tiden. Vejledning er især et område, der fylder rigtig meget for mig. Jeg er uddannet vejleder, har været vejleder i rigtig mange år og sidder i Efterskolernes vejledningsudvalg. Der er jeg med til at lave en større revision af, hvordan man bedst udnytter vejledningspotentialet på efterskoler. Der bliver gjort rigtig meget godt vejledningsarbejde på efterskolerne, men vi skal sikre, at eleverne på alle efterskoler får den vejledning, de har brug for. På efterskolerne kan vi udnytte det potentiale, der er i, at eleverne er på skolen hele døgnet, og dermed kan vejledning få en helt anden plads i det pædagogiske arbejde. Vi ved, at vejledning virker, og vejledning handler ikke kun om viden om uddannelser. Det handler også om valgprocesser og overgange."

Hvad har været din vej ind i efterskoleverdenen?
"Da jeg flyttede til København for at gå på Blaagaard Seminarium i 1994, fik jeg nogle venner, som alle var perlevenner, fordi de havde gået på efterskole sammen. Jeg kunne mærke, at jeg også ville opleve efterskolen, og jeg besluttede mig for, at jeg ville være efterskolelærer. Jeg har ikke selv gået på efterskole, for det gjorde man ikke der, hvor jeg kom fra. Jeg styrtede igennem uddannelsessystemet og fik høje karakterer. I dag ville jeg ønske, jeg havde gået på efterskole, fordi jeg ved, hvor godt det havde været for mig. Jeg var i praktik på Efterskolen Smededal, og efter seminaret fik jeg job i mit gamle ’hood’ tæt på Sønderborg, hvor jeg blev lærer på Sundeved Efterskole. Det var oprindeligt en efterskole med 65 elever, men i sommeren 2001 blev skolen udvidet til 85 elever, og vi var ni lærere, der startede på samme tid. Vi var på en måde alle sammen med til at lave en ny efterskole, og det var en fed rejse at være med på. Mine kolleger fra Sundeved Efterskole er nogle af de mennesker, jeg kender allerbedst, fordi vi var sammen i så mange situationer hele døgnet rundt. Da jeg stoppede efter 15 år på Sundeved Efterskole, blev jeg spurgt, om jeg ikke ville sidde i bestyrelsen, og jeg blev efterfølgende skolens bestyrelsesformand."

Hvilken oplevelse fra dit efterskoleliv har gjort størst indtryk på dig?
"Det var rigtig stort for mig, første gang jeg blev valgt ind i Efterskoleforeningens styrelse i 2007. Det var en stor følelsesmæssig oplevelse. En anden stor oplevelse skete sidste lørdag på min fødselsdag, hvor en af mine tidligere danskelever sendte en personlig hilsen til mig på Messenger. Han sendte et billede af et dokument, der var skrevet i forbindelse med en forældresamtale på efterskolen, hvor jeg bl.a. havde skrevet: ’Der er stadig otte måneder tilbage af skoleåret, hvad skal vi gøre med dem?’ Det var ikke skrevet i en anklagende tone, men jeg inviterede ham til at være med til i fællesskab at finde ud af, hvordan vi kom i mål. I beskeden skrev han: ’Tænk, at sådan en lille sætning har gjort så stor en forskel’. Han var dengang et uroligt element i klassen, og hvad jeg vil kalde en ’voksenfremmed’. Men på efterskolen oplevede han for første gang ikke bare at få skæld ud af de voksne, men at lærerne faktisk gerne ville lære at forstå ham. Han fandt sedlen, da han ryddede op i forældrenes garage, og jeg blev så glad for hans besked, for han er bare en af de elever, der stadig sidder dybt i mit hjerte, og som jeg åbenbart har gjort en stor forskel for."

Hvordan håber du, at du kommer til at sætte dit aftryk på arbejdet i Efterskolernes bestyrelse det næste år?
"Jeg har et bredt kendskab til unge og en viden om beskæftigelsesområdet og overgangen mellem uddannelse og arbejde. Den viden bringer jeg ind i bestyrelsesarbejdet. Jeg har også en viden om skoleformen og lovgivningen og har bestyrelseserfaring og erfaring som efterskolelærer, som kommer mig til gode i Efterskolernes bestyrelse. Jeg synes, det er vigtigt, vi ser på, hvorfor det er godt at gå på efterskole, og hvad de unge kan bruge efterskoleopholdet til efterfølgende. Jeg er ikke i tvivl om, at efterskolerne kan tage et større socialt ansvar, end vi gør i dag. Men det skal vi gøre, uden det bliver trukket ned over hovedet på den enkelte efterskole."