Efterskolerne har i en årrække samlet flotte beløb ind til Danmarks Indsamling. Danmarks Indsamling er en årlig fælles indsamling for de største nødhjælpsorganisationer i Danmark, deriblandt Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet og Røde Kors.
Efterskoleeleverne er de bedste ambassadører for skoleformen med deres kreative løsninger og indsamlingsaktiviteter, der både rummer humor og refleksion over problemstillingerne. De demonstrerer skolernes engagement i verdensborgskab og fællesskab over grænser.
Igen i 2020 kan efterskolerne deltage i Danmarks Indsamling. Det foregår blot lidt anderledes end de forgående år. Tidligere har Efterskoleforeningen været koordinator af skolernes aktiviteter. I år går den enkelte efterskole i direkte samarbejde med Danmarks Indsamling.
Sådan deltager I
Alle efterskoler har modtaget et brev fra folkene bag Danmarks Indsamling, men du kan også finde digital information via de to links til højre. Har I spørgsmål, så kontakt Josefine Duvander, konsulent for Danmarks Indsamling, på 51 89 90 29 / josefineduvander7@gmail.com.