Af Karin Skjøth & Louise Grønkjær

Efterskoler fra hele landet har nu mulighed for at deltage i en ny moderne brobygning til erhvervsuddannelserne. 

'E2E med Verdensmålene i hænderne' er et tre-årigt projekt, der er støttet af Nordea-fonden. Projektet sætter fuldt fokus på de kompetencer, som kan få betydning for de unges valg af ungdomsuddannelse – tilmed i en visionær kontekst af FN’s Verdensmål.

E2E-projektet går kort sagt ud på, at eleverne i stedet for at skrive den klassiske OSO-opgave laver en såkaldt IBO-opgave. IBO står for Innovations Brobygnings Opgave. Her skal eleverne løse konkrete opgaver på selvvalgte virksomheder. 

Når eleverne har været ude i det lokale erhvervsliv og fået ideen til deres projekt, bruger de de sidste uger af forløbet i IBO-brobygning på en lokal erhvervsuddannelse. Her modtager de undervisning, som de kan bruge til at forbedre deres ide og færdiggøre deres projekt.
Karin Skjøth

Yderligere information og deltagelse

  • Hvis I som efterskole har lyst til at være med fra 2020/21, kan I kontakte projektleder Karin Skjøth på ksk@efterskolerne.dk eller tlf. 61750740. 
  • Tilmelding foregår i to runder, hvor første tilmelding er til skoleåret 2020/21, og anden runde er til skoleåret 2021/22.
  • Der er deadline for tilmelding til første runde 1. marts 2020.
  • Læs mere om IBO-modellen her.