Introvert i en ekstrovert efterskoleverden
Efterskoler har en krævende opgave i at skabe et miljø, hvor både ekstroverte og introverte unge kan trives. Men lykkes det, vil det skabe mindre frafald, og de introverte vil bidrage til et godt fællesskab, påpeger fagfolk.
24. november 2021
For Magnus Jørgensen betød det meget, at trivselslærerne havde blik for, at han havde brug for hjælp til at blive en del af fællesskabet på efterskolen. Foto: Lars Krabbe
Af Katrine Friisberg
Da Magnus Jørgensen begyndte på Halstedhus Efterskole sidste år, lignede han ikke en elev, som havde det svært. Han isolerede sig ikke. Han gjorde ikke opmærksom på sig selv. Han gik rundt mellem de andre elever, som om han var en del af fællesskabet. Men det var han ikke. Han har altid været en stille dreng. Introvert ind til benet. En indadvendthed, som han har oplevet, har spændt ben for ham.
”Jeg har svært ved at være sammen med mennesker, jeg ikke kender. Generelt har jeg svært ved at snakke med nye mennesker og være social. Det, synes jeg, er hårdt, og det bliver jeg også rigtig træt af. Det tager meget af min energi,” fortæller Magnus Jørgensen.
Han så de andre elever på efterskolen danne nye venskaber, grine og snakke, men selv følte han sig ikke i stand til at gøre det samme. Sådan er Magnus Jørgensen langt fra den eneste, der har det. Hvert år vil en stor del af de elever, som begynder på efterskole, have en stærk introvert side. Der findes ingen præcise statistikker over, hvor mange der er introverte. Det skyldes, at introvert ikke er en fast definition, men at alle mennesker ligger på et spektrum mellem introvert og ekstrovert. En del er ambiverte, hvilket betyder at ligge omtrent i midten mellem introvert og ekstrovert.
Grethe Lindbjerg er terapeut for unge og tidligere efterskolelærer. Ifølge hende er cirka 40 procent af befolkningen overvejende introverte. I sin klinik får hun besøg af mange introverte efterskoleelever, som ikke trives og er i fare for at droppe ud.
”Mange introverte unge føler sig forkerte, fordi ungdomskulturen og hele samfundet går i retning af noget mere ekstrovert. Du skal være udadvendt, være på, sige noget klogt uden at tænke dig særligt meget om og være åben og imødekommende. Og så kan de unge føle, at de ikke kan være med – at det er dem, der er forkerte. Det er i mine øjne et stort problem, at vi er defineret i en kultur, hvor 40 procent af befolkningen kan føle sig forkert,” understreger Grethe Lindbjerg.
I bogen ’Stille Stemmer’ viser forfatterne Heidi Honig Spring og Frank Spring, hvordan vores samfund og særligt skolen har udviklet sig fra det indadvendte som en dyd til udadvendthed som et ideal.
”Der er i skolen fokus på bl.a. demokratisk dannelse, der er tæt knyttet til begreber som at ytre sine meninger, at forholde sig kritisk og deltage i diskussioner. Den ekstroverte elev kan i det lys have nogle fordele og i højere grad blive anerkendt som en mere ’rigtig’ elev,” siger Frank Spring, som udover at være forfatter er uddannelsesleder på pædagoguddannelsen på professionshøjskolen Absalon.
Da Magnus Jørgensen begyndte på Halstedhus Efterskole sidste år, lignede han ikke en elev, som havde det svært. Han isolerede sig ikke. Han gjorde ikke opmærksom på sig selv. Han gik rundt mellem de andre elever, som om han var en del af fællesskabet. Men det var han ikke. Han har altid været en stille dreng. Introvert ind til benet. En indadvendthed, som han har oplevet, har spændt ben for ham.
”Jeg har svært ved at være sammen med mennesker, jeg ikke kender. Generelt har jeg svært ved at snakke med nye mennesker og være social. Det, synes jeg, er hårdt, og det bliver jeg også rigtig træt af. Det tager meget af min energi,” fortæller Magnus Jørgensen.
Han så de andre elever på efterskolen danne nye venskaber, grine og snakke, men selv følte han sig ikke i stand til at gøre det samme. Sådan er Magnus Jørgensen langt fra den eneste, der har det. Hvert år vil en stor del af de elever, som begynder på efterskole, have en stærk introvert side. Der findes ingen præcise statistikker over, hvor mange der er introverte. Det skyldes, at introvert ikke er en fast definition, men at alle mennesker ligger på et spektrum mellem introvert og ekstrovert. En del er ambiverte, hvilket betyder at ligge omtrent i midten mellem introvert og ekstrovert.
Grethe Lindbjerg er terapeut for unge og tidligere efterskolelærer. Ifølge hende er cirka 40 procent af befolkningen overvejende introverte. I sin klinik får hun besøg af mange introverte efterskoleelever, som ikke trives og er i fare for at droppe ud.
”Mange introverte unge føler sig forkerte, fordi ungdomskulturen og hele samfundet går i retning af noget mere ekstrovert. Du skal være udadvendt, være på, sige noget klogt uden at tænke dig særligt meget om og være åben og imødekommende. Og så kan de unge føle, at de ikke kan være med – at det er dem, der er forkerte. Det er i mine øjne et stort problem, at vi er defineret i en kultur, hvor 40 procent af befolkningen kan føle sig forkert,” understreger Grethe Lindbjerg.
I bogen ’Stille Stemmer’ viser forfatterne Heidi Honig Spring og Frank Spring, hvordan vores samfund og særligt skolen har udviklet sig fra det indadvendte som en dyd til udadvendthed som et ideal.
”Der er i skolen fokus på bl.a. demokratisk dannelse, der er tæt knyttet til begreber som at ytre sine meninger, at forholde sig kritisk og deltage i diskussioner. Den ekstroverte elev kan i det lys have nogle fordele og i højere grad blive anerkendt som en mere ’rigtig’ elev,” siger Frank Spring, som udover at være forfatter er uddannelsesleder på pædagoguddannelsen på professionshøjskolen Absalon.
”Mange introverte unge føler sig forkerte, fordi ungdomskulturen og hele samfundet går i retning af noget mere ekstrovert. Du skal være udadvendt, være på”
- Grethe Lindbjerg, ungeterapeut og tidligere efterskolelærer
Introverte styrker efterskolerne
Elever med stærke introverte træk besidder dog typisk styrker, som en efterskole kan nyde godt af, understreger Grethe Lindbjerg. F.eks. har de ikke brug for lige så meget spænding og stimuli for at have det godt.
”Der skal mindre til at gøre introverte glade. De har ikke brug for at gøre alt muligt vildt,” pointerer hun. Desuden besidder de ofte en ro og en evne til at fordybe sig, ligesom mange med en stærk introvert side vil være opmærksomme på, hvordan andre har det. Hvis elever med introverte træk bliver bekræftet i, at disse træk er styrker, som tæller på efterskolen, vil de trives og blive vigtige for fællesskabet og det gode miljø på efterskolen, påpeger Grethe Lindbjerg. For at det kan lykkes, kræver det, at efterskolen tilrettelægger en hverdag, som i lige så høj grad favner introvertes som ekstrovertes behov.
Alle introverte er forskellige, men typisk har de brug for luft i programmet, så de i løbet af dagen kan lade op. Mange sætter også pris på forudsigelighed, så de kan være velforberedte. Tid til at tænke sig om, i modsætning til hurtige skud fra hoften, står generelt også højt på introvertes ønskeliste. Desuden vil de ofte have brug for at danne relationer i mindre fællesskaber og gerne, hvor der er en aktivitet eller lignende at samles og snakke om.
Elever med stærke introverte træk besidder dog typisk styrker, som en efterskole kan nyde godt af, understreger Grethe Lindbjerg. F.eks. har de ikke brug for lige så meget spænding og stimuli for at have det godt.
”Der skal mindre til at gøre introverte glade. De har ikke brug for at gøre alt muligt vildt,” pointerer hun. Desuden besidder de ofte en ro og en evne til at fordybe sig, ligesom mange med en stærk introvert side vil være opmærksomme på, hvordan andre har det. Hvis elever med introverte træk bliver bekræftet i, at disse træk er styrker, som tæller på efterskolen, vil de trives og blive vigtige for fællesskabet og det gode miljø på efterskolen, påpeger Grethe Lindbjerg. For at det kan lykkes, kræver det, at efterskolen tilrettelægger en hverdag, som i lige så høj grad favner introvertes som ekstrovertes behov.
Alle introverte er forskellige, men typisk har de brug for luft i programmet, så de i løbet af dagen kan lade op. Mange sætter også pris på forudsigelighed, så de kan være velforberedte. Tid til at tænke sig om, i modsætning til hurtige skud fra hoften, står generelt også højt på introvertes ønskeliste. Desuden vil de ofte have brug for at danne relationer i mindre fællesskaber og gerne, hvor der er en aktivitet eller lignende at samles og snakke om.
Josephine Grosen Bloch gik i skoleåret 2019/2020 på Halstedhus Efterskole. I begyndelsen blev hun ofte på sit værelse, når der ikke stod undervisning og fælles aktiviteter på skemaet. Foto: Lars Krabbe
Værelseskammerat trak hende ud
Det var gennem de små fællesskaber, at Josephine Grosen Bloch fik venner på Halstedhus Efterskole, da hun gik der i skoleåret 2019/20. Ligesom Magnus Jørgensen fandt hun efterskolelivet overvældende i begyndelsen.
”Jeg er ikke en, der snakker så meget med de andre. Jeg har altid stået lidt ved siden af og kigget,” fortæller hun.
Josephine Grosen Bloch blev i begyndelsen af skoleåret ofte på sit værelse, når der ikke stod undervisning og fælles aktiviteter på skemaet. Her ladede hun op og hyggede sig alene. Men her havde hun også ro til at blive gode venner med sin værelseskammerat.
”Hun var den, der trak mig lidt ud. Hun hjalp mig igennem, for hun syntes, det var synd, at jeg bare sad inde på værelset. Hun tog mig med hen til sine venner. Så faldt jeg lidt i snak med dem, for de var nysgerrige og ville gerne snakke,” siger hun.
På den måde fik Josephine Grosen Bloch efterhånden mange venner på efterskolen.
Også på sit linjefag, golf, fik hun mulighed for at skabe relationer i rolige rammer. Hun var den eneste pige, men det gjorde ingenting, når de snakkede om handikap, golfkøller og andre relaterede emner. I dag mødes hun stadig med nogle af drengene på golfbaner rundt om i Danmark, og hun har masser af veninder fra efterskolen. Hun går nu på forberedende grunduddannelse, FGU.
”Jeg får hurtigere venner nu. Hvis jeg kommer i snak med nogen, bryder jeg mere selv ind i samtalerne. Så føler jeg mig ikke alene. Jeg er selv med i det. Det har hjulpet mig helt vildt meget, og jeg har fået en masse nye venner,” fortæller hun.
Det var gennem de små fællesskaber, at Josephine Grosen Bloch fik venner på Halstedhus Efterskole, da hun gik der i skoleåret 2019/20. Ligesom Magnus Jørgensen fandt hun efterskolelivet overvældende i begyndelsen.
”Jeg er ikke en, der snakker så meget med de andre. Jeg har altid stået lidt ved siden af og kigget,” fortæller hun.
Josephine Grosen Bloch blev i begyndelsen af skoleåret ofte på sit værelse, når der ikke stod undervisning og fælles aktiviteter på skemaet. Her ladede hun op og hyggede sig alene. Men her havde hun også ro til at blive gode venner med sin værelseskammerat.
”Hun var den, der trak mig lidt ud. Hun hjalp mig igennem, for hun syntes, det var synd, at jeg bare sad inde på værelset. Hun tog mig med hen til sine venner. Så faldt jeg lidt i snak med dem, for de var nysgerrige og ville gerne snakke,” siger hun.
På den måde fik Josephine Grosen Bloch efterhånden mange venner på efterskolen.
Også på sit linjefag, golf, fik hun mulighed for at skabe relationer i rolige rammer. Hun var den eneste pige, men det gjorde ingenting, når de snakkede om handikap, golfkøller og andre relaterede emner. I dag mødes hun stadig med nogle af drengene på golfbaner rundt om i Danmark, og hun har masser af veninder fra efterskolen. Hun går nu på forberedende grunduddannelse, FGU.
”Jeg får hurtigere venner nu. Hvis jeg kommer i snak med nogen, bryder jeg mere selv ind i samtalerne. Så føler jeg mig ikke alene. Jeg er selv med i det. Det har hjulpet mig helt vildt meget, og jeg har fået en masse nye venner,” fortæller hun.
På sit linjefag, golf, fik Josephine Grosen Bloch mulighed for at skabe relationer i rolige rammer. Foto: Lars Krabbe
Tolk ikke på stilheden
Det er ikke altid let at opdage det, hvis en introvert ikke trives. Hvor ekstroverte typisk udtrykker deres følelser både verbalt og i deres kropssprog, vil introverte ofte vende deres følelser indad, og det kan være svært at se, hvordan de har det. Kammeraterne kan opleve, at introverte ikke er interesserede eller ikke gider være sociale. Nogle kan næsten virke arrogante.
”Det kan man ikke vide noget om, for der sker så meget med tanker og følelser hos en introvert. Det er vigtigt, at man ikke tolker ud fra, hvad man ser, men er åbent nysgerrig på, hvordan det går, hvis man har en elev, som man er i tvivl om, hvordan fungerer,” siger Grethe Lindbjerg.
Ifølge Frank Spring er det nødvendigt, at det pædagogiske personale reflekterer over, hvordan de tænker om og tolker de stille elever og selv prøver at vende en umiddelbart negativ tanke til en positiv. Eftertænksom i stedet for stille for eksempel. Og så er det afgørende at se på de sociale og faglige sammenhænge, som eleven indgår i.
”Det er måske noget af det mest afgørende for elevernes trivsel, at medarbejderne ser på introvert adfærd i dens sociale og faglige kontekst,” forklarer han.
Hvis personalet ser på de sammenhænge, som eleven indgår i, kan de i højere grad ændre på de ydre omstændigheder. På den måde bliver fokus vendt fra elevens problem til, hvordan skolen kan ændre dynamikker og sociale sammenhænge, så de introverte elever kan føle sig mere trygge.
Det var sådan en ændring, som hjalp Magnus Jørgensen, da han sidste år gik på Halstedhus Efterskole. Efter i en måned at have gemt sig mellem sine jævnaldrende, fik trivselslærerne øjnene op for, at han ikke var med socialt. Magnus Jørgensen blev inviteret til at deltage i en hyggegruppe sammen med andre introverte drenge.
”Vi mødtes to til tre gange om måneden, hvor vi lavede noget sammen. F.eks. var vi ude på en skydebane, ude at spise pizza eller også spillede vi brætspil eller Fifa. Fokus var på, at vi lavede en aktivitet, hvor vi lige så stille kunne snakke med hinanden og danne et socialt bånd. Det var en lille sikker gruppe, hvor man kunne snakke med folk og have nogen at være social med,” siger Magnus Jørgensen.
Også i undervisningen er det vigtigt, at både de introverte og de ekstroverte bliver tilbudt miljøer, hvor de trives, så de introverte ikke kommer til at føle sig forkerte, når de endnu engang får at vide, at ”de skal sige noget mere,” påpeger forfatter Frank Spring.
”Hvis lærerne sørger for en variation af undervisning og aktiviteter, der kalder på forskellige kompetencer, er der større sandsynlighed for, at elever ikke oplever sig som forkerte, ekskluderede osv.,” siger han.
Desuden kan lærerne med fordel skabe undervisningssituationer, hvor eleverne både skal bruge introverte og ekstroverte styrker i et samarbejde.
”Eleverne skal opleve, at de er indbyrdes positivt afhængige for at kunne lykkes. På den måde understøtter læreren også, at eleverne ser kompetencer og styrker hos hinanden,” siger han. Da Magnus Jørgensen i år begyndte på sit andet år på Halstedhus Efterskole, var det slut med at gemme sig i mængden.
”Jeg har været meget mere socialt aktiv og turdet komme ud og snakke med folk. Jeg bliver stadig træt, men jeg bliver ikke lige så træt, som jeg plejede,” siger han.
Bagom begreberne introvert og ekstrovert
Det er ikke altid let at opdage det, hvis en introvert ikke trives. Hvor ekstroverte typisk udtrykker deres følelser både verbalt og i deres kropssprog, vil introverte ofte vende deres følelser indad, og det kan være svært at se, hvordan de har det. Kammeraterne kan opleve, at introverte ikke er interesserede eller ikke gider være sociale. Nogle kan næsten virke arrogante.
”Det kan man ikke vide noget om, for der sker så meget med tanker og følelser hos en introvert. Det er vigtigt, at man ikke tolker ud fra, hvad man ser, men er åbent nysgerrig på, hvordan det går, hvis man har en elev, som man er i tvivl om, hvordan fungerer,” siger Grethe Lindbjerg.
Ifølge Frank Spring er det nødvendigt, at det pædagogiske personale reflekterer over, hvordan de tænker om og tolker de stille elever og selv prøver at vende en umiddelbart negativ tanke til en positiv. Eftertænksom i stedet for stille for eksempel. Og så er det afgørende at se på de sociale og faglige sammenhænge, som eleven indgår i.
”Det er måske noget af det mest afgørende for elevernes trivsel, at medarbejderne ser på introvert adfærd i dens sociale og faglige kontekst,” forklarer han.
Hvis personalet ser på de sammenhænge, som eleven indgår i, kan de i højere grad ændre på de ydre omstændigheder. På den måde bliver fokus vendt fra elevens problem til, hvordan skolen kan ændre dynamikker og sociale sammenhænge, så de introverte elever kan føle sig mere trygge.
Det var sådan en ændring, som hjalp Magnus Jørgensen, da han sidste år gik på Halstedhus Efterskole. Efter i en måned at have gemt sig mellem sine jævnaldrende, fik trivselslærerne øjnene op for, at han ikke var med socialt. Magnus Jørgensen blev inviteret til at deltage i en hyggegruppe sammen med andre introverte drenge.
”Vi mødtes to til tre gange om måneden, hvor vi lavede noget sammen. F.eks. var vi ude på en skydebane, ude at spise pizza eller også spillede vi brætspil eller Fifa. Fokus var på, at vi lavede en aktivitet, hvor vi lige så stille kunne snakke med hinanden og danne et socialt bånd. Det var en lille sikker gruppe, hvor man kunne snakke med folk og have nogen at være social med,” siger Magnus Jørgensen.
Også i undervisningen er det vigtigt, at både de introverte og de ekstroverte bliver tilbudt miljøer, hvor de trives, så de introverte ikke kommer til at føle sig forkerte, når de endnu engang får at vide, at ”de skal sige noget mere,” påpeger forfatter Frank Spring.
”Hvis lærerne sørger for en variation af undervisning og aktiviteter, der kalder på forskellige kompetencer, er der større sandsynlighed for, at elever ikke oplever sig som forkerte, ekskluderede osv.,” siger han.
Desuden kan lærerne med fordel skabe undervisningssituationer, hvor eleverne både skal bruge introverte og ekstroverte styrker i et samarbejde.
”Eleverne skal opleve, at de er indbyrdes positivt afhængige for at kunne lykkes. På den måde understøtter læreren også, at eleverne ser kompetencer og styrker hos hinanden,” siger han. Da Magnus Jørgensen i år begyndte på sit andet år på Halstedhus Efterskole, var det slut med at gemme sig i mængden.
”Jeg har været meget mere socialt aktiv og turdet komme ud og snakke med folk. Jeg bliver stadig træt, men jeg bliver ikke lige så træt, som jeg plejede,” siger han.
Bagom begreberne introvert og ekstrovert
- Begreberne introvert og ekstrovert blev tilbage i 1920’erne introduceret af psykoanalytiker og psykiater Carl Jung. Siden er begreberne blevet bredt anerkendt i psykologisk praksis og diverse personlighedstest
- Introvert og ekstrovert er karaktertræk og langt fra dækkende til at beskrive hele et menneskes personlighed
- Introvert og ekstrovert bliver oftest opfattet som to yderpoler på en skala, hvor langt de fleste mennesker ligger et sted midt imellem de to yderpoler, hvilket kan kaldes ambivert. Ofte har man en side, som er mere dominerende end den anden. Man kan derfor ikke fastslå en præcis definition af de to begreber, idet forskellige mennesker kan være introverte og ekstroverte på forskellige måder. Nogle introverte nyder at være sociale eller kan godt lide at være på, men trænger bare til alenetid bagefter. Andre foretrækker deres eget selskab og kan være meget stille i sociale sammenhænge
- Introverte bliver ofte beskrevet ved, at de får energi ved at være alene, hvorimod ekstroverte får energi af at være sociale sammen med andre. Undersøgelser viser, at introverte behandler informationer kognitivt dybere, hvilket er årsagen til, at de har brug for mere tid til at bearbejde de indtryk de får.
Kilder: ‘The Big Five Personality Dimensions and Job Performance’, S. Rothmann og EP. Coetzer SA Journal of Industrial Psychology, 2003, ‘Psychological Types’, C.G. Jung, Princeton University Press, 1971 samt Grethe Lindbjerg, ungeterapeut og tidligere efterskolelærer
Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.
Kopieret til clipboard