Esport bygger bro til en ny gruppe unge

Af Jakob Melgaard

Esportens indtog på de danske efterskoler har givet generte og indelukkede ‘gamere’ en motorvej til hele det store fællesskab, som ligger og venter, hvis man tager et år på efterskole.

“Esport tiltrækker elever, der traditionelt ikke ville søge den slags fællesskaber, som efterskoler er,” siger formanden for Efterskoleforeningens arbejdsgruppe om esport på efterskolerne Jeppe Søe.

Jeppe Søe bakkes op af foreningens tovholder for arbejdsgruppen Maren Ottar Hessner. Hun mener ligefrem, at efterskolerne ville svigte deres opgave, hvis de ikke udbød esport.

“Nogle af dem, der vælger esport, har før trukket sig fra sociale fællesskaber i grundskolen og i fritiden. Vi har med esport et potentiale for at bygge bro for nogle af dem, der kommer knapt så meget i fysiske fællesskaber. Vi har et enormt ansvar for at række ud til dem,” siger hun.

Undervisningen i esport er med til at trække nye elever til, og når eleverne først er inden for døren, får de ligesom alle andre elever hele efterskolepakken. Selvom linjefaget måske handler om at skyde små figurer på en computerskærm, får eleverne også kundskaber med, som gavner i den virkelige verden.

Udfordrer traditionelle hierarkier
“Vi havde en dreng, der ikke turde fremlægge noget eller stå foran de andre. Han syntes ikke, at hans selvværd var til det. Han ville bare begrave sig i ‘World of Warcraft’. Men gennem undervisningen i esport opdagede han, at han jo var en fantastisk leder,” fortæller Jeppe Søe.

Da drengen havde fået fortalt det nok gange, troede han reelt på, at han kunne noget. Så rejste han sig op og lavede en fremlæggelse i matematik.

”Han fik troen på sig selv gennem esport,” siger Jeppe Søe.

På specialefterskolen Sofie Rifbjerg på Lolland har esport-underviser Christian Stabel masser af eksempler på, at eleverne kan bruge succesen på skærmen i den øvrige hverdag på skolen. Han har bemærket, at det nye fag har bragt et nyt hierarki ind på skolen. Et, hvor fysikkens regler er sat ud af kraft, og hvor det ikke nødvendigvis er en fordel at se godt ud eller at kunne drible med en fodbold.

“Her kan eleverne se helt målbart, at ham der er skidegod til et spil. Så er det lige meget, om han er fra bunden eller toppen i det ene eller det andet hierarki, der bliver lyttet til ham,” siger Christian Stabel.

Psykolog advarer mod afhængighed
Efterskolernes omfavnelse af esport lyder godt i manges ører, men i nogles ører lyder det mere som alarmklokker.

Psykolog David Madsen er stifter af Dabeco, Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed. Han kan sagtens få øje på de positive sider af esport, men mener også, at der er vigtige opmærksomheder, man som efterskole skal have ved satsningen på computerspil.

“Man skal også passe på, at man ikke groomer de her unge til at udvikle afhængighed af computerspil,” siger han om efterskolernes blåstempling af computerspil i skoletiden.

Han fremhæver, at computerspil efterhånden er så veludviklede, at det er umuligt for den fysiske verden at leve op til dem.

”I den fysiske verden er der nederlag, der er kedelige ting som eksamen, mobberi, man kan blive dumpet af kæresten osv. Men den virtuelle verden er designet til, at jo mere du spiller, jo mere fremgang oplever du. Men det eksistentielt meningsfulde findes kun i den fysiske verden,” siger han.

Fokus på sundhed
Det er bestemt heller ikke planen, at efterskoleeleverne skal fortabe sig i den virtuelle verden. Det gamle latinske udtryk med at ‘lære for livet, ikke for skolen’ gælder i høj grad også inden for esport, understreger Søren Severinsen. Han underviser i esport på Klank Efterskole og har blandt andet indført fysisk træning i undervisningen ligesom hos de professionelle spillere på esportholdet Astralis.

Det er heller ikke meningen, at de danske efterskoler nu skal til at producere professionelle computerspillere på samlebånd. Det gælder om at danne hele mennesker, uanset om de er vilde med at spille guitar, at lave teater eller at spille computer.

”Jeg vil have, at de kommer ud og kan sige, at de har fået kompetencer, de også kan bruge uden for esport: En sund livsstil, teamsamarbejde, problemløsning, selvkritik, selvevaluering,” siger Søren Severinsen.

På Tommerup Efterskole dyrker elever fra esportlinjen også fysisk træning, men her er det ikke som sådan en del af undervisningen.

”Esport har så meget at byde på i form af teamudvikling, kommunikation og fællesskab, og jeg synes, man fastholder en stigmatisering af, at elever, der har esport, er inaktive, ved at tvinge fysisk aktivitet ind i esporttimerne,” siger Tobias Ellegaard, der underviser i esport på Tommerup Efterskole.

Han oplever faktisk, at esportelever er lige så fysisk aktive som resten af skolens elever.

Forskere: Gør spillet til en del af skolen
Esport kan også sagtens blive en integreret del af en sund kultur på skolen. Det kræver dog, at skolerne griber det rigtigt an, lyder det fra Christian Cramer Nielsen, der er esportkonsulent hos DGI og står bag specialeafhandlingen ‘Undervisning i esport – et sundhedsfremmende tiltag?’

”Skolen skal rammesætte undervisningen på en måde, så det ikke bliver en ’værelseskultur’, men motiverer de unge til at tænke over, hvordan de kan overføre ’skills’ fra skærmen til den virkelige verden,” siger han.

Eller som Andreas Lieberoth, forsker i computerspil, ph.d. i psykologi og adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet, siger det:

”Det handler om, hvordan vi finder skolen i spillet i stedet for bare at putte spillet ind i skolen.”

Lykkes skolerne med det, er der ifølge Andreas Lieberoth gode chancer for, at esport kan bidrage positivt til skolens holdånd:

”Esport har mange af de samme sociale kendetegn som andre former for sport. Selv om man ikke render rundt på grønsværen, er der koordination, teamwork, respekt for andre positioner, og alt det, der er en del af at være et godt hold.”