Skab verdensborgere hjemme på skolen
Mange efterskoler kan blive bedre til at udnytte de muligheder for global dannelse, som er lige for næsen af dem på skolen, mener forsker.
12. oktober 2021
Skolerne kan vinde meget ved i højere grad at inddrage noget fra de kulturer, som eleverne kommer fra, mener lektor og ph.d. i interkulturel kommunikation. Illustration: e-Types
Af Katrine Friisberg
Mange efterskoler overser en oplagt mulighed for at skabe global dannelse mellem eleverne hjemme på deres skoler. Sådan lyder det fra lektor og ph.d. i interkulturel kommunikation ved Aalborg Universitet Iben Jensen, som har forsket i efterskolers arbejde med global dannelse. Iben Jensen fremhæver, at mange efterskoler har elever med rødder i andre kulturer end den danske. Det kan være danskere, som er vokset op i udlandet, elever fra Grønland, fra etniske minoriteter i Danmark eller med flygtningebaggrund. Elevernes kulturelle baggrund bliver dog ikke udnyttet i særlig høj grad på skolerne, viser Iben Jensens undersøgelser.
Skolerne kan vinde meget ved i højere grad at inddrage noget fra de kulturer, som eleverne kommer fra. En iransk digter. Kunstnere fra Grønland. Fejring af internationale højtider.
”Det er der, jeg ser det største potentiale i at sætte mere fokus på global dannelse hjemme på skolen,” siger Iben Jensen. Eleverne med rødder i andre kulturer end den danske kan åbne for en forståelse og respekt for andre kulturer. Men mange af de udenlandske elever, som Iben Jensen interviewede i forbindelse med sin undersøgelse, føler sig ofte overladt til selv at bekæmpe de danske elevers fordomme. ”Efterskolen skal ved at arbejde med en basispakke af viden tage ansvar for, at de internationale elever føler sig involveret, så de ikke selv skal sørge for at slå alle fordomme ned,” opfordrer Iben Jensen.
Klæd eleverne på til kulturudveksling
Også udvekslingsrejser kræver, at skolerne gør en indsats for at gøre eleverne klar – både til at være værter og gæster. I sine observationer på efterskoler bemærkede hun, at lærerne i deres iver for at få eleverne til at tage ansvar kom til at tale som om, de danske elever er mere fornuftige eller modne end unge fra et andet land. ”De prøver at understøtte deres egne elever, men kommer til at underminere gæsterne. Det bliver lidt den indirekte fortælling, at vi er de ansvarlige og modne, og de andre er noget andet,” konstaterer Iben Jensen, som mener, at det vil være en god idé at opkvalificere lærerne gennem efteruddannelse i kulturmøder.
Generelt har hun på skolerne af og til mødt et sprog, som ikke underbygger et ligeværdigt møde mellem de danske og de udenlandske elever. Det kan f.eks. være ved at omtale afrikansk tid som årsagen til, at Afrika er et udviklingsland, eller ved at lade eleverne sige ’min kineser’ om den kinesiske elev, de har besøg af.
Volontører kan skabe gode møder
Iben Jensen har mødt nogle af de mest vellykkede kulturmøder på efterskoler, som har frivillige udenlandske volontører, som bor og arbejder på skolen. Det, at volontørerne ofte er lidt ældre, gør, at eleverne har en naturlig respekt for dem. På Rejsby Europæiske Efterskole har forstander Karsten Friis både haft gode og dårlige oplevelser med volontører. Nogle er de blevet nødt til at sende hjem. Men når det fungerer, oplever han, at nogle af eleverne får berigende oplevelser ud af det. Specielt de elever, som har de samme interesser som volontøren, knytter sig til ham eller hende og får en indsigt i deres kultur.
”De giver vores elever mulighed for at lære noget om deres kulturer igennem private samtaler. Vi vil meget gerne have, at de tager noget af deres kultur med her. F.eks. en nationaldag, som de kunne tænke sig at markere. Så taler de med køkkenet og laver noget mad og gør nogle af de ting, som passer til den nationale dag. Det er en god måde at lære noget fagligt på, uden at det sker i et klasseværelse,” siger han.
Mange efterskoler overser en oplagt mulighed for at skabe global dannelse mellem eleverne hjemme på deres skoler. Sådan lyder det fra lektor og ph.d. i interkulturel kommunikation ved Aalborg Universitet Iben Jensen, som har forsket i efterskolers arbejde med global dannelse. Iben Jensen fremhæver, at mange efterskoler har elever med rødder i andre kulturer end den danske. Det kan være danskere, som er vokset op i udlandet, elever fra Grønland, fra etniske minoriteter i Danmark eller med flygtningebaggrund. Elevernes kulturelle baggrund bliver dog ikke udnyttet i særlig høj grad på skolerne, viser Iben Jensens undersøgelser.
Skolerne kan vinde meget ved i højere grad at inddrage noget fra de kulturer, som eleverne kommer fra. En iransk digter. Kunstnere fra Grønland. Fejring af internationale højtider.
”Det er der, jeg ser det største potentiale i at sætte mere fokus på global dannelse hjemme på skolen,” siger Iben Jensen. Eleverne med rødder i andre kulturer end den danske kan åbne for en forståelse og respekt for andre kulturer. Men mange af de udenlandske elever, som Iben Jensen interviewede i forbindelse med sin undersøgelse, føler sig ofte overladt til selv at bekæmpe de danske elevers fordomme. ”Efterskolen skal ved at arbejde med en basispakke af viden tage ansvar for, at de internationale elever føler sig involveret, så de ikke selv skal sørge for at slå alle fordomme ned,” opfordrer Iben Jensen.
Klæd eleverne på til kulturudveksling
Også udvekslingsrejser kræver, at skolerne gør en indsats for at gøre eleverne klar – både til at være værter og gæster. I sine observationer på efterskoler bemærkede hun, at lærerne i deres iver for at få eleverne til at tage ansvar kom til at tale som om, de danske elever er mere fornuftige eller modne end unge fra et andet land. ”De prøver at understøtte deres egne elever, men kommer til at underminere gæsterne. Det bliver lidt den indirekte fortælling, at vi er de ansvarlige og modne, og de andre er noget andet,” konstaterer Iben Jensen, som mener, at det vil være en god idé at opkvalificere lærerne gennem efteruddannelse i kulturmøder.
Generelt har hun på skolerne af og til mødt et sprog, som ikke underbygger et ligeværdigt møde mellem de danske og de udenlandske elever. Det kan f.eks. være ved at omtale afrikansk tid som årsagen til, at Afrika er et udviklingsland, eller ved at lade eleverne sige ’min kineser’ om den kinesiske elev, de har besøg af.
Volontører kan skabe gode møder
Iben Jensen har mødt nogle af de mest vellykkede kulturmøder på efterskoler, som har frivillige udenlandske volontører, som bor og arbejder på skolen. Det, at volontørerne ofte er lidt ældre, gør, at eleverne har en naturlig respekt for dem. På Rejsby Europæiske Efterskole har forstander Karsten Friis både haft gode og dårlige oplevelser med volontører. Nogle er de blevet nødt til at sende hjem. Men når det fungerer, oplever han, at nogle af eleverne får berigende oplevelser ud af det. Specielt de elever, som har de samme interesser som volontøren, knytter sig til ham eller hende og får en indsigt i deres kultur.
”De giver vores elever mulighed for at lære noget om deres kulturer igennem private samtaler. Vi vil meget gerne have, at de tager noget af deres kultur med her. F.eks. en nationaldag, som de kunne tænke sig at markere. Så taler de med køkkenet og laver noget mad og gør nogle af de ting, som passer til den nationale dag. Det er en god måde at lære noget fagligt på, uden at det sker i et klasseværelse,” siger han.
Læs mere
Kopieret til clipboard