Af Jakob Clausager Jensen og Louise Grønkjær

EU-rollespil på efterskolen. Skype-oplæg fra europa-parlamentarikere til morgensamling. Kurser og ture til Bruxelles målrettet undervisere eller elever.

Det er nogle af de muligheder, man har for at sætte mere fokus på EU i skolens dagligdag, hvis man er European Parliament Ambassador School, såkaldt EPAS-skole.

Europa-Parlamentet har de seneste år satset på at øge de unges kendskab til Europa, til demokrati på europæisk plan og til betydningen af Europa-Parlamentets arbejde for de unges dagligdag, og det er i den forbindelse, at EPAS er blevet søsat.  Det langsigtede mål er at øge de unges deltagelse i valg til Europa-Parlamentet. 



eu
Kom til EPAS-seminar
7. oktober afholdes et gratis EPAS-seminar i København, hvor interesserede har mulighed for at høre mere om EPAS samt møde forskere, EU-korrespondenter og Europa-Parlaments-medlemmer. Det kan du læse mere om her.
EPAS (2017-2024)

Fakta om EPAS

  • Der er mere end 700 EPAS-skoler i EU. 
  • Der er i øjeblikket 17 EPAS-skoler i Danmark, hvoraf 13 er efterskoler.
  • Europa-Parlamentets kontor i Danmark har ansvar for EPAS-programmet og samarbejder med Efterskoleforeningen for at gennemføre programmet i Danmark.
  • Hver EPAS-skole tilknyttes et eller to medlemmer af Europa-Parlamentet, som via Skype løbende henover året holder oplæg om deres arbejde i parlamentet under skolernes morgensamlinger eller i undervisningen.
  • Det er fortsat muligt at tilmelde sig som EPAS-skole.