4 skoler: Sådan håndterede vi aflysningen af Efterskolernes Dag

Af Louise Grønkjær

”Vi aflyste allerede Efterskolernes Dag ca. fire uger før, den skulle afholdes. I den første weekend i september skulle vi have afholdt en forældreeftermiddag for nuværende forældre. Den aflyste vi, ligesom vi aflyste et regionalt fodboldarrangement og et gymnastiklærerkursus. I lørdags, dagen før Efterskolernes Dag, skulle vi have haft gensynsdag med sidste års elever. Det var en ekstraordinær begivenhed, vi havde planlagt, så de kunne få mulighed for at vise den gymnastikopvisning, som blev aflyst sidste år pga. corona. Den dag aflyste vi også – det gjorde smerteligt ondt.” 

”Det flow af aflysninger gjorde, at jeg ikke synes, vi kunne forsvare at gennemføre Efterskolernes Dag. Det var ikke fair, at vi på den ene side aflyste alt, for at sikre raske medarbejdere og elever, mens vi på den anden side gennemførte Efterskolernes Dag, bare fordi vi måtte. Det krydsfelt kunne jeg ikke være i. Det ville være respektløst over for de elever, der er her i dag, blindt at fokusere på den fremtidige forretning. Jeg kan ikke forsvare at åbne for op for kommende kunder og lukke for dem, der allerede har lagt penge i butikken.”

”Jeg vil gerne understrege, at Efterskolernes Dag også er vigtig for os i forhold til rekruttering. Vi mangler også elever til sommer, fordi vi insisterer på en nogenlunde lige fordeling mellem drenge og piger, og vi har ikke ti års venteliste. Så det holder ikke en meter at anklage Vesterlund for, at vi bare kan lade være med at holde Efterskolernes Dag. Vi aflyste ene og alene af respekt for medarbejdere og elever.”

”Det er vigtigt for mig at sige, at jeg har stor respekt for de enkelte skolers beslutning. Vi lever i et frit land. Derfor har jeg også sagt til de forstanderkolleger, jeg har talt med undervejs, at : ’Jeg har respekt for det, I gør. Jeg kan bare ikke forstå det.’ Jeg er desuden meget tro mod Efterskoleforeningen og foreningens bestyrelse, som jeg synes, er en vanvittig god organisation at have i ryggen, men på det her punkt var jeg uenig. Det var ikke ordenlighed at aflyse så sent.”

”Nu hvor Vesterlund aflyste i god tid, havde vi tid til at lave et rigtig fedt digitalt projekt. Vi købte domænet www.efterskolernesdag2020.dk og lavede en ny hjemmeside. Vi holdt en ganske almindelig skoledag. Vi har mange mandage som udgår, så vi konverterede søndagens program til et mandagsskema. På dagen sendte vi så live fra de forskellige fag. Det var en rigtig fin dag, og vores hjemmeside var ekstremt godt besøgt.”

”Men der er ikke nogen tvivl om, at vi savnede Efterskolernes Dag helt vildt. Det digitale kan bare ikke det samme i forhold til rekruttering. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Efterskolevalg handler så meget om at komme ud og mærke, hvad der sker, når man træder over dørtærsklen til skolen. Den mavefornemmelse, vi taler så meget om, er bare sværere at mærke gennem en computer eller en telefon. Os, der har prøvet at købe hus, ved, at man kan være ude og se det flotteste hus – man kan bare ikke mærke det, uden at man kan forklare hvorfor.”

”Vi er blåøjede, hvis vi tror, at vores skoleform bare sælger sig selv. To tredjedele af de ca. 30.000 elever, der går på efterskole i disse år, ville nok vælge os uanset hvad. Men en forholdsvis stor procentdel vælger os ikke, hvis vi ikke har mulighed for at vise vores koncept. Så hvis du spørger, om jeg er bekymret for, hvad det her får af konsekvenser for rekrutteringen, så er svaret: Ja, jeg er bekymret. Jeg synes, at foreningen burde bruge de penge, de bruger på PR og markedsføring, på andre opgaver eller evt. at nedsætte medlemskontingentet. Den fælles kampagne kan den enkelte skole ikke rigtigt bruge til noget. Den rammer i hvert fald ikke vores skole. Vi vil hellere lave vores egen.”

"Vi har altid holdt Efterskolernes Dag på en lidt særlig måde hos os, nemlig som en besøgsdag med individuelle optagelsessamtaler. For man kan kun blive optaget hos os, hvis man har været til sådan en samtale. Det skyldes bl.a., at vi er en ordblindeefterskole. Optagelsessamtalen er afgørende for, at vi kan sikre os, at eleven er inden for den rigtige målgruppe. Vi er en ordblindeefterskole – ikke en specialefterskole, og har derfor ikke ekstra ressourcer i fritidsdelen, men primært i undervisningsdelen.”

”Derfor ville det ikke fungere for os at lave en digital rundvisning. Det ville være spildt, fordi vi ikke kunne holde optagelsessamtalerne samtidig. Vi vidste, at vi enten skulle holde besøgsdag eller helt aflyse. Vi valgte at afholde besøgsdag og få det bedste ud af det.”

”Eleverne og deres forældre kunne tilmelde sig fire forskellige tidspunkter med halvanden times mellemrum, så vi kunne nå at gøre rent og spritte af imellem. Der måtte komme ti familier ad gangen. Besøget startede ude i skolegården, hvor jeg orienterede om retningslinjerne. Gæsterne skulle bære mundbind og rundviserne have plastikhandsker på. Der var ét særligt toilet til gæster, som ikke ville komme ind på værelserne. Det bord og de stole, der blev brugt til samtalen, blev vasket af efterfølgende inden næste samtale.”

”Det var en fantastisk dag. Jeg havde da været nervøs og tænkt på, om det var det rigtige at gøre. Men jeg synes, at vi havde så meget styr på det, at det var forsvarligt – både over for elever, ansatte og besøgende. 

”Jeg synes, at vi lærte rigtig meget af i søndags, som vi kan tage med os, uanset om der er corona eller ej næste år. Normalt kommer der rigtig mange gæster på én gang, og det kan godt være hårdt, når alle skal have en personlig velkomst, et oplæg om skolen, en rundvisning og en personlig samtale. Til næste år kan vi sagtens finde på at gøre noget lignende med tilmelding på forskellige tider og mindre hold. Det gør det meget nemmere, og vi havde meget mere ro til at være værter. 

”Jeg tror, at tilmeldingsdelen betød, at dem, der kom i søndags, var meget seriøse. Man melder sig ikke til, hvis det bare lige kunne være sjovt at tage til Nørbæk. Rigtig mange besøgende sagde, at hvis de havde set en livestream, så havde de endt med ikke at være interesserede. De nød at mærke stemningen, tale med eleverne og se skolens fysiske rammer.”

”I forhold til rekruttering har jeg godt nok været nervøs for, om vi overhovedet kunne nå i mål med at få fyldt skolen op til næste år, fordi vores optagelsesprocedure kræver en personlig samtale. I foråret gik vores elevoptag i stå pga. corona. Det var først efter 18. maj, at vi fik de sidste ti elever optaget. Det sidder nok i mig stadigvæk. Men efter i søndags er jeg optimist igen.”

”Mandag, da det blev meldt ud, at Efterskolernes Dag var aflyst, var jeg på forstander/sekretær-kursus på Brogaarden i Middelfart. Jeg skulle være blevet til tirsdag, men besluttede mig for at køre hjem til Holstebro mandag aften, så jeg kunne være med til personalemøde, og vi kunne lægge en ny plan. Jeg forstod godt Efterskoleforeningens beslutning om at aflyse. Jeg var selvfølgelig ærgerlig, men vi måtte få det bedste ud af. Og så er jeg bare taknemmelig for, at vi har fået lov at drive efterskole med de elever, vi har nu.”

”På personalemødet besluttede vi at lave en so-me-minifestival, hvor vi ville vi tilbyde alle de ting, som vi ellers havde tænkt at tilbyde – bare online. Så vi livestreamede koncerter med nogle af skolens pianister og med vores symfoniorkester. Og vi lavede en live rundvisning på Facebook. Vi lavede også en live-korprøve. Alle de ting fungerer bedre live, end hvis de er optaget. Det giver en anden nerve, når vi er i den samme øjeblikkelighed, og man kan se, at nu er der så og så mange, der kigger med. Det skaber også en anden koncentration hos de elever, der skal spille.”

”Det er jo sjovest at have publikum til koncerterne. Og det er sjovest, når gæsterne får lov at få vores store kagebord og blive rundvist af eleverne. Orkesterefterskolen sælges bedst, når folk er her og oplever musikken og stemningen – hele pakken. Men samtidig synes jeg, at vi lykkedes ud fra de forudsætninger, vi havde. Mange tusind har set vores livestreams. Det indhold, vi selv laver, som er helt autentisk og ikke nødvendigvis fancy og velproduceret, når rigtig langt ud. Jeg tror, det taler til tidsånden, at det ikke er så velpoleret.”

”Der var også fordele ved, at det var digitalt. Vi er den eneste efterskole i Danmark, som satser så tungt på klassisk musik. Det betyder også, at mange af vores elever kommer langvejs fra, nogle endda fra Tyskland. Det digitale gjorde det nemmere for alle at deltage. Det kommer vi helt sikkert til at tage med os, uanset hvad der sker med corona. Når vi må lave fysiske arrangementer igen, vil vi også livestrame dem, så vi når bredere ud.”

”Jeg synes, det er svært på nuværende tidspunkt at vurdere, hvad aflysningen af det fysiske arrangement har betydet rekrutteringsmæssigt. Men jeg føler mig heldig, fordi jeg har en personalegruppe, som ikke er bange for digitale format eller for at sadle om. Jeg er norsk, og på norsk har vi et udtryk, der hedder dugnad, som betyder, at alle løfter i flok. Det synes jeg virkelig, vi har se under corona, både blandt eleverne og lærerne.”

”Vi lavede Efterskolernes Dag om til et digitalt arrangement tre uger før, den skulle afholdes. Enkelte af vores elever har handicaps, tre sidder i kørestol. Det betyder noget i forhold til corona, bl.a. fordi deres lunger kan være mere udfordret. Blandt andet derfor synes vi ikke, det var forsvarligt at lukke en masse mennesker ind på skolen. Sundhed kommer i første række – også før markedsføring. Man kan selvfølgelig gøre meget for at sikre, at alt foregår efter bogen til et fysisk arrangement. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er der en risiko. Bare ét tilfælde kan jeg ikke leve med. Så kunne vi selvfølgelig sige, at eleverne med handicaps ikke skulle være her i søndags, men alt det, vi ellers gør, handler om at inkludere alle, så det kunne jeg naturligvis ikke forsvare.”

”Vi lavede to digitale mødetidspunkter i søndags, hvor vi sendte live. Det har været en fantastisk teamøvelse for os som skole. Normalt opstår der smalltalk på rundvisninger, og man kan afkode ansigtsudtryk, stemninger og interesser. Man får ikke den samme umiddelbare feedback digitalt, så det, man siger, skal i højere grad kunne ramme en bred målgruppe. Men på trods af det bespænd synes jeg, at vores digitale rundvisning blev personlig. Det er i høj grad vores nuværende elevers fortjeneste.”

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg manglede noget fra Efterskoleforeningen i forhold til de fælles retningslinjer. Jeg synes, det var træls at skulle stå alene i den situation, hvor vi følte os nødsaget til at aflyse det fysiske arrangement. Hvis vi havde været på den i forhold til at skaffe elever til næste år, havde det været et stort dilemma, fordi vi ville komme i ulig konkurrence med andre skoler. Det var et sats, som vi gerne havde været foruden. Så jeg kunne godt have ønsket mig, at foreningen havde truffet beslutningen om at aflyse tidligere. Jeg synes, at den har et etisk og moralsk medansvar for at passe på de nuværende elever og at melde dette ud på skoleformens vegne.”

”Jeg taler højt om min kritik af Efterskoleforeningens linje nu, på den anden side af Efterskolernes Dag, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi tager snakken og lærer af erfaringerne. Men fordi jeg ønsker at være solidarisk med foreningen og dens medlemmer, talte jeg ikke om det op til Efterskolernes Dag. Også selvom en avis spurgte direkte, om jeg ville udtale mig om, hvorfor vi gjorde noget andet end de fleste andre. Det var da et dilemma, for jeg kunne godt have profileret os på, at vi traf et mere sundhedsmæssigt ansvarligt valg, men jeg ville ikke på den måde medvirke til indirekte at hænge andre skoler ud. Det ville være dybt usolidarisk. I den periode, hvor vi var ret alene om at aflyse, havde jeg ansatte, som kom og sagde, at de frygtede, at der kun ville sidde ti og se vores digitale arrangementet, nu hvor de kunne tage ud på andre skoler. Hvis Efterskoleforeningen havde haft modet til at aflyse tidligere, havde der været ens vilkår for alle.”

”Jeg anerkender, at mit beslutningsgrundlag måske er anderledes, end det kan være for andre, fordi vi ikke mangler elever til næste skoleår. Der er absolut forskellige vilkår. Men hvis vi alene ser på markedsføringsperspektivet, så kan en dårlig case, hvor en elev er blevet smittet på en uheldig måde, ødelægge meget for en skole og skade hele skoleformen.”

”Jeg synes, at foreningen skal tale med en tydeligere stemme, så hver enkelt skole ikke skal gætte sig til, hvad den skal gøre og føle sig overladt til sin egen mavefornemmelse, moral og etik. Foreningen har jo klare holdninger til udsathed, og vi taler ofte om psykisk sårbare unge osv., men i forhold til den her sygdom har det været for utydeligt, hvad linjen var. Det kunne være fedt at stå stærkere sammen – det er jo det, vi normalt gør.”