3 skoler: Me&We har gjort opstarten nemmere

Af Louise Grønkjær

Hvordan smalltalker man? Hvordan lytter man og tager bedst imod, hvis en efterkammerat har noget på hjertet? Hvad er gode værelsesværdier? Og hvordan udfordrer man sine personlige grænser i det store efterskolefællesskab uden at overskride dem?

Det er noget af det, som eleverne på de 31 efterskoler, som dette skoleår er en del af trivselsprojektet Me&We, har arbejdet med i løbet af den første måned. Alle skolerne har lagt ud med det forløb, som hedder Godt i gang, der indeholder en række konkrete aktiviteter, som har til formål at give efterskolefællesskabet de bedste opstartsbetingelser.

Og det har virket. Det oplever de i hvert fald på Faarevejle Fri- og Efterskole, Halstedhus Efterskole og Balle Musik- og Idrætsefterskole. Alle de tre Me&We-skoler oplever, at aktiviteterne har rystet eleverne hurtigere sammen.

Ovenikøbet har skolerne – i større eller mindre grad – oplevet mindre frafald i løbet af den første måned, end de plejer.

På Faarevejle Fri- og Efterskole har man f.eks. været vant til at sige farvel til mellem tre og fem elever inden for den første måned – her er blot en enkelt elev indtil videre stoppet i dette skoleår.

”Det er meget specielt for os kun at have et frafald på en enkelt elev,” siger Lone Ørndrup Tietze, som er pædagogisk afdelingsleder på Faarevejle Fri- og Efterskole og skolens tovholder på Me&We-projektet.

”Det er meget specielt for os kun at have en elevs frafald”
Det er ikke nyt for nogen af de tre efterskoler at sætte fokus på elevernes trivsel i opstartsperioden. Flere af aktiviteterne i undervisningsmaterialet kender de endda i forvejen. Men de fremhæver alle, at forskellen fra tidligere år er, at det ikke kun er trivselslærerne, der arbejder med dem. Me&We-ambassadørerne har nemlig klædt hele lærerteamet på og sat dem ind i materialet.

Samtidig påpeger de, at en forskel fra tidligere år er, at lærerne ikke kun taler med den elev, der mistrives, og eventuelt vedkommendes værelseskammerat og kontaktgruppe. Det er hele skolen, som gennemgår aktiviteterne, og det skaber en forståelse af, at alle har et ansvar for fællesskabet.

”Forskellen er for mig at se, at vi i år har fået skabt et fælles sprog for elevernes trivsel – også hos personalet. Jeg er ret sikker på, at det, at eleverne udsættes for det tidligere, men også at hele personalet har været en del af det, har været medvirkende til, at vi kun har mistet en enkelt elev,” siger Lone Ørndrup Tietze fra Faarevejle Fri- og Efterskole.

Skolens ansatte har været vant til at få gode input udefra til pædagogiske dage, f.eks. om relationskompetence og de unges sprog, fortæller hun.

”Men så er vi hver især gået ud og har gjort vores bedste. Det her er første gang, hvor der er sat fælles rammer og normer med meget konkrete aktiviteter og øvelser. Det betyder, at alle elever og lærere holder øje med, om der er en, der måske skal have en ekstra hånd,” siger hun og understreger, at tidligere årgange selvfølgelig også har passet på hinanden.

”Vi har altid haft søde omsorgsfulde roomies, der kommer og siger: ’Sonja sidder på værelset og er ked af det.’ Men nu er det en større flok, der er kommet og har været bekymret eller har prøvet at invitere hende med. Vi har bedre fat i vores unge mennesker nu. Vi kan alle tale med dem alle sammen om det her.”

Lone Ørndrup Tietze fortæller, at Faarevejle Fri- og Efterskole netop er kommet hjem fra en tur til Italien. Her var det tydeligt, at eleverne tog ansvar for hinanden og fællesskabet.

”Når vi sagde til dem, at de skulle dele sig ind i hold op, stod der måske en, der ikke meldte sig. Der var de meget hurtige til at sige: ’Kom med i vores gruppe.’ Der er en enorm varme. Det er selvfølgelig, fordi det er nogle dejlige unge mennesker, men jeg tror også, at de har taget så godt imod vores budskab om, at alle skal være med i fællesskabet, fordi vi har haft et så tydeligt fælles fokus på det fra første dag.”

Udfordrer elevernes grænser tidligere
Balle Musik- og Idrætsefterskole plejer at miste to-tre elever i løbet af den første måned og har i år indtil videre mistet to. Dermed er forskellen ikke så markant som på Faarevejle Fri- og Efterskole.

Men Trine Bjørn Leth, som er efterskoleleder og tovholder på skolens Me&We-deltagelse, understreger, at det er tidligt i skoleåret at lave stålfaste konklusioner om frafald. For skolen er det da heller ikke i sig selv er et succeskriterie for deltagelsen i projektet at reducere frafaldet, påpeger hun.

”Hvis Me&We viser sig at have en positiv indvirkning på frafaldet, er det jo en dejlig sidegevinst. Men når vi har sagt ja til at være med, er det først og fremmest fordi, vi gerne vil styrke elevernes trivsel. Og det kan vi tydeligt se, at det gør,” siger hun.

Hun oplever ligesom Lone Ørndrup Tietze, at det meget konkrete undervisningsmateriale er med til at skabe en fælles ramme og et fælles sprog på skolen om elevernes trivsel.

”Me&We underbygger rigtig meget det, vi gør i forvejen i opstartsfasen. Forskellen er, at det er mere rammesat og skåret ud i pap forstået på den måde, at materialet er meget håndgribeligt og tilgængeligt,” siger Trine Bjørn Leth.

Hun oplever, at projektet har betydet, at skolen tidligere har turdet præsentere eleverne for nogle aktiviteter, som rykker ved deres grænser. Det kan f.eks. være aktiviteter, hvor de skal stille sig op og tale foran alle.

”De er kommet ud i nogle øvelser, som kan være lidt grænseoverskridende, og som vi ville have trukket lidt længere uden Me&We, nok fordi vi ville være nervøse for at presse dem. Men det har gjort, at de har rykket sig hurtigere, og så har øvelserne og det faktum, at vi alle sammen har lavet dem, også gjort, at de har fået øjnene op for, at der kan være andre, der har det ligesom dem,” siger hun.

Et fælles sprog
Halstedhus Efterskole plejer at have omkring fem til syv elever, der dropper ud inden for den første måned. I år har skolen kun haft en enkelt.

Skolens to Me&We-ambassadører Pia Brun og Lene Sonnenborg oplever også, at projektet har gjort, at de er gået lidt hurtigere frem og har udfordret eleverne lidt mere, end de måske eller ville turde i starten.

”Det har været tankevækkende, at vi ikke en eneste gang har oplevet, at en elev måtte trække sig fra øvelser, fordi de synes, de var for meget eller grænseoverskridende. De har været totalt åbne, og vi kan tydeligt mærke, at det har accelereret fællesskabsfølelsen og opmærksomheden på hinanden,” siger Pia Brun.

De har tilmed flere gange oplevet, at eleverne har brugt aktiviteterne i deres fritid. Det er f.eks. tilfældet med aktiviteten ’Over/Under stregen’, hvor eleverne bliver bevidste om, at man både kan gøre sig til offer og medspiller i et fællesskab.

”Der har vi simpelthen kunnet høre dem spørge hinanden: ’Er det her over eller under stregen?’ For mig er det et tydligt bevis på, at vi har fået et fælles sprog og et fælles fokus,” siger Lene Sonnenborg.

Nedlukningen kan have skabt sultne elevhold
Alle tre efterskoler er altså tilbøjelige til at tilskrive Me&We en del af æren for den gode opstart i år og til dels også for det lave frafald.

Trine Bjørn Leth fra Balle Musik- og Idrætsefterskole understreger dog, at skolen har indført andre tiltag, som kan være medvirkende til, at skolen oplever et mindre frafald i år. F.eks. er skolen i år taget på kontaktgruppetur allerede på dag tre, hvilket de plejer at gøre en uges tid senere.

Derudover oplever hun, at corona og nedlukningen i foråret har skabt en større taknemmelighed hos eleverne over at være på efterskole.

”Vi har alle i mere eller mindre grad og været frataget det, vi troede, var en selvfølgelighed. Jeg tror, det betyder, at eleverne føler en større taknemmelighed for normalen. De forstår godt, hvad der er på spil. De har haft hjemmeundervisning i foråret, og derfor var de sultne efter fællesskabet, da de startede,” siger hun.

På Halstedhus hælder Lene Sonnenborg og Pia Brun mere til, at Me&We har været den afgørende faktor.

”Der kan selvfølgelig godt være en pointe i det med corona, men vi oplever så tydeligt et elevhold, som er enormt opmærksom på hinandens trivsel. Det er vores indtryk, at det mest af alt handler om, at de har fået nogle værktøjer og er blevet bevidstgjorte om det,” siger Pia Brun.

Lone Ørndrup Tietze fra Faarevejle Fri- og Efterskole har ikke selv tænkt over, at nedlukningen i foråret kan være en medvirkende faktor, når man skal forstå det lave frafald, men kalder tanken ”utrolig interessant”.

”Det er godt set. Når de unge taler om tiden før sommerferien, er det tydeligt, at det fik dem til at hige efter fællesskab. Hvis en lærer tager initiativ til at spille et brætspil, stryger de afsted. De er meget modtagelige og sultne. For en generation, der aldrig er blevet nægtet noget, må nedlukningen have været et kæmpe chok. Så jeg kan sagtens tilslutte mig, at en forening af Me&We og nedlukningen har været med til at forme et elevhold, som er i stand til at tage meget større hånd om fællesskabet,” siger hun.

Me&We

• Flere undersøgelser viser en stigning i de unges sociale mistrivsel, herunder stress, pres og ensomhed. Formålet med Me&We er at styrke unges sociale kompetencer, sociale relationer og sociale fællesskaber for at give dem et værn mod mistrivsel.
• Me&We er for elever og medarbejdere på efterskoler og indeholder konkrete aktiviteter og øvelser til at træne elevernes ’sociale muskler’.
• Me&We er udviklet i et samarbejde mellem Mary Fonden, Just Human og Efterskoleforeningen. Tuborgfondet er finansiel partner på projektet.
• 31 efterskoler deltager i Me&We dette skoleår.
• Mie Juul Ingerslev er projektleder på Me&We. Hun kan kontaktes på mie@efterskolerne.dk / 33 17 97 55.
• Læs mere om Me&We her.