Børne- og undervisningsministeren på besøg hos Efterskolerne

Af Bjarne Lundager Jensen (dirketør) og Maren Ottar Hessner (politisk konsulent)

Ministeren deltog i foreningens bestyrelsesmøde tirsdag den 24/9, og vi havde lejlighed til en tillidsfuld drøftelse, hvor vi udvekslede synspunkter om flere aktuelle politiske sager for efterskoleverdenen. Ministeren har et godt kendskab til efterskoleformen og har stor respekt for efterskolernes betydning for de unge. Samtidig udtrykker hun stor anerkendelse af, at efterskolen udgør et særligt alternativt lærings- og refleksionsrum i forhold til det normale grundskoleforløb. Her er et kort resumé af de vigtigste punkter, der blev drøftet på mødet.

1. Optagelsesregler til gymnasiet

Ministeren havde tydeligt inden mødet meldt ud i pressen, at hun ikke blot ønsker mindre justeringer af reglerne om optagelse til gymnasiet. Hun ønsker at lave hele systemet om. Formand, Torben Vind Rasmussen, præsenterede Efterskolernes forslag 'én elev – én prøve', et forslag, som ministeren tog med i det videre arbejde. Ministeren ønsker dog en mere radikal omlægning, hvor alle elever får en mere nuanceret vurdering af både deres uddannelsesparathed og af deres faglige niveau end i dag. Det kræver, ifølge ministeren, et længere og grundigt politisk og teknisk udvalgsarbejde. Derfor er det hendes forventning, at eventuelle nye regler tidligst kan blive gældende for skoleåret 2021/2022. Det betyder, at vi må leve med de nuværende optagelsesregler ét skoleår mere.

2. Socialt charter og ansvar

Torben Vind Rasmussen redegjorde for skoleformens arbejde med det sociale charter, der blev vedtaget på generalforsamlingen i 2016. Formanden beskrev, hvordan vi arbejder med mangfoldighed og med visionen om at blive ”Hele Danmarks efterskole”. Han inviterede Rosenkrantz-Theil til en dialog om, hvordan vi som skoleform kan blive endnu bedre til at tage et socialt ansvar. Ministeren kvittererede med, at hun meget gerne drøfter, hvordan vi kan gøre efterskoleophold billigere for børn fra den nederste del af middelklassen. Den nederste middelklasse kan forstås som familier med indkomster mellem ca. kr. 300.00 og 500.000, der ikke modtager kommunal medfinansiering. Herefter fulgte en åben dialog med den øvrige bestyrelse om fordele og ulemper ved en omlægning af elevstøtten. Ministeren vender tilbage til emnet i næste politiske sæson i tæt dialog med foreningen.

3. Besparelser på flygtninge/indvandrerområdet

Bestyrelsen udtrykte deres ærgrelse over den tidligere regerings besparelser på flygtninge/indvandrerområdet. Først mistede vi 4 mio. kr. til stipendier fra satspuljemidlerne og derefter 10 mio. kr. til tillægstaksten til indsatser omkring flygtninge- og indvandrerelever. Ministeren anerkendte eksplicit efterskolernes arbejde med at løfte integrationsindsatsen og tog bestyrelsens synspunkter til efterretning. Hun kunne dog ikke love at komme vores ønsker om flere midler i møde på stående fod.

4. Ekspertudvalg om 10. klasse

Ministeren har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt ekspertudvalget skal fortsætte. Samtidig erklærede hun sig stor tilhænger af den almene 10. klasse og især af muligheden for, at alle unge kan vælge 10. klasse på efterskole.