Af Louise Wethke Buch
1. Gå på opdagelse uden for stierne
Hvis I går væk fra stierne i skoven, har I naturen helt for jer selv og kan finde en ro i naturen, som I ikke finder andre steder. Der er så meget mere sanseligt areal i skove og naturområder uden for de hovedstier, hvor alle andre går, og det kan faktisk være stressende, når stierne er proppede med mennesker. Hvis I går i mindre grupper, kan eleverne skiftevis gå forrest og lade deres sanser guide vejen. Det bliver en meget mere spændende naturoplevelse, når eleverne er til stede med deres sanser og skal over og under forhindringer i skoven. Der behøver faktisk ikke være mere planlagt, for der er allerede tre timers smukke og meningsfulde oplevelser ved bare at gå ud i det ukendte.
2. Oplev naturen i mørke
En skov, eng eller strand er dobbelt så spændende i mørke og virker pludselig større og mere uudforsket. Der er så mange lyde om natten, som får de unge til at sænke lydniveauet, så der bliver skabt et helt særligt, eventyrligt rum. Det er synd og helt ulogisk, at så mange er bange for mørke, for det spænder ben for de helt store naturoplevelser. I kan hjælpe eleverne med at bearbejde frygten for mørke ved at tage liggeunderlag og sovepose med ud i naturen om natten, lave bål ved en bålplads og sætte jer et stykke væk fra hinanden og lytte, mærke og fornemme naturen. Når det er helt mørkt, bliver vores sanser skærpet, og det kan genskabe spændingen ved naturen. I kan også tage lanterner med på en nattevandring. Det kan blive en flot, æstetisk oplevelse, hvis elever fra en hel efterskole vandrer på række med hver sin lysende lanterne igennem skoven.
3. Gå en tur i stilhed
Når I går i stilhed, bliver naturens lyde mere tydelige, og I er meget mere til stede i naturen. Stilhed er noget af det, vi mennesker mangler allermest. Når vi snakker, mens vi går en tur, er naturen bare en slags kulisse i baggrunden, og vi går glip af mange flotte naturoplevelser. Lad stilheden vare hele turen, og sæt f.eks. halvanden time af til vandring i stilhed. Jeg har gjort det i alle mine naturfag, og eleverne begynder selv at efterspørge det, når de først har prøvet det. Der er virkelig smæk på sådan et efterskoleophold – især i starten, hvor der er fuld fokus på at skabe sociale relationer. Naturen er det bedste sted at finde den stilhed, vi alle har brug for en gang imellem.
4. Sov under åben himmel
Der er noget helt vildt meditativt ved at sove i det fri uden tag eller vægge omkring jer. Telte og shelters kan føles som et trygt rum at lægge sig ind i, men det er magisk på en helt anden måde at ligge i sin sovepose på et liggeunderlag i det fri og se, hvordan himlen udvikler sig i løbet af natten.
5. Sæt fokus på sanserne
Lad eleverne gå sammen to og to, hvor den ene har bind for øjnene, mens den anden fører vej. Høre- lugte- og følesansen bliver virkelig tydelige, når I går i blinde. Sæt fokus på smags- og lugtesansen ved at finde spiselige urter i skoven, gå langs stranden, så lyden af bølgerne bliver tydeligere, eller få følesansen i spil ved at lade eleverne gå med bare tæer i sandet, over sten, træstubbe, på mosunderlag eller gennem en mudderpøl.
6. Lav kunst i naturen
’Land art’ er en måde at bearbejde naturoplevelser på. Tag f.eks. en klump ler med i skoven, og lad eleverne forme masker, som de pynter med grene, kogler eller blade og sætter fast på træstubbe. Første gang, jeg gjorde det med mine elever, fandt jeg ud af, at jeg var nødt til at sætte dobbelt så lang tid af til det, fordi de var så optagede af det og dybt koncentrerede. Kunstværkerne skal laves af naturligt materiale, så eleverne kan efterlade dem og sætte deres aftryk i naturen. Eleverne tager på den måde ejerskab over naturen, fordi de får lyst til at vende tilbage til området igen. ’Land art’ kan også være at bygge huler, stenspiraler eller stenvarder.
7. Gå ud uden et formål
Gå ud i naturen uden at vide, hvad der skal ske, og lad eleverne gå deres egne veje. Måske er der en solstribe et sted og nogle lyde et andet sted, der lokker undervejs. I kan bruge timevis på bare at bevæge jer hvorhen, I har lyst. Naturen kommer i centrum, for I er der bare for naturens skyld – og intet andet. Formålsløs færden i naturen kan være en rigtig svær og frustrerende øvelse, for vi er vant til, at der altid skal være et formål med det, vi gør. Jeg plejer at tage eleverne med ud til et sted med vild natur, sætte mig ned og give dem tre timer til at lave det, de har lyst til. Lige pludselig begynder der at ske noget. Nogle lægger sig i solen i græsset, nogle bygger en dæmning over vandløbet, og nogle sætter sig ned og snakker sammen.
Bagom naturdannelse
Nikolaj Voldum Ahlburg er uddannet biolog og friluftsvejleder, er højskolelærer på Testrup Højskole, hvor han underviser i fagene ’Naturdannelse’, ’Gå’ og ’Friluftsliv’. Han er desuden medforfatter til bogen ’Naturdannelse – naturformidlerens håndbog’. Her introducerer han begrebet naturdannelse, som bl.a. handler om, at eleverne skal blive bevidste om, hvordan de forholder sig til naturen, så det både kommer dem og naturen til gode. Som underviser kan du være med til at danne eleverne i mødet med naturen og skabe ansvarsfulde, vidende og følende mennesker, som tager vare på naturen og træffer bæredygtige valg. I bogen er der konkrete guides til udflugter og aktiviteter i naturen.
Kilde: ’Naturdannelse – naturformidlerens håndbog’ af Nikolaj Voldum Ahlburg og Line Beck, Forlaget Turbine, 2021