Af Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne
For mange år siden var jeg gymnastiklærer, hvor vi havde en punker på elevholdet. Ved fester og andre særlige lejligheder satte han sit hår op i en 20 cm. høj punkfrisure, som vakte ganske stor opmærksomhed både på skolen og i byen. Således ankom han også til den første gymnastikopvisning med en klar forventning om punkerhår. Udmeldingen til ham var ganske klar: Desværre, du tager publikums fokus fra gymnastikken. Dine behov må ligge under for fællesskabet. Og så måtte han pænt lægge håret ned igen.
På efterskolerne står vi dagligt i pædagogiske dilemmaer, hvor elever udfordrer skolens rammer og regler. Vi vurderer bl.a., om elever må komme i bare tæer, morgenkåbe, badetøj, bar overkrop, solbriller, kasket eller noget helt andet. Nogle gange vinder det bedste argument, mens fællesskabets bedste andre gange vinder over den enkelte elevs personlige behov.
For to uger siden blev en skoleleder i Vejle på et splitsekund landskendt på grund af skolens forbud mod, at piger kom i skole iført crop tops. Influencers, politikere, elev- og lærerorganisationer stod i kø for at fordømme skolen og skolelederens krænkelse af elevernes frihed. Få dage senere trådte skolebestyrelsen frem og underkendte skolens beslutning.
Jeg skal ikke dømme processen eller beslutningen. Det må stå for skolens egen regning. Men med den store medieopmærksomhed bliver det nu svært for skolen, og måske andre skoler, at diskutere grænser og regler – uanset fællesskabets bedste.
Hvis det bliver sådan, har vi alle tabt. Dannelsen sker, når vi tør sætte adfærden i spil. Vi har brug for skoler, der har frihed til at diskutere grænser og regler og dermed også frihed til at træffe beslutninger, der måske ikke falder i folkedomstolens smag.
Skoler – og altså også efterskoler – er til alle tider forpligtet til at tage en samtale om rammer og regler. Den samtale er skolens – ikke politikeres, influencers eller journalisters. Derfor forventer jeg også, at efterskolerne tager samtalen op. Ikke for at dømme skolelederen fra Vejle, men som afsæt til at diskutere balancen mellem individ og fællesskab. Om I så ender med at anerkende eller forbyde både punkerhår og crop-tops er jeres valg, for det valg ligger i den enkelte skoles pædagogiske frihed.
For mange år siden var jeg gymnastiklærer, hvor vi havde en punker på elevholdet. Ved fester og andre særlige lejligheder satte han sit hår op i en 20 cm. høj punkfrisure, som vakte ganske stor opmærksomhed både på skolen og i byen. Således ankom han også til den første gymnastikopvisning med en klar forventning om punkerhår. Udmeldingen til ham var ganske klar: Desværre, du tager publikums fokus fra gymnastikken. Dine behov må ligge under for fællesskabet. Og så måtte han pænt lægge håret ned igen.
På efterskolerne står vi dagligt i pædagogiske dilemmaer, hvor elever udfordrer skolens rammer og regler. Vi vurderer bl.a., om elever må komme i bare tæer, morgenkåbe, badetøj, bar overkrop, solbriller, kasket eller noget helt andet. Nogle gange vinder det bedste argument, mens fællesskabets bedste andre gange vinder over den enkelte elevs personlige behov.
For to uger siden blev en skoleleder i Vejle på et splitsekund landskendt på grund af skolens forbud mod, at piger kom i skole iført crop tops. Influencers, politikere, elev- og lærerorganisationer stod i kø for at fordømme skolen og skolelederens krænkelse af elevernes frihed. Få dage senere trådte skolebestyrelsen frem og underkendte skolens beslutning.
Jeg skal ikke dømme processen eller beslutningen. Det må stå for skolens egen regning. Men med den store medieopmærksomhed bliver det nu svært for skolen, og måske andre skoler, at diskutere grænser og regler – uanset fællesskabets bedste.
Hvis det bliver sådan, har vi alle tabt. Dannelsen sker, når vi tør sætte adfærden i spil. Vi har brug for skoler, der har frihed til at diskutere grænser og regler og dermed også frihed til at træffe beslutninger, der måske ikke falder i folkedomstolens smag.
Skoler – og altså også efterskoler – er til alle tider forpligtet til at tage en samtale om rammer og regler. Den samtale er skolens – ikke politikeres, influencers eller journalisters. Derfor forventer jeg også, at efterskolerne tager samtalen op. Ikke for at dømme skolelederen fra Vejle, men som afsæt til at diskutere balancen mellem individ og fællesskab. Om I så ender med at anerkende eller forbyde både punkerhår og crop-tops er jeres valg, for det valg ligger i den enkelte skoles pædagogiske frihed.