10. klasse er en succes, men skal udvikles

Af Anna Rossman Thejsen

Tre ud af fire efterskoleelever går i 10.klasse. 23.334 unge har valgt at tage 10. klasse på efterskole i år. Det er 1.102 flere end sidste år og 74 procent af det samlede elevantal. Det viser Efterskolernes årlige optælling. I det hele taget er flere og flere unge strømmet til landets efterskoler de seneste år, og det er der gode grunde til, mener professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet Ove Korsgaard.

”En af grundene til den store succes er, at de har institutionaliseret en bro, som hjælper med at komme fra barndommens land og ind i voksenlivet. Efterskolerne har skabt et rum, hvor de unge kan eksperimentere og udvikle deres egen identitet.”

Det sagde han, da han fredag 17. september indledte Efterskolernes seminar 'Videre med 10.', hvor 140 ledere og medarbejdere fra landets efterskoler samt en række eksperter var samlet i Vartov i København.

Frihed forpligter
Ove Korsgaard fremhævede, at efterskoler nyder stor anerkendelse i hele samfundet, men advarede mod at hvile på laurbærrene. ”Hvis I tror, det bare er en selvfølge, så tror I fejl. Det er noget nyt, at der er sådan en bevågenhed ikke mindst blandt politikerne i forhold til efterskoler. Da jeg var efterskolelærer for mange år siden, var skolerne så at sige usynlige,” sagde Ove Korsgaard.

Han fremhævede flere gange, at efterskoler er frie skoler og bør holde fast i den tradition, men samtidig være sig bevidst, at frihed forpligter:

”Efterskolernes frihed er ikke en frihed ud af det blå, men frihed til at varetage en bestemt opgave. Efterskolernes hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse,” sagde han.

Alle deltagere fik udleveret Ove Korsgaards essay: ’Efterskolen – broen mellem barn og voksen’. Der findes ikke et klokkeklart svar på, hvordan eller hvornår den enkelte skole har opfyldt hovedsigtet, siger han. Men: ”tager man ikke det ansvar alvorligt, kan det få fatale konsekvenser for hele skoleformen.” Det synspunkt vakte genklang i salen, og formanden for Efterskolerne Torben Vind Rasmussen sagde bl.a.: ”Vi kender allesammen Efterskolernes hovedsigte, men hvordan drejer vi demokratisk dannelse, folkelig oplysning og livsoplysning ind i en efterskolekontekst? Det skal vi blive ved med at diskutere med hinanden. Derfor har vi bedt Ove Korsgaard skrive essayet, og vi håber, at det bliver et brugbart redskab, når I på skolerne diskuterer, hvordan vi kommer videre med 10. klasse.”

Er prøvefri vejen frem?
Dagen igennem var der oplæg og diskussion om, hvordan man udvikler det bedste og mest ambitiøse 10. klassetrin. Et af de spørgsmål, der fyldte en del i debatten, var, om vejen frem er en prøvefri 10. klasse. Siden 2019 har en elev fra 9. klasse med et adgangsgivende prøveresultat og en positiv uddannelsesparathedsvurdering (UPV) ikke skullet gå til eksamen i 10. klasse for at kunne komme ind på en ungdomsuddannelse, og det har betydet, at flere efterskoler er begyndt at tilbyde prøvefri 10. klasse.

Anders Hahn Dinesen, lærer på Høng Efterskole, udtrykte bekymring: ”Kan det ende der, hvor vi bliver opfattet i samfundet som cirkusskole, hvis vi bliver helt prøvefri?”

Og Tilde Mette Juul, som har skrevet ph.d. om unges valg af ungdomsuddannelse, sagde sådan i en paneldebat: ”Efterskoler skal blive ved med at vise, at de er relevante. At de ruster de unge godt til samfundet og til den videre uddannelse. Det, tror jeg ikke nødvendigvis, er gennem karakterer og prøver. Men vi skal huske, at der stadig er nogle, der tager 10. kl. på efterskole for at forbedre sit faglige niveau.”

En anden paneldeltager, forstander på Den Frie Lærerskole, Rasmus Kolby Rahbek, sagde: ”Jeg ville være meget træt af det, hvis det eneste, der er koblet til skole på efterskoler, er eksamen og prøver. Det er vigtigt at skabe et pædagogisk rum til at udvikle prøvefri 10. klasse.”

Det pædagogiske rum til at udvikle 10. klasse på efterskoler er blevet kickstartet med Efterskolernes nye store udviklingsprojekt ’Videre med 10.’ i gang, hvor Ollerup Efterskole, Høng Efterskole, Ryslinge Efterskole, Flakkebjerg Efterskole og Viby Efterskole i 2021/22 udvikler hver deres idé med 10. klasse.

10. klasse skal være for alle
Udviklingsprojekterne er eksempler på fem forskellige måder at udvikle skolernes 10. klasse på, og repræsentanter fra skolerne fortalte om deres projekter. ”For os er det vigtigt, at 10. klasse er for alle typer af elever,” sagde lærer Henriette Búk Nielsen fra Ryslinge Efterskole. Derfor vælger eleverne på Ryslinge ret sent på skoleåret, om de vil gå til prøve. Derudover arbejder skolen også med nye, anderledes prøver, som de kalder ’svendeprøver’, hvor det handler om, at eleverne skaber produkt i samspil med mennesker, organisationer eller virksomheder udenfor efterskolen.

Som Kristina Yde, en anden lærer fra Ryslinge Efterskole, udtrykte det: ”Vi vil rigtig gerne give eleverne nogle rammer, der giver dem mod til at handle, til at skabe aftryk og at mærke værdien i at skabe noget med og for andre.”

På Ollerup Efterskole tilbyder de i år fire forskellige typer 10. klasser, som dækker over alt fra fagopdelt undervisning med og uden afsluttende prøver til forskellige former for projektklasser, hvor det seneste skud på stammen er en projektklasse, som veksler mellem tre ugers fagdelt undervisning, hvor eleverne får en masse ’input’ og ny viden, og en til to ugers ’output ’-forløb eller ’skaberuger’, hvor der ikke er andet på skemaet end skabelsen af et kunstnerisk projekt. Vores formål på Ollerup er at tilbyde og udvikle forskellige klasser, så vi kan give vores elever mulighed for at vælge den struktur og det indhold, hvor deres talenter, ressourcer og motivationer bliver så synlige og erkendte som muligt,” sagde lærer på Ollerup Efterskole Anna Lundgren.

”Som skoleform er vi hele tiden forpligtede til at sikre, at vi kan give de tilbud, som passer til vores samfund”, sagde Torben Vind Rasmussen, da han rundede dagen af. ”Gør vi det ikke selv, kommer der nogle politikere og gør det for os. Derfor er jeg glad for, at vi i dag har talt alvorligt om hovedsigtet og udviklingen af 10. klasse. Jeg håber, at samtlige skoler, der laver nuancering af deres 10. klassetrin, vil være med til at udvikle og sikre mangfoldighed på de enkelte skoler. Så vi sammen kan fremtidssikre 10. klassetrin, så det både passer til skolens værdier og elevernes og samfundets behov.”

Se glimt fra dagen i videoen her: 

Bagom ’Videre med 10.’

• ’Videre med 10.’ er Efterskolernes udviklingsprojekt, hvor fem efterskoler i skoleåret 2021/22 udvikler deres 10. klasse i samarbejde med konsulent Kamille Thoregaard.
• Projektet skal være med til at give efterskoler et nyt blik på faglighed og muligheden for at skabe en prøvefri 10. klasse eller en 10. klasse med alternative prøver.
• Undervejs i projektet skal de fem skolers erfaringer deles med andre skoler bl.a. via webinarer.
• På webinarerne præsenteres viden og værktøjer fra designtænkningsmetodik, som kan hjælpe alle skoler, der ønsker at få nye perspektiver, idéer og guidende trin undervejs i forløbet med at udvikle 10.klasse. Tilmeld jer webinarerne, og læs mere om projekt ’Videre med 10.' her.