Af Claus Georg Kjær
Christian Muhlig er 21 år. Han bor i Randers og er uddannet murer. Han har med egne ord været meget oppe på kontoret, da han gik i skole, fordi han kedede sig og lavede ballade. Hvis det ikke havde været for et ophold på Hobro Efterskole, hvor han for første gang fik ordentlig hjælp til at håndtere sin ordblindhed og blev præsenteret for en realistisk vej i arbejdslivet, var det nok ikke gået ham lige så godt, vurderer han i dag.
Christian Muhligs første år i livet foregik i Sydspanien i kystbyen Fuengirola, hvor hans forældre flyttede til kort efter hans fødsel. Da han var syv år og skulle starte i skole, returnerede familien til Danmark, hvor de slog sig ned i Randers. Det var en bøvlet start i skolesystemet for Christian Muhlig, der havde det svært med læsningen og sproget, og ikke følte, at det altid var let at invitere kammerater med hjem.
”Det faglige var en udfordring og interesserede mig ikke. Jeg fulgte lidt med i historie og matematik, men kun når der var nogle søde lærere, som engagerede sig i os. Det har altid været de lærere, der kunne se mig i øjnene, som motiverede mig. Jeg var oppe på kontoret næsten hver dag, fordi jeg lavede ballade,” fortæller Christian Muhlig.
Allerede efter 1. klasse skiftede Christian Muhlig til Rytterskolen ved Randers, hvor der var en engageret skoleleder, som blev et holdepunkt for ham.
”Jeg var fast gæst på rektors kontor, men det var egentlig ok. Rektor var nemlig en type, der gerne ville det bedste for børnene. Han var hård, men også retfærdig, og jeg fik altid varm kakao på hans kontor. Han var ikke ligeglad med mig. Han ville gerne vide, hvilke udfordringer jeg havde, så han kunne løse dem,” siger Christian Muhlig.
Hans forældre insisterede på, at han gik til en fritidsaktivitet ved siden af sin skolegang, men uanset om det var bueskydning, fodbold eller basketball, havde han svært ved at finde fodfæste i fællesskaberne. Han følte ikke, at han passede ind. Det var også en udfordring for ham at fastholde venskaber både i skolen og til fritidsaktiviteterne. I stedet begyndte han til spejder, som var det, der krævede mindst af ham, og hvor han egentlig bare kunne hænge ud og passe sig selv. Sådan forklarer Christian Muhlig det.
En frisk start
I 7. klasse var Christian Muhlig nået til et sted, hvor han havde svært ved at slæbe sig i skole. Han kæmpede stadig med de boglige fag, og derfor blev han i fællesskab med sin mor enig om, at der var behov for en frisk start, og at det kunne være en god idé, at han kom på efterskole i 8. klasse. De besøgte tre efterskoler på Efterskolernes Dag, men Christian Muhlig syntes, at de elever, han mødte Hobro Efterskole, virkede meget gladere end på de andre skoler. Den dag gjorde faktisk så stort indtryk på ham, at han senere selv blev rundviser på efterskolen.
Det var ikke mindst støtte fra Egmont Fondens stipendieordning ’En Håndsrækning’, der gjorde, at Christian Muhlig kunne komme på efterskole. Dermed er han blandt de over 500 unge, der tilsammen har modtaget over i alt ti millioner kroner i stipendier, siden Egmont Fonden og Efterskolerne sammen startede projektet op i 2017.

"På Hobro Efterskole mødte jeg for første gang nogen, der havde forstand på mine udfordringer"
Christian Muhlig
Udfordringer blev mødt
For Christian Muhligs vedkommende endte støtten med at gå til opholdet på Hobro Efterskole, som er en håndværkspræget skole for ordblinde, hvor der primært undervises i fag som tømrer, smed, mekaniker, landbrug og håndarbejde. Selv var han mest interesseret i at arbejde med metal og i mekanikerværkstedet.
”På Hobro Efterskole mødte jeg for første gang nogen, der havde forstand på mine udfordringer. Jeg fik rigtig god hjælp til at håndtere min ordblindhed der. Blandt andet med en IPad, der havde nogle oplæsningsprogrammer. Det var også derfor, jeg blev mere glad for dansk og engelsk og de andre faglige fag,” siger Christian Muhlig.
Det var dog arbejdet på værkstedet og en engageret mekanikerlærer, der mest fangede hans interesse.
Det har altid været en udfordring for Christian Muhlig at vedligeholde relationer, men også her var der noget, der ændrede sig, da han gik på Hobro Efterskole, hvor der ifølge ham var mere fokus på fællesskab og relationer både mellem de andre elever og med lærerne.
”To af mine allerbedste venner kommer fra min tid på efterskole. Vi klikkede godt fra start af og spurgte lærerne, om vi måtte bo sammen. Der blev taget mere hånd om eleverne på efterskolen, end jeg ellers havde oplevet i min skoletid. Jeg har også stadig kontakt til en virkelig sød lærer, som underviste på efterskolen. Hun var sådan et menneske, der altid var der for mig og lyttede. Selv i dag kan jeg finde på at skrive til hende, hvis jeg har det dårligt. Hun er flyttet til Randers og for nylig mødte jeg hende i Rema og fik en kæmpe krammer. Sådan har jeg aldrig haft det med en lærer før,” fortæller Christian Muhlig.
Han vurderer selv, at efterskoleopholdet har gjort ham langt mere udadvendt og snakkesalig, og han er blevet bevidst om, at det er vigtigt at have et godt netværk og holde kontakten ved lige.
Rejser ud i verden med sit fag
Efter efterskoleopholdet startede Christian Muhlig på uddannelsen Byg, hvor han valgte murerlinjen. Han kunne med egne ord godt lide at gå lidt mod strømmen, og de fleste andre, han kendte, blev tømrere.
”Jeg gad ikke tømrer, og elektriker er jeg for dum til. Det er en tung læseuddannelse, der ikke passer til mig. Som murer kan man nogle gange slå hjernen fra og bare mure løs. Nogle kan lide at lave fliser og mindre ting, men jeg er mere til store byggerier, som også står der om 100 år. Det betyder noget for mig, at det er noget, der bliver ved med at være der,” fortæller Christian Muhlig.

Igennem længere tid har Christian Muhlig sparet sammen til at komme til Australien, og det er lykkedes ham at få et etårigt visum, der også giver ham mulighed for at arbejde der.
”Hvis jeg er træt, har jeg normalt svært ved at læse og huske vejskilte og bynavne, men det er blevet meget bedre efter mit efterskoleophold. Jeg føler også, at det er lettere at tale med folk og forholde mig til andre, så nu rejser jeg et år til Australien for at hygge mig og arbejde,” siger Christian Muhlig.
Christian Muhlig ved ikke, hvad fremtiden bringer, men han håber, at den på den ene eller anden måde indebærer store maskiner, der kan køre.
”Når der skal køres maskiner på mit arbejde, så tager jeg bare over. Jeg tror, at jeg har flair for det og overvejer, om jeg skulle blive maskinfører også. Det er lige meget, om det er en gummiged, gravemaskine, stendumper eller traktor. Jeg bliver bare glad og får et kæmpe smil på, når jeg kører,” siger Christian Muhlig.
Bagom En Håndsrækning
• Egmont er en erhvervsdrivende fond, der støtter børn og unge i svære livsvilkår, så de kan rustes til at gennemføre en ungdomsuddannelse og skabe et godt liv.
• Egmont støtter både organisationer og privatpersoner. Siden 2013 er støtten til privatpersoner blevet uddelt gennem programmet En Håndsrækning, der uddeles gennem en række udvalgte partnerorganisationer, deriblandt Efterskolerne. Organisationerne sikrer, at midlerne går direkte til udsatte børn, unge og familier. I perioden 2022-25 har Egmont Fonden øremærket op til 100 mio. kr. til En Håndsrækning.
• Formålet er bl.a. at reducere læringsulighed og frafald fra ungdomsuddannelse. Støtten uddeles gennem en række udvalgte partnerorganisationer, deriblandt Efterskolerne, som sikrer, at midlerne går direkte til udsatte børn, unge og familier.
• Støtten fra En Håndsrækning med Efterskolerne som partnerorganisation har eksisteret siden 2017. Stipendiet er på 20.000 kr. og gives til hjælp til betaling af efterskoleophold for unge fra familier med en samlet årsindtægt på maks. 275.000 kr. Stipendiet uddeles til unge, som vurderes at have særligt behov for et efterskoleophold pga. indlæringsvanskeligheder eller problemer i skolen og/eller familien, prioriteres i uddelingerne, som finder sted en gang om året.
• Over 500 unge har tilsammen modtaget over i alt ti millioner kroner i stipendier, siden Egmont Fonden og Efterskolerne sammen startede projektet op i 2017.
Kilder: Efterskolerne og Egmont Fonden
Læs mere om økonomisk støtte her

Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.