Brug for at styrke unges fællesskaber

Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

Det er som om, eleverne ikke har de samme forudsætninger for eller overskud til at deltage i det store fællesskab som tidligere. Sådan lyder det fra flere efterskoler.

Lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole Silja Marston Arge og lærer på True North Efterskole Kirsten Rasmussen er nogle af dem, der har bemærket forandringen hos de unge.

Under nedlukningerne gik mange af dem, der i dag går i udskolingen, i længere perioder glip af vigtige erfaringer med at blive en del af et fællesskab i idrætsforeninger, klubber og i skolen. Coronapandemien var på den måde med til at skubbe på en udvikling, der allerede var i gang, hvor børn og unge bruger mere tid alene hjemme foran en skærm frem for sammen med andre. Det har flere undersøgelser de senere år vist, og det er også oplevelsen ude på flere efterskoler.

Det er blevet sværere at få eleverne til at se meningen med det store fællesskab.

"Vi har mange elever, der bare har brug for at gå en tur med en enkelt veninde eller ligge og se Netflix for sig selv, fordi de hurtigere bliver mættet socialt. Der skal ikke så meget til, før de har brug for at trække sig eller tage en pause i løbet af dagen," fortæller lærer på True North Efterskole Kirsten Rasmussen.

På en efterskole er det forpligtende fællesskab en af grundpillerne, og når man er en del af et positivt fællesskab, skaber det tryghed og større trivsel. Det understøttes af forskning fra bl.a. DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, ved Aarhus Universitet og Center for Ungdomsforskning (CeFU).

Magasinet Efterskolerne har derfor spurgt tre efterskoler, hvad de gør for at modvirke tendensen blandt de unge til at trække sig fra fællesskabet. Fælles for dem er, at de er begyndt at arbejde mere intensivt med fællesskabende aktiviteter.

Leger samhørigheden ind
"Når vi skaber de her aktiviteter, og de er med i dem, har de stjerner i øjnene og er flyvende. Det, synes jeg, er det fedeste nogensinde," siger Lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole Silja Marston Arge.

Efter den slags oplevelser har lærerne ofte en fornemmelse af, at eleverne har en større forståelse af, at fællesaktiviteterne er med til at skabe et fællesskab og et klarere billede af, hvordan de selv kan deltage i fællesskabet.

"Men så kan der gå en lille uge, og så kommer vi igen i en situation, hvor eleverne står der og er lidt usikre på, om de tør. De skal gentagne gange kastes i vandet," siger Silja Marston Arge.

Også på Flakkebjerg Efterskole har de skruet op for aktiviteterne, og her arbejder lærer Anders Dall målrettet med at få eleverne ud af deres skal og overgive sig til at være barnlige og lege med de andre.

"For nogle elever kan der være en modstand, fordi de rummer et indre paradoks, hvor de gerne vil være voksne, men stadigvæk har det legende barn i sig. Det kommer til udtryk, når de giver sig hen til aktiviteterne. Jeg synes, noget af det fedeste ved at være efterskolelærer er, når de overgiver sig lidt til deres børnesind og lægger den brokkende teenager på hylden," siger Anders Dall.

Alle tre efterskoler arbejder løbende med at forbedre deres fællesaktiviteter. Efter coronanedlukningerne samlede alle lærerne på Eisbjerghus Internationale Efterskole f.eks. alle deres idéer til fællesaktiviteter og udviklede nye. Og på Flakkebjerg Efterskole har de gjort mere for at brede de store fællesskabsfremmende aktiviteter ud over hele året i stedet for primært at have dem i den første del af skoleåret. Det samme gælder på True North Efterskole.

"Vi har ikke nogen gymnastikopvisning eller sport, vi er fælles om på vores efterskole. Derfor vil vi gerne skabe et fællesskab på tværs med en bred palet af fællesaktiviteter," siger Kirsten Rasmussen.


Forpligtet til at lære elever om fællesskaber 

• Efterskoler er ifølge Efterskoleloven forpligtet på at lære eleverne om fællesskaber. Ifølge Efterskoleloven er efterskolernes hovedsigte livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
• Livsoplysning handler bl.a. om at lære eleverne at give udtryk for, afprøve, eksperimentere, udvikle og formgive egne eksistentielle sammenhænge og fælles menneskelige vilkår.
• Folkelig oplysning drejer sig bl.a. om store og små fællesskaber, og hvordan de forholder sig til det individuelle. Eleverne skal lære, hvordan det individuelle og det fælles er to sider af samme sag og hinandens forudsætninger.
• Demokratisk dannelse fokuserer på, at mennesket lever i politiske og demokratiske fællesskaber. Eleverne lærer, hvad det vil sige at deltage i demokratiske processer både ved at lære om demokrati og ved selv at deltage i demokratiske processer.

Kilde: 'Indholdsplaner i de frie kostskoler', Efterskoleforeningen m.fl., juni 2008, retsinformation.dk, Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler