Ungecoaches giver bedre trivsel

Af Anna Rossman Thejsen

Mange unge trives, men adskillige undersøgelser har de senere år vist, at et stigende mindretal af de unge har fået det sværere. En af de seneste, en rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – slår fast, at der fra 2009 til 2021 er blevet flere 15-19-årige, som mistrives.

Den udvikling mærker de ifølge forstander på Haarby Efterskole Steen Fuglsang også til.

”Hvis du spørger kontaktlærere over en bred kam, er jeg overbevist om, at de vil svare, at der er flere samtaler med elever om mistrivsel end for fem til ti år siden, som kræver, at vi er dygtigere til at hjælpe dem,” siger han.

Skolen har i flere år haft en psykoterapeut fast tilknyttet og sender typisk en håndfuld elever til hende i løbet af et skoleår, men ifølge Steen Fuglsang er det en anden form for hjælp, der er brug for til den voksende gruppe af elever, som bøvler med noget.

Det drejer sig om elever, der ikke nødvendigvis har store psykiske problemer, men som kæmper med alt fra lavt selvværd til pres, bekymringstendenser og utryghed ved at begå sig i sociale sammenhænge.

”Vi har uden tvivl flere elever, som bøvler med noget, men jeg oplevede pludselig også, at vi sendte elever til psykoterapeuten, hvor jeg mere så det som udfordringer, som vi med efteruddannelse af nogle af vores egne lærere måtte kunne klare,” fortæller han.

Derfor sendte skolen sidste skoleår tre af lærerne på en ungecoachuddannelse. Et forløb over et halvt år hos Hverdagens Helte, der underviser fagpersoner og privatpersoner, så de med coachingmetoder kan støtte og hjælpe unge mennesker.

Lærerne, der nu kan kalde sig for ungecoaches, er Claudia Ruthenberg, Martin Garcia Svane, og Annette Christensen. Ifølge dem har det en betydning, at de alle tre er kendte ansigter på skolen.

Mere struktureret tilgang til samtaler

”Eleverne ser det som mere ufarligt at tale med os end med en psykoterapeut eller en psykolog, og det er klart en styrke, at de i forvejen er trygge ved os,” siger Claudia Ruthenberg.

Ligesom deres forstander oplever de tre ungecoaches, at der er brug for deres nye ekspertise.

”Det er svært at sige, om der er flere, der har problemer, men der er helt sikkert kommet flere, der fortæller os, at de har det svært. Der er så meget, de føler, de skal leve op til: deres sport, karakterræset, frygten for at gå glip af noget og for ikke at være god nok,” siger Annette Christensen.

De tre ungecoaches har selv kontaktet Magasinet Efterskolerne, fordi de gerne vil dele med andre i efterskoleverdenen, hvordan deres nyerhvervede efteruddannelse har løftet skolens trivselsarbejde.

”Vi har alle tre haft trivselssamtaler med elever i mange år, men vi oplevede, at vi havde brug for nogle flere måder, hvorpå vi kunne hjælpe de unge til at få et bedre efterskoleophold,” siger Annette Christensen, og Martin Garcia Svane supplerer: ”Vi har alle tre været på Haarby Efterskole i mange år, og vi har sikkert gjort det fint nok, men vi er blevet meget bedre nu med de mange nye redskaber, vi har fået.”

Ifølge Claudia Ruthenberg har de bl.a. lært ikke at gå ind til samtalerne med en forudindtaget holdning om, hvad den enkelte elev har brug for.

”Vi skal ikke sige: ’Min ven, nu skal du gøre sådan og sådan’. Vi skal ikke fikse, vi skal coache,” slår hun fast, og Martin Garcia Svane fremhæver, at coaching i bund og grund handler om at lytte.

”Vores underviser sagde direkte til os: ’knyt og lyt’. Før i tiden sagde jeg tit til en elev, som bøvlede med noget: ’Det oplevede jeg også for nogle år siden med en dreng på skolen, men bare rolig, alt bliver godt’. Nu ved jeg, at jeg i stedet skal lytte og stille opfølgende spørgsmål, så de selv ser, hvor der er muligheder for at skabe forandring.”

De tre ungecoaches lægger vægt på, at de med efteruddannelsen har fået en metodisk tilgang, en såkaldt procesmodel, til samtalerne. Her indgår øvelser, der f.eks. kan hjælpe eleven med at sætte ord på, hvad han eller hun er god til, og hvad der er vigtigt for den enkelte, og som passer til det sted i forløbet, eleven er. Ved starten af hver samtale samler de nu op på, hvad de talte om sidst, og afslutningsvis aftaler de, hvad eleven skal arbejde med til næste gang, og hvilke delmål de kan sætte for, at eleven kan nå det slutmål, han eller hun har sat sig.

Er der en elev, der har svært ved at begå sig sammen med andre og gerne vil være bedre til at lære nye mennesker at kende, kan et mål være at blive bedre til at opsøge andre. Et delmål kan så f.eks. være at prøve at være ude i poolstuen i en time inden næste samtale, hvor de så samler op på, hvordan det gik.

Taler mere om de unge nu

De tre lærere er enige om, at deres nye samtalemetode har stor effekt på skolens trivselsarbejde. Samtidig understreger de, at det er skolens samlede indsats på tværs af ungecoaches, kontaktlærere og ledelse, der er med til at højne kvaliteten i deres relations- og trivselsindsats.

Der er 12 kontaktgrupper på skolen, og hver ungecoach har ansvar for at sparre med kontaktgruppelærere for fire grupper. Én gang ugentligt er der personalmøde, og hver gang har ungecoachene et fast punkt på dagsordenen, hvor de vender med skolens personale, om der er elever, der har det særligt svært lige nu og måske har brug for samtaler. Derudover holder de hver især én gang om måneden et møde kun med kontaktlærerne.

Samarbejdet på tværs betyder, at de er blevet bedre til at spotte, hvem der ville kunne få gavn af et forløb hos en af ungecoachene, og hvem der har behov for samtaler hos psykoterapeuten. Det betyder bl.a., at de i år har sendt færre elever til psykoterapeuten.

”Vi sender ikke så mange til terapeuten, og det var jo også meningen med det. Men det var ikke for at spare psykoterapeuten væk. Det var for at få en bedre skolehverdag, hvor eleverne trives,” siger Martin Garcia Svane.

Og det er både de og skolens ledelse overbevist om, at de er på vej imod.

”Det er fantastisk, når man oplever, at vores samtaler kan give eleverne en fornemmelse af, at de lykkes med noget. At de tænker ’jeg kan godt selv’, hvor de før troede, at de ikke kunne. Vi oplever, at det giver dem handlekraft, som de selv kan bevæge sig videre ud i livet med,” siger Claudia Ruthenberg.

De tre kolleger mener, at det er vigtigt, at de var afsted på uddannelse sammen og løbende sparrer med hinanden og udvikler skolens trivselsarbejde.

Forstander Steen Fuglsang er helt enig. Han mener, at den løbende pædagogiske opkvalificering af medarbejderne og senest uddannelsen af de tre lærere til ungecoaches har været med til at gøre trivselsarbejdet til en mere integreret del af skolens samlede pædagogik.

”Lærerne siger, at vi aldrig har talt så meget om de unge, som vi gør nu. Vi har fået et fællessprog og en personalegruppe, der er enormt optaget af at ville hjælpe de unge, der har brug for det. Det betyder også noget, at det kommer ud af en lærers mund og ikke en leders mund, at vi skal prioritere det område,” siger han.

Som han ser det, er det lige så vigtigt at efteruddanne skolens egne lærere inden for trivsels- og relationsarbejde som at sikre, at matematik- og dansklærere har høj faglighed.

”Trivselsarbejde kræver også faglighed. Og det er en faglighed, vi som efterskole bare skal kunne. Men jeg tror også, at mange skoler kan blive mere strukturerede i det arbejde, derfor er efteruddannelse vigtigt inden for det også,” siger Steen Fuglsang.

Hans drøm er, at kontaktgruppelærerne og ungecoachene bliver så dygtige, at skolen i fremtiden ikke behøver at sende så mange unge mennesker til psykoterapeut eller psykolog.

”Jeg er faktisk ikke i tvivl om, at efterskoler kan løse nogle problemer, som man ikke kan løse andre steder. Men det kræver, at vi arbejder seriøst og struktureret med de unges trivsel. Gør vi det, er det måske det, der sikrer, at efterskoler stadig er på landkortet om 20 år og stadig spiller en vigtig rolle i samfundet,” siger han.