Arbejdsmiljøgruppens opgaver
En arbejdsmiljøgruppe består af en arbejdsleder (typisk forstanderen) og en valgt arbejdsmiljørepræsentant. Det er arbejdsmiljøgruppens opgave at sætte fokus på sikkerhed og sundhed i virksomheden. Arbejdsmiljørepræsentanten skal sammen med arbejdslederen i arbejdsmiljøgruppen medvirke til at sikre et godt arbejdsmiljø og have fokus på tilløb til arbejdsmiljøproblemer, så de kan forebygges.
Alle virksomheder har pligt til at holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse. På skoler med 10 ansatte eller derover, skal der være en arbejdsmiljøorganisation (AMO), hvor arbejdsmiljøet drøftes.
Sammen med de andre i arbejdsmiljøorganisationen er det arbejdsmiljørepræsentantens opgave at vide, hvilke arbejdsmiljøforhold der er vigtige for medarbejderne og ledelsen, og hvad der kan være af problemer. Det kan bl.a. ske på runderinger og tilsyn.
Valg af arbejdsmiljørepræsentant
Alle ansatte, også lærlinge og deltidsansatte, kan stemme ved valg af arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljørepræsentanter vælges af og blandt de ansatte på skolen, og repræsenterer alle ansatte på skolen. Der kan eventuelt vælges flere arbejdsmiljørepræsentanter, så der vælges en for lærergruppen og en for de TAP-ansatte. Elever med elevplads og ansatte med ledelsesansvar kan ikke vælges. Arbejdsmiljøloven siger ikke noget om anciennitet og kvalifikationer, men som tommelfingerregel følges retningslinjerne for valg af tillidsrepræsentant, hvor man først er valgbar efter 9 måneders ansættelse på skolen, efter arbejdsretlig praksis skal være blandt de anerkendt dygtige medarbejdere og have en beskæftigelsesgrad, der ikke afviger væsentligt fra den typiske på skolen. Der er ikke krav om, at arbejdsmiljørepræsentanten skal være medlem af en faglig organisation.
Der skal ikke vælges en suppleant.
Arbejdsmiljørepræsentanten vælges som udgangspunkt for to år ad gangen.
Særlig beskyttelse
Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod at blive afskediget og mod anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter. Dvs. der skal være tvingende årsager til afskedigelsen, er arbejdsmiljørepræsentanten lærer, skal afskedigelsen forhandles med FSL inden den effektueres, og skyldes afskedigelsen ikke arbejdsmangel har arbejdsmiljørepræsentanten 3 måneders ekstra opsigelse udover den optjente opsigelsesanciennitet. Retten til det forlængede opsigelsesvarsel ophører ved hvervets ophør. Beskyttelsen træder i kraft, når valget er meddelt skolens ledelse.
Arbejdsmiljørepræsentantens uddannelse
Nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter skal gennemføre den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse inden for de tre første måneder efter, at de er blevet valgt.
Uddannelsen varer tre dage. Vi anbefaler, at den tages hos kursusudbyderen Leve Arbejdsmiljø, som udbyder uddannelsen for de frie skolers arbejdsmiljørepræsentanter – både ledelse og medarbejdere - i samarbejde med skoleforeningerne og FSL.
Arbejdsmiljørepræsentanten har herudover ret til to supplerende dage inden for det første år og derefter 1,5 dag de følgende år.