Senest den 17. december 2023 skal alle efterskoler med over 49 medarbejdere have etableret en whistleblowerordning.

Skoleindkøb har på skolernes vegne indgået aftale med en ekstern udbyder, som alle skoler kan benytte sig af.

Ved opgørelse af antallet af medarbejdere medregnes alle, som modtager løn fra skolen, uanset beskæftigelsesgraden. Opgørelsen kan også foretages på baggrund af de oplysninger om antallet af ansatte, der fremgår af CVR-registreret.

Forpligtelsen til at etablere en ordning indtræder, når skolen i de seneste fire forudgående kvartaler i gennemsnit har haft 50 eller flere medarbejdere. For nye skoler, hvor det ikke er muligt at foretage en optælling for fire fulde kvartaler, beregnes antallet af medarbejdere på skolen ud fra gennemsnit af de kvartalsvise optællinger, som har været muligt efter oprettelsen.

Formål med whistleblowerordningen
Formålet med whistleblowerordninger er at øge mulighederne for, at medarbejdere kan ytre sig om alvorlige lovovertrædelser og alvorlige forhold på arbejdspladserne uden at frygte negative konsekvenser. Det kan fx være overtrædelser af straffeloven, skattelovgivningen, bogføringsloven eller sager om seksuel chikane eller grov chikane og forskelsbehandling. Ordningen skal sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til eventuelle ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder på den enkelte arbejdsplads.

Whistleblowerordninger skal ses som et supplement til den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen om fejl, utilfredsstillende forhold mv. Ordningerne er desuden et supplement til eksisterende muligheder for f.eks. at rette henvendelse til nærmeste leder eller tillidsrepræsentanten samt brug af det fagretlige system til håndtering af konflikter på arbejdspladsen. Ordningerne udelukker ikke muligheden for at indberette via eksterne kanaler som f.eks. tilsynsmyndigheder.

Overordnet fastslår reglerne, at der kan indberettes om overtrædelser af EU-retten og andre alvorlige lovovertrædelser. En nærmere oplistning af, hvad der konkret kan indberettes om, er beskrevet på Datatilsynets hjemmeside.

Justitsministeriets har lavet en vejledning på området for private arbejdsgivere, som efterskoler falder ind under. Vejledningen er generel og ikke specifikt rettet til skoleområdet, men der er nyttig information at hente om ordningen. Læs mere på Justitsministeriets hjemmeside.

Outsourcing til en ekstern tredjepart
Whistleblowerordningen kan udliciteres helt eller delvist til en ekstern tredjepart, herunder f.eks. en indberetningsplatformsudbyder, advokat eller revisor.

Skolen er ansvarlig for, at tredjepartens whistleblowerordning opfylder kravene i whistleblowerloven. Derudover forudsættes det, at tredjeparten afgiver en skriftlig garanti om at over-
holde lovens krav om uafhængighed, fortrolighed, databehandling og tavshedspligt mv.

Selvom skolen udliciterer opgaven med at modtage indberetningen, bør der udpeges en eller flere personer til en intern whistleblowerenhed på arbejdspladsen, der kan kommunikere
med den eksterne tredjepart i tilfælde, hvor der f.eks. er behov for at indhente yderligere oplys-ninger på skolen, eller hvor undersøgelsen af et forhold kan give anledning til, at der
træffes beslutning om reaktioner. Derudover er det hensigtsmæssigt, at skolen har kendskab til de modtagne indberetninger, idet skolen skal sikre sig, at den overholder sine
forpligtelser efter whistleblowerloven.

Datatilsynets generelle whistleblowerordning
Datatilsynet har allerede oprettet en ekstern whistleblowerordning, der kan benyttes af alle. Gennem whistleblowerordningen kan man indberette forskellige alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold (ikke kun sager om GDPR og databeskyttelse), som man har fået kendskab til gennem sit arbejde. Læs mere på www.whistleblower.dk. Når den interne whistleblowerordning er oprettet på skolen, anbefales man at bruge den ordning fremfor den generelle.

Børne- og Undervisningsministeriets whistleblowerordning
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har også en whistleblowerordning. Her kan alle, herunder ansatte på efterskoler og forældre til elever på efterskoler, indgive oplysninger, hvis de har viden om eller kendskab til mulige lovovertrædelser eller bekymrende forhold på en efterskole.

Det kan f.eks. være, hvis man ikke mener, at skolen lever op til kravet om, at undervisningen skal stå mål med undervisningen i folkeskolen i forhold til kvaliteten af skolens undervisningsmaterialer, kvaliteten af undervisningen i flere eller enkelte fag eller antallet af undervisningstimer generelt eller i bestemte fag. Det kan også være bekymring for, om skolen overholder lovgivningen inden for eksempelvis persondata og skat.

Alle, der henvender sig til styrelsen, vil være sikret deres anonymitet.

Ordningen skal tilskynde nogen til at rette henvendelse, som ellers ville have undladt det på grund af frygt for deres ansættelse, deres barns skolegang, medieomtale mv.

styrelsens side om ordningen, kan man læse mere om, hvordan man indgiver en bekymring. Det kan ske enten mundtligt eller skriftligt via en formular.