Omkring 1 % af alle unge føler uoverensstemmelse mellem det køn, de fik tildelt ved fødslen, og deres kønsidentitet. Nogle af disse unge er transkønnede, og efterskolerne modtager et stigende antal unge, der er transkønnede, eller som på anden vis ikke identificerer sig 100 pct. med det køn, de er tildelt ved fødslen.

Det kræver åbenhed, respekt og rummelighed over for de unge og ikke mindst viden om, hvordan man sikrer, at der bliver taget hånd om dem, så de får et godt og trygt efterskoleophold.

Efterskolerne får et stigende antal forespørgsler om optagelse af transkønnede elever. Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn har udgivet et vejledningsmateriale Støt transkønnede børn og unge i skolen til fagprofessionelle som møder transkønnede børn og unge i skolen, i fritidstilbud, i klubber og foreninger.

Her er en kort introduktion til begrebet ”Transkønnet” (transgender)

Hvis en tidligere elev har fået nyt CPR-nummer på baggrund af et juridisk kønsskifte, henstiller Børne- og Undervisningsministeriet til, at skolen udsteder et nyt afgangsbevis, hvis eleven anmoder om det. Der er ikke hjemmel til, at skolen opkræver gebyr for det nye afgangsbevis.  Læs mere her.

Ønsker skolen sparring om indkvartering, værelsesskifte, kaldenavn, pronominer, hjælp til mestringsstrategi, oplægsholdere, hjemmesider og litteratur kan I kontakte konsulent Hanne Lautrup, hl@efterskolerne.dk eller tlf. 33 17 95 82