Elever med kommunale tilskud
I denne artikel gennemgås de forskellige former for kommunale tilskud, der kan ydes til efterskoleophold.
Bevilling af helt eller delvis tilskud til betaling for efterskoleophold
Kommuner kan yde helt eller delvis tilskud til forældrenes egenbetaling i forbindelse med efterskoleophold. Tilskud kan bevilges via folkeskoleloven eller barnets lov.
1) Tilskud via folkeskoleloven
Folkeskolelovens § 20 fastslår, at en kommune er forpligtet til at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen. § 22 fastslår, at en kommune kan henvise elever til undervisning på f.eks. en efterskole.
Elever, der bevilges tilskud via folkeskoleloven, er ofte elever, hvor kommunen ikke har det rigtige tilbud til eleven. Det kan f.eks. være ordblinde elever eller elever med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Der kan også være tale om tilskud til elever, der kommer fra småøer, hvor der kun er skole til og med 7. klasse. I disse tilfælde kan kommunen have en politik om at støtte efterskoleophold.
Hvis en elev bevilges tilskud til efterskoleophold via folkeskoleloven, er der som udgangspunkt ikke nogen forpligtelser for skolen forbundet med kommunens støtte. Efterskolen skal altså ikke sende planer eller andet til kommunen, da der ikke er tale om en social sag, men bevillingen tager udgangspunkt i et undervisningsmæssigt behov.
Det er skoleforvaltningen, der dækker udgiften, hvis der bevilges tilskud via folkeskoleloven. Kommunen kan vælge at yde delvis eller fuldt tilskud til efterskoleophold via folkeskoleloven.
2) Tilskud via barnets lov
En anden mulighed for kommunalt tilskud er en bevilling med hjemmel i barnets lov. Her vil det typisk være § 35, stk. 4, nr. 3-4 der anvendes. Denne paragraf kan anvendes, når kommunen vurderer, at efterskoleopholdet ”anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte” og kan erstatte en ellers mere indgribende og omfattende indsats eller alternativt en egentlig anbringelse. Det vil typisk være i situationer, hvor den unge har behov for en pause fra hjemmet, fra sin omgangskreds eller lignende. Der kan også være tale om støtte til unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Når kommunen yder tilskud til efterskoleophold via § 35 er der tale om en tidlig eller forebyggende indsats. Det betyder, at der ikke er krav om udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse eller udarbejdelse af Barnets plan. I udgangspunktet har skolen altså ikke nogen udvidede forpligtelser ved denne form for støtte. Det betyder imidlertid også, at den unge fx ikke har ret til støtte efter det fyldte 18. år.
Hvis der bevilges tilskud efter § 35 med henblik på at undgå en mere indgribende eller omfattende indsats, kan der kun ydes tilskud, når forældrene ikke selv har tilstrækkelige midler til at dække udgiften. Kommunen giver derfor kun tilskud, så familiens budget ikke kommer ud af balance. Hvis bevilling af efterskoleophold erstatter en anbringelse, skal der ikke tages hensyn til familiens økonomi i vurderingen.
En kommune kan ikke yde tilskud via § 35 i barnets lov alene fordi familien har en lav indkomst.
Der gælder særlige regler for anbragte elever på efterskoler. Læs mere her
Bevilling af sociale støttetimer
Hvis en elev har behov for støtte i fritidsdelen, der ligger ud over hvad skolen kan tilbyde inden for skolens kontaktlærerordning, er det under særlige omstændigheder muligt at søge tilskud i elevens hjemkommune. Støtte til fritidsdelen skal vurderes uafhængigt af kommunens eventuelle tilskud til egenbetalingen. Ofte vil elever, der bevilges tilskud til egenbetalingen med udgangspunkt i barnets lov, også have behov for social støtte i fritidsdelen, men det er ikke et krav.
Støtte til fritidsdelen bevilges oftest med hjemmel i barnets lovs § 32, stk. 1, nr. 8, der er den mest fleksible mulighed for en kontaktperson (”Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte”). Her aftaler man f.eks. en bevilling på to ugentlige støttetimer à 300 kr., hvorefter efterskolen sender en faktura til kommunen. Timerne anvendes f.eks. til ugentlige samtaler med kontaktlæreren om aktuelle problemstillinger.
En anden men knap så fleksibel mulighed er, at der bevilges med hjemmel i § 32, stk. 1, nr. 3. Her ydes der støtte til en fast kontaktperson, som kommunen aflønner direkte, f.eks. hvis eleven allerede har en kontaktperson tilknyttet inden efterskoleopholdet. Det kan også være en lærer på skolen, der aflønnes direkte af kommunen.
Hvis kommunen bevilger tilskud efter § 32, skal kommunen vurderer, om ”barnets plan” skal udarbejdes (det der i serviceloven hed handleplan). Det er ikke et krav, at der skal udarbejdes en plan, men det beror på en social faglig vurdering om der er behov herfor. For børn, der er fyldt 16 år, hedder det en ”ungeplan”.
Hvis barnets plan udarbejdes, skal den indeholde konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med indsatsen. Planen skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren. De konkrete mål skal afspejle det enkelte barns eller den enkelte unges ønsker og behov og kommunen skal inddrage barnet eller den unge og forældrene i formuleringen af målene.
Det er kommunen der har ansvaret for at udarbejde barnets plan, men skolen kan blive inddraget i formulering omkring mål og indsatser.
Der er ikke noget til hinder for, at skolen får dækket sine udgifter til øget administration i forbindelse med arbejdet omkring barnets plan. Nogle skoler har desuden forsøgt at gøre samarbejdet med kommuner mere ensrettet ved fx at tilbyde en slags ’standardløsning’ til kommuner, som både dækker elevens behov for særlig støtte og skolens tidsforbrug til administration.
Bevilling af personlig og praktisk hjælp
Elever med en funktionsnedsættelse, der har behov for personlig og praktisk hjælp, har retskrav på at kunne tage hjælpen med på efterskole. Det er elevens bopælskommune, der bevilger tilskud med udgangspunkt i servicelovens § 83.
Gode råd til samarbejdet med kommuner
Efterskoleforeningen udgav i 2013 publikationen ’10 Trin – Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation’, som handler om samarbejde med kommuner om udsatte unge. Der er ingen nemme genveje, men jo mere afklaret skolen er om sit tilbud, jo nemmere bliver det at afstemme forventninger med kommunen. I alle tilfælde anbefaler vi også at få forældrene på banen så tidligt som muligt og få deres samtykke til, at der overleveres den information, som er nødvendig for at den unge får en god start på efterskolen. Nogle skoler har til brug for dette arbejde standardiseret ansøgningsblanketten sådan, at forældrene skal angive, om kommunen dækker hele/dele af egenbetalingen. Det giver mulighed for rettidig omhu i samarbejdet.
Læs mere om 10 trin her
Kontakt
Kontakt Sine Eggert på 33 17 97 68, se@efterskolerne.dk ved spørgsmål.
