Staten yder udover den indkomstbestemte statslige elevstøtte tilskud til nedsættelse af elevbetalingen ved efterskoler. Støtten ydes som individuel støtte til elever efter skolens vurdering, så skolen vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i efterskolelovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er åbne for alle.
Reglerne for denne støtte er beskrevet i efterskolelovens kapitel 7 og benævnt individuel supplerende støtte. Efterskoleforeningen anvender begrebet lokal efterskolestøtte, og opfordrer alle efterskoler til at anvende samme ordlyd.
Udbetaling af lokal efterskolestøtte til efterskolerne
Der er på finansloven afsat to puljer til lokal efterskolestøtte. En pulje, der fordeles til samtlige efterskoler samt en mindre pulje, der fordeles til de 20 ordblindeefterskoler som et ekstra tilskud til lokal efterskolestøtte.
Fordeling af lokal efterskolestøtte til den enkelte skole beregnes ud fra skolens årselevtal i de 10 nederste indkomstintervaller samt en på finansloven fastsat takst.
Tilskuddet udbetales som månedligt forskud. Det reguleres fire gange årligt (maj, august, november og februar) på baggrund af faktisk aktivitet i det foregående kvartal. Foreningen har udarbejdet en kort guide til forklaring af, hvordan forskuddet beregnes og reguleres. Guiden kan hentes her.
Skolerne skal regnskabsmæssigt kunne gøre rede for, at tilskuddet kun anvendes til lovens formål. Uforbrugte midler kan overføres til senere regnskabsår.
Tildeling af lokal efterskolestøtte
Tildeling sker efter skolens vurdering, så skolen er i stand til at opfylde lovens bestemmelse om, at skolens kurser skal være åbne for alle.
Efterskoleforeningen har udarbejdet en vejledning til efterskolernes administration af lokal efterskolestøtte. I vejledningen opfordres alle skoler til at anvende begrebet lokal efterskolestøtte samt at uddele lokal efterskolestøtte i faste portioner à 10.000 kr., 15.000 kr. samt 20.000 kr. Der skal altid foretages en konkret individuel vurdering fra sag til sag ,og de faste portioner kan afviges.
I vejledningen er der desuden anbefalinger om, at skolerne har faste procedurer for arbejdsgange, at skolerne opstiller lokale kriterier for tildeling samt, at skolerne sikre, at der er lettilgængelig information om lokal efterskolestøtte på skolens hjemmeside.
Reglerne vedrørende mindste egenbetaling og nedsættelses af egenbetaling skal overholdes jf. § 11, stk. 4 og 5.