Når der sker ændringer i skolens stamdata, skal Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Børne- og Undervisningsministeriet have besked om ændringerne. Det drejer sig om ændringer inden for følgende områder:
• Nye skoleoplysninger, fx navn, adresse, mailadresse, web-adresse og CVR.nr.
• Ny forstander, også i forbindelse med en konstituering
• Ny bestyrelsesformand eller ændringer i kontaktoplysninger på nuværende formand
• Ny revisor eller ændringer i kontaktoplysninger på nuværende revisor
Ændringerne indberettes ved at udfylde et skema, der underskrives af skolens forstander og dernæst scannes og sendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på friekostskoler@stukuvm.dk
Skemaet kan hentes på denne side (et stykke nede på siden)
Husk også at give besked til Efterskoleforeningen, hvis I får ny forstander eller ny bestyrelsesformand. Skriv til info@efterskolerne.dk