Skolen opfordres til at søge rådgivning i Efterskoleforeningen forud for iværksættelse af en afskedigelse.
Regler om afsked af medarbejdere findes i en række love, overenskomster mv., og det er vigtigt, at skolen forud for en afskedigelse gør sig klart, hvilke regler, der regulerer ansættelsesforholdet.
En afskedigelse skal være sagligt begrundet i skolens eller den ansatte forhold for så vidt angår ledere, lærere og funktionæransat teknisk administrativt personale. I modsat fald kan det udløse et godtgørelseskrav for uberettiget afskedigelse
De følgende forhold er særlig relevante, men er ikke en udtømmende beskrivelse af de forhold, som skolen skal være opmærksom på.
Hvis en lærer afskediges skal Frie Skoles Lærerforening (FSL) gives skriftlig meddelelse om afskedigelsen med post til FSL, Ravnsøvej 6, 8420 Risskov eller pr. mail til fsl@fsl.dk. Er det en leder der afskediges, skal orienteringen sendes med post til Frie Skolers Ledere, Snaregade 10A, 1205 Købehavn K eller mailes til info@fsleder.dk. Dette gælder uanset, at skolen måtte være vidende om, at læreren ikke er medlem af FSL. Meddelelsen kan gives ved særskilt brev eller ved kopi af afskedigelsen. Det er meddelelse om afskeden og ikke begrundelsen, der er pligt til at orientere FSL om. Manglende overholdelse af orienteringspligten til FSL vil almindeligvis medføre en bod på 25.000 kr.
Overenskomstansatte tillidsrepræsentanter (og disses suppleanter), sikkerhedsrepræsentanter og medarbejderudpegede repræsentanter i formelle samarbejdsudvalg (og disses suppleanter) nyder særlig afskedigelsesbeskyttelse. Det påhviler skolen at godtgøre, at tvingende årsager er baggrunden for afskedigelsen. Det skal således være dokumenterbart, at kun den TR-beskyttede person kan være den person, der skal/bør opsiges. Der er en særlig afskedigelsesprocedure for denne type ansatte, hvilke bl.a. indebærer forhandling med FSL forud for iværksættelse af afskedigelsen.
Efterskolerne er ikke omfattet af reglerne i forvaltningsloven om partshøring forud for afskedigelsen. Der foreligger således ikke pligt til at partshøre den person, som påtænkes afskediget. En partshøring vil dog ofte kunne afklare en række tvivlsspørgsmål, og en omhyggelig sagsbehandling kan sikre, at afskedigelsen er sagligt begrundet. Hvis skolen vælger at iværksætte en partshøring forud for afskedigelsen er der ikke pligt til at orientere FSL om partshøringen.
Selve afskedigelsen meddeles skriftligt til den ansatte med begrundelse for afskedigelsen, og FSL eller Frie Skolers Ledere skal have skriftlig meddelelse om afskedigelsen, hvis det drejer sig om en lærer eller leder.
For så vidt angår ledere og lærere kan FSL eller Frie Skolers Ledere kræve afskedigelsen forhandlet med skolen. Andre faglige organisationer, advokater, bisiddere mv. har ikke krav på en forhandling med skolen, men skolen kan vælge at imødekomme en anmodning herom.
Såfremt der fremsættes krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse, skal skolen kun betale en sådan godtgørelse, hvis den selv mener, at afskedigelsen er usaglig. Skolerne bør imidlertid ikke foretage usaglige afskedigelser. Hvis skolen kan dokumentere, at der er tale om en saglig afskedigelse, må skolen fastholde dette og ikke betale godtgørelse, selv om den ansatte/organisationen kræver det.
En afskedigelse af en lærer kan indbringes for Forligsnævnet, og læreren kan møde med en bisidder (typisk den faglige organisation). Har sagen ikke været indbragt for Forligsnævnet, kan den ikke indbringes for voldgiften eller forfølges ved de civile domstole.
Efterskoleforeningen tilbyder mod betaling bisidderassistance til skolen ved møder med FSL eller andre faglige organisationer på skolen i forbindelse med afskedigelsessager og eventuelt efterfølgende møde i Forligsnævnet.