Efterskolernes Forligsnævn kan i en afskedigelsessag, hvor afskedigelsen ikke skønnes at være rimeligt begrundet i lærerens eller skolens forhold, indgå forlig.
Ledere og andre ansatte er ikke omfattet af forligsnævnet.
En sag kan rejses af læreren, af skolen, af Frie Skolers Lærerforening eller af Efterskoleforeningen. Læreren behøver ikke være medlem af Frie Skolers Lærerforening eller Efterskoleforeningen for at få sin sag behandlet i forligsnævnet.
Det bemærkes, at en højesteretsdom har fastslået, at en sag om afskedigelse af lærere ikke kan behandles ved de ordinære domstole, før sagen har været behandlet i Efterskolernes Forligsnævn.
Sagen skal indbringes skriftligt til Efterskoleforeningen inden 1 måned fra den skriftlige opsigelse (juli måned fraregnet).
Der gælder følgende procedurer for nævnet:
A. Når Efterskolernes Sekretariat modtager en anmodning om drøftelse af sag i forligsnævnet, finder sekretariatet sammen med forligsnævnets advokat nogle mulige datoer for behandling af sagen, og sekretariatet orienterer Frie Skolers Lærerforening om, at en sag ønskes for forligsnævnet.
B. Til behandling af den enkelte sag udpeger henholdsvis Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening indtil 2 medlemmer til deltagelse i sagsbehandlingen, blandt de medlemmer foreningerne har udpeget til forligsnævnet.
C. Efterskolernes Sekretariat indkalder fra parterne eventuelle bilag til sagens belysning. Bilagene udsendes til forligsnævnets medlemmer senest 4 dage før det berammede forligsnævnsmøde.
D. Forligsnævnets advokat berammer møderne.
Forretningsordenen for Efterskolernes Forligsnævn kan ses her