De seneste mange år har Efterskoleforeningen med jævne mellemrum udarbejdet analyser af skolernes brug af lokalløn til lærere samt anvendelse af engangsvederlag til ledere på landets efterskoler. På samme måde har foreningen også udarbejdet lønstatistikker for det teknisk-administrative personale, der ikke, som det pædagogiske personale, er omfattet af kollektive overenskomster, men ansat på individuelle kontrakter.

Som et nyt initiativ har Efterskoleforeningen udarbejdet en samlet analyse af lønningerne for alle personalegrupper på efterskoler. På initiativ fra Højskoleforeningen har KomIT gjort det muligt for skolerne at generere filer med løndata for alle medarbejdere. Disse filer har skolerne i årets undersøgelse sendt til Efterskoleforeningen, hvorefter vi har bearbejdet tallene. Data er baseret på data, som i forvejen sendes til statens forhandlingsdatabase. De data, skolerne hvert år sender til forhandlingsdatabasen, omfatter dog kun lærere og lederes lønforhold og ikke det teknisk-administrative personale.

Læs Efterskoleforeningens lønundersøgelse 2023

Eventuelle spørgsmål kan rettes til konsulent Bjarne Bundsgaard Nielsen, bn@efterskolerne.dk, 33 17 97 66