Ved udgangen af skoleåret skal lærernes eventuelle overarbejde udbetales med tillæg af 50 % eller overføres til afspadsering i det kommende skoleår, også med tillæg af 50 %. Det er ledelsen, der vælger om overarbejdet skal afspadseres eller udbetales.

Overarbejde foreligger først, når arbejdstidsnormen for fuldtidsansatte overskrides.

Deltidsbeskæftigede læreres arbejdstimer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse, godtgøres kun med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn.

Beregning af timelønnen
Timelønnen opgøres som 1/1924 af årslønnen (svarende til 1/160,33 af månedslønnen).

Følgende løndele indgår i beregningen af timelønnen: Basisløntrin, kostskoletillæg, stedtillæg, OK 08-tillæg, trin 4-tillæg, særlige OK 13-tillæg, OK 18-tillæg, lokalt aftalte midlertidige og varige tillæg samt eventuelt undervisningstillæg.

Følgende løndele indgår ikke i beregningsgrundlaget: Pensionsbidrag (såvel arbejdsgiver- som egetbidrag), engangsvederlag, resultatløn, særlig feriegodtgørelse, udbetaling af ferie eller de fem særlige feriedage.