Når efterskolelever deltager i det praktiske arbejde på skolen, skal man først og fremmest afklare, om der er tale om undervisning eller pædagogisk tilrettelagt samvær eller om der er tale om opgaver uden for disse to kategorier. F.eks. i tilfælde hvor en elev hjælper pedellen udenfor undervisningstiden.
Det er en hovedregel, at hvis elever deltager i rengøring, madlavning eller pedelarbejde som led i undervisningen eller pædagogisk tilrettelagt samvær, vil denne aktivitet ikke opfattes som erhvervsmæssigt arbejde.
Dette er under den forudsætning, at aktiviteten er beskrevet i skolens indholdsplan, og at skolens lærere forestår forløbet og dermed tager hensyn til elevens alder, udvikling, evner m.v., samt hvad eleven med rimelighed kan sættes til.
Undervisning og samvær
Hvis der er tale om undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær, vil der være en lærer til stede, som er i besiddelse af de nødvendige didaktiske og faglige kompetencer for at kunne varetage opgaven. Læreren instruerer eleverne og fører tilsyn med elevernes håndtering af maskiner og udstyr.
Dermed foregår den praktiske afvikling i et pædagogisk miljø med henblik på elevens læring og tilegnelse af de beskrevne faglige kompetencer eller med henblik på samvær om praktiske gøremål på skolen.
Hvis der er tale om undervisning, skal det være beskrevet som sådan i skolens indholdsplan, med formål, indhold, slutmål osv., og den medarbejder, der forestår undervisningen, skal være ansat som lærer.
I vejledningen ’Når klokken ringer’ kan man bl.a. læse, hvilke maskiner eleverne må anvende på de forskellige klassetrin.
Ikke-pædagogisk tilrettelagte praktiske opgaver
På efterskolerne er der ofte elever, som udenfor undervisningen, har glæde af at gå til hånde hos pedellen eller i køkkenet.
Som nævnt ovenfor vil der i de tilfælde ikke være tale om en undervisningssituation eller en tilrettelagt samværsaktivitet, men der vil gælde de samme regler, som gælder for unges fritidsarbejde. Reglerne om unges fritidsjob er reguleret af Bekendtgørelse om unges arbejde.
Her kan man læse, at ved enhver beskæftigelse af unge, som er under 18 år, skal der, ved valg af arbejdsopgaver og ved arbejdets tilrettelæggelse, drages omsorg for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdsgiveren iværksætter foranstaltninger på baggrund af en vurdering af de risici arbejdet frembyder for de unge, idet der især skal tages hensyn til de særlige risici, der skyldes deres manglende erfaring, manglende bevidsthed om risici samt det forhold, at de endnu ikke er fuldt udviklede.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at de unge får grundig oplæring og instruktion, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren skal herunder gøre de unge bekendt med de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til deres sikkerhed og sundhed.
Der gælder forskellige regler for hvilket arbejde eleverne må udføre, afhængigt af om der er tale om undervisningspligtige elever (8. og 9. kl.) eller ikke-undervisningspligtige elever. En elev i 10. klasse kan f.eks. godt køre en havetraktor, hvis skolen ud fra en vurdering af elevens modenhed mener, at det er forsvarligt, og der forud for opgaven har været den fornødne instruktion.
De opgaver eleverne kan udføre er bestemt af arbejdsmiljølovgivningen. Et godt sted at søge information om, hvilket arbejde eleverne må udføre og hvilke maskiner de må benytte, er på Jobpatruljens hjemmeside.
I Bekendtgørelse om unges arbejde kan man bl.a. finde en Ikke-udtømmende liste over tekniske hjælpemidler, anlæg og arbejdsprocesser, som unge under 18 år ikke må arbejde med som bilag.
Efterskoleforeningen har erfaret, at en ny bekendtgørelse om unges arbejde er på vej. Den nye bekendtgørelse vil antagelig efterlade mulighed for, at unge i øget omfang må anvende maskiner mm. med henblik på at gøre fritidsjobs og praktikophold mere interessante for den unge.
Yderligere rådgivning
Man kan få yderligere rådgivning ved at henvende sig til Arbejdstilsynets Callcenter på tlf. 70121288.
Det er en hovedregel, at hvis elever deltager i rengøring, madlavning eller pedelarbejde som led i undervisningen eller pædagogisk tilrettelagt samvær, vil denne aktivitet ikke opfattes som erhvervsmæssigt arbejde.
Dette er under den forudsætning, at aktiviteten er beskrevet i skolens indholdsplan, og at skolens lærere forestår forløbet og dermed tager hensyn til elevens alder, udvikling, evner m.v., samt hvad eleven med rimelighed kan sættes til.
Undervisning og samvær
Hvis der er tale om undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær, vil der være en lærer til stede, som er i besiddelse af de nødvendige didaktiske og faglige kompetencer for at kunne varetage opgaven. Læreren instruerer eleverne og fører tilsyn med elevernes håndtering af maskiner og udstyr.
Dermed foregår den praktiske afvikling i et pædagogisk miljø med henblik på elevens læring og tilegnelse af de beskrevne faglige kompetencer eller med henblik på samvær om praktiske gøremål på skolen.
Hvis der er tale om undervisning, skal det være beskrevet som sådan i skolens indholdsplan, med formål, indhold, slutmål osv., og den medarbejder, der forestår undervisningen, skal være ansat som lærer.
I vejledningen ’Når klokken ringer’ kan man bl.a. læse, hvilke maskiner eleverne må anvende på de forskellige klassetrin.
Ikke-pædagogisk tilrettelagte praktiske opgaver
På efterskolerne er der ofte elever, som udenfor undervisningen, har glæde af at gå til hånde hos pedellen eller i køkkenet.
Som nævnt ovenfor vil der i de tilfælde ikke være tale om en undervisningssituation eller en tilrettelagt samværsaktivitet, men der vil gælde de samme regler, som gælder for unges fritidsarbejde. Reglerne om unges fritidsjob er reguleret af Bekendtgørelse om unges arbejde.
Her kan man læse, at ved enhver beskæftigelse af unge, som er under 18 år, skal der, ved valg af arbejdsopgaver og ved arbejdets tilrettelæggelse, drages omsorg for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdsgiveren iværksætter foranstaltninger på baggrund af en vurdering af de risici arbejdet frembyder for de unge, idet der især skal tages hensyn til de særlige risici, der skyldes deres manglende erfaring, manglende bevidsthed om risici samt det forhold, at de endnu ikke er fuldt udviklede.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at de unge får grundig oplæring og instruktion, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren skal herunder gøre de unge bekendt med de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til deres sikkerhed og sundhed.
Der gælder forskellige regler for hvilket arbejde eleverne må udføre, afhængigt af om der er tale om undervisningspligtige elever (8. og 9. kl.) eller ikke-undervisningspligtige elever. En elev i 10. klasse kan f.eks. godt køre en havetraktor, hvis skolen ud fra en vurdering af elevens modenhed mener, at det er forsvarligt, og der forud for opgaven har været den fornødne instruktion.
De opgaver eleverne kan udføre er bestemt af arbejdsmiljølovgivningen. Et godt sted at søge information om, hvilket arbejde eleverne må udføre og hvilke maskiner de må benytte, er på Jobpatruljens hjemmeside.
I Bekendtgørelse om unges arbejde kan man bl.a. finde en Ikke-udtømmende liste over tekniske hjælpemidler, anlæg og arbejdsprocesser, som unge under 18 år ikke må arbejde med som bilag.
Efterskoleforeningen har erfaret, at en ny bekendtgørelse om unges arbejde er på vej. Den nye bekendtgørelse vil antagelig efterlade mulighed for, at unge i øget omfang må anvende maskiner mm. med henblik på at gøre fritidsjobs og praktikophold mere interessante for den unge.
Yderligere rådgivning
Man kan få yderligere rådgivning ved at henvende sig til Arbejdstilsynets Callcenter på tlf. 70121288.
Kopieret til clipboard