Børne- og Undervisningsministeriet har udgivet publikationen ”Sikkerhed og Kriseberedskab”, der har til formål at skabe overblik over viden og give anbefalinger om forebyggelse samt håndtering af alvorlige hændelser i grundskole og på ungdomsuddannelser.

Alvorlige hændelser dækker mange typer af hændelser, som kan være af forskellig karakter, omfang og konsekvens. Eksempler på hændelser er strømnedbrud, oversvømmelser, brand og bombetrusler med mere.

Publikationen henvender sig primært til ledelsen som i samarbejde med lærere og øvrigt personale kan finde inspiration til det lokale arbejde med kriseberedskab og konkrete handleveje før, under og efter en kritisk hændelse.

Publikationen kan understøtte skolernes arbejde med et kriseberedskab, men er ikke udtømmende.

Publikationen indledes med et fokus på det forebyggende arbejde, efterfulgt af arbejdet med at udmønte et beredskab og indsatsen efter en alvorlig hændelse. Publikationen giver også eksempler på myndigheder, organisationer og lovgrundlag, som det kan være relevant at have kendskab til.

Hent publikationen her