På generalforsamlingen 1. marts skal der vælges formand og to nye bestyrelsesmedlemmer. Torben Vind Rasmussen genopstiller som formand og er den eneste kandidat til formandsposten.
Til bestyrelsen genopstiller Pia Nørmølle Andreasen, lærer på Sportsefterskolen Aabybro, og Peter Munk Povlsen, forstander på Tommerup Efterskole. Derudover stiller Kristina Stampe, lærer på Baunehøj Efterskole, op til bestyrelsen i år. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en treårig periode.
Læs kandidaternes programerklæringer og CV'er her, som bringes i uredigeret form. Kandidaterne er listet alfabetisk efter fornavn.
Formandskandidat

Formand for Efterskolerne
Uddannelsesbilledet i Danmark står midt i en reformtid. Reformer, der kommer til at påvirke udskolingen i Danmark, herunder efterskolerne.
I en brydningstid skal vi holde fast i vores frihed og samtidig bevare legitimiteten som en af Danmarks allervigtigste dannelses- og uddannelsesinstitutioner. Den balance vil jeg sammen med jer kæmpe for.
Jeg kommer også til at kæmpe for vores stærke sammenhængskraft internt blandt skolerne med respekt for vores mangfoldighed, og så får vi fortsat brug for et stærkt samarbejde med centrale organisationsfolk, uddannelsesfolk og politikere.
Udvikling skaber vi sammen.
Og så stiller jeg mig på de unges side. I en tid, hvor klima-, trivsels-, arbejdsudbudsdagsordener og uro i verden fylder hele sendefladen, er der brug for, at nogen stiller sig ved siden af de unge i deres udvikling af håb og livsmod til at være i den verden, der kommer til at være deres. Det er helt oplagt, at jeg som formand og vi som efterskoler melder os under de faner.
Det er et kæmpe privilegium at være formand for efterskolerne. Tak for den tillid generalforsamlingen har givet mig de seneste seks år. Det vil være en stor ære at kunne fortsætte i endnu en valgperiode.
CV
Uddannelse/skole
1990-1996 Uddannet på Den Frie Lærerskole
1999-2003 Diverse PD-moduler i IT og ungdomspædagogik
2012-2013 Master i ledelse CBS/DPU (Afsluttet modul 2)
Erhvervserfaring
1992-2003 Lærer Ryslinge Friskole, Broby fri- og efterskole, Hardsyssel Ungdomsskole og Vandel Efterskole
1993-1994 U-landsarbejde Namibia i Sydvestafrika
2003-2009 Leder Ryslinge Friskole
2009-2019 Medstifter og Forstander Ryslinge Efterskole
2011-2019 Forstander Ryslinge Høj- og Efterskole
2019- Fuldtidsformand Efterskoleforeningen
Tillidshverv
1990-1993 Bestyrelsen for DGI-Svendborg
1998-2012 Bestyrelsen for Den Frie Lærerskole. Herunder formand 2004-2012
2002-2003 Medlem af pædagogisk enhed Efterskoleforeningen
2006-2008 Formand for arbejdsgruppen prøvefri friskoler
2014- Medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse
2019- Formand for Efterskoleforeningen
2019- Bestyrelsen for DGI’s Landsstævne
2020- Formand for Foreningen for Center for Ungdomsforskning (CeFU)
Kandidater til bestyrelsen

Lærer, Baunehøj Efterskole
Jeg ønsker at omsætte livsoplysning, demokratidannelse og fællesskabsforståelse til politikersprog, så beslutningstagere forstår, at efterskolerne er essentielle for Danmarks velfærdssamfund, både nu og i fremtiden.
Jeg ser en vigtig opgave i at udnytte vores dannelsesmuligheder til at fremme god sprogbrug, bekæmpe racisme og kønsdiskrimination og dermed styrke den fælles rummelighed og udviklingen af den enkelte elev.
Derudover vil jeg arbejde for, at fondsmidlerne bruges effektivt, så de når de familier med størst behov.
Som lærernes talerør vil jeg sikre, at vores stemme bliver hørt i foreningen, samtidig med at vi lytter til eleverne og derved opretholder en forening, der afspejler en bred og nutidig forståelse af, hvem vi er her for.
CV
Bosiddende på Baunehøj Efterskole, hvor jeg underviser i bl.a. i bevægelse, demokrati og drama og står i spidsen for vores trivselsprogram. Sidste år begyndte jeg i Sjællandske Region og fik blod på tanden til at lære mere for at kunne gøre mere.
2024- Sjællandske Regions bestyrelse
2019- Baunehøj Efterskole, lærer
2018-2019 Efterskolen Epos, lærer
2016-2018 Gotved Instituttet, studerende
2013-2014 Waldemarsbo Efterskole, lærer
2011-2016 Den Frie Lærerskole, studerende
2004-2005 Vandel Ungdomsskole, elev

Forstander, Tommerup Efterskole
Programerklæring
Jeg vil rigtig gerne fortsat bidrage til, at vi som forening får endnu mere fokus på, hvorfor efterskoleformen er unik. Derigennem ønsker jeg at skabe refleksion over, hvad det betyder, når vi som skoler, udover at leve op til hovedsigtet, skal gøre det på vores eget selvvalgte værdigrundlag.
- Hvordan sikrer vi fortsat friheden til mangfoldighed på tværs af skoleformen?
- Hvordan får vi overbevist forældrene om, at 9. klasse på efterskole er en fantastisk måde at fortsætte sin livsrejse på?
- Hvordan sikrer vi en værdimæssig langtidssikring af 10. klasse på efterskole?
Jeg brænder for at få de gode argumenter frem i lyset, så vi ikke bare internt er enige, men så man på Christiansborg og i resten af samfundet hele tiden bliver husket på, at efterskolerne er en afgørende grundpille i det danske (ud)dannelsessystem.
CV
Født 1985
2022- Bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen
2016- Forstander på Tommerup Efterskole
2012-2016 Lærer på Silkeborg Højskole
2013-2016 Bestyrelsesmedlem Aarhus Efterskole
2014 Cand.scient.pol., Aarhus Universitet
2000- Meget frivilligt organisatorisk arbejde i diverse organisationer

Lærer, Sportsefterskolen Aabybro
Programerklæring
Med lærerperspektiv vil jeg fortsat bidrage til skoleformens udvikling forankret i daglig føling med, hvad der rører sig blandt eleverne, i personalerummet og i samfundet.
I den kommende tid bliver der især en vigtig opgave i at holde fast i et godt indhold og kvalificering for vores 10. klasser. Dette skal gøres i en vekselvirkning mellem udvikling og fastholdelse af traditioner og grundlæggende værdier.
8.-9. kl. samt sårbare unge har en stor plads i mit hjerte. Skoleformen skal gøre det muligt for alle unge at få et efterskoleophold, uanset individuelle forhold og kulturel baggrund.
Lærererfaring fra bl.a. nedenstående vil sikre et grundlag for en skoleform, som klæder vores elever bedst muligt på til fremtiden:
- Skoleudvikling og pædagogik
- Vejledning
- Casebaseret praksisfaglig undervisning
- Bæredygtighed
- L25
- Frivillighed
- Røgfri fremtid – Unges fest- og alkoholkultur
CV
2001- Sportsefterskolen Aabybro
2017, 2025 Medlem af styregruppen for Efterskolernes deltagelse i Landsstævnet
2022-2025 Bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen
2008-2015 Deltager i EU-finansierede Comenius-projekter
1995-2001 Himmerlands Ungdomsskole
1994-1995 Staby Efterskole
1992-1993 Lærer på Marokkansk Friskole, Nørrebro
Læreruddannet fra Blaagaard Statsseminarium
Uddannet som kostvejleder og lægeeksamineret massør
Elev på Gymnastikhøjsskolen Ollerup
Elev på Vejstrup Efterskole og på Nr. Åby Efterskole
Født og opvokset på Nordfyns Efterskole