Alle fagpersoner, som på deres arbejde er i tæt kontakt med børn og unge, har en skærpet forpligtelse til at underrette kommunen om eventuelle bekymringer for et barn eller en ung. Forpligtelsen gælder også for ansatte på efterskoler.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil gerne understøtte de ansattes arbejde med underretninger, så alle børn får den hjælp, de har brug for. Derfor indbyder styrelsen nu til webinar om emnet.
På webinaret vil styrelsen fortælle om lovgivningen, og om hvordan skolen underretter. Styrelsen vil også fortælle om tegn på mistrivsel, ligesom et tema om, hvorfor det kan være svært at underrette, vil være på dagsordenen.
Webinarerne finder sted onsdag den 5. maj kl. 12-14 og onsdag den 26. maj kl. 10-12, og hver skole kan tilmelde max. 2 deltagere.
Læs mere her, hvor man også kan tilmelde sig,
Efterskoleforeningen vil til efteråret tilbyde vores eget webinar for efterskoler om underretningspligten.
Læs også artiklen i leksikonet om skolernes underretningspligt, hvor der også er link til yderligere materiale om emnet, bl.a. publikationen ”Den professionelle bekymring”, som er udgivet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.