Fra 1. april 2025 stiger intervallønnen for øverste leder på efterskoler og frie fagskoler. På skoler med under 100 årselever løftes intervallet med 12.160 kr. i 2012-niveau, mens øverste leder i de to øvrige intervaller får et årligt lønløft på 6.080 kr. i 2012-niveau. Den centralt fastlagte lønstigning vil fremgå af løntabellen pr. 1. april 2025.
De nye intervaller pr. 1. april 2025:
Skoler med |
Intervalløn grundbeløb |
Under 100 årselever |
435.463 - 507.942 kr. |
100 – 249 årselever |
464.988 – 537.467 kr. |
250 årselever og derover |
500.593 – 573.072 kr. |
Det vægtede elevtal for kombinerede grundskoler ændres – ligeledes med virkning fra 1. april 2025 – så det samlede elevtal på grundskolen tæller fuldt med i opgørelsen af årselevtallet. I den nuværende aftale tæller grundskoleeleverne kun halvt med. Det kan betyde, at nogle forstandere på kombinerede fri- og efterskoler skal have en anden intervallønsindplacering.
Læs forhandlingsresultatet her