Lederne har hidtil været omfattet af den samme organisationsaftale som lærerne, men med den nye aftale får lederne deres egen organisationsaftale.
I den følgende gennemgår vi de væsentligste ændringer – og hvad skolen skal gøre for at implementere ændringerne.

Stillingsbetegnelser
Lederne får nye betegnelser i aftalen – men skolen kan selv vælge stillingsbetegnelse/titel.
Fremadrettet betegnes forstander i organisationsaftalen som ”øverste leder”. Viceforstandere, afdelingsleder og andre pædagogiske ledere betegnes som ”øvrige ledere”.
Den enkelte skole kan fortsat anvende de stillingsbetegnelser, som man ønsker, og som kendes i dag.
Efterskoleloven anvender fortsat betegnelsen ”forstander” om skolens øverste leder.
En skole kan kun have én øverste leder. Dette gælder også kombinerede skoler.

Intervalløn for øverste leder
For forstanderen - øverste leder - gælder, at skolen indplaceres i et interval på baggrund af skolens elevtal. Der er som noget nyt indført et interval for skoler med 250 årselever og derover. Der er således fremover tre lønintervaller - mod tidligere to - for den øverste leder afhængig af skolens årselevtal.
De eksisterende intervaller har ligeledes med den nye organisationsaftale fået et lille ryk opad. Mange forstandere - øverste leder – er indplaceret i toppen af deres hidtidige løninterval. Såfremt den øverste leder skal have en løn svarende til toppen af det nu lidt højere interval, så kræver dette en ny skriftlig aftale med skolens bestyrelse. Aftale herom kan indgås på denne skabelon

Alle stigninger inden for et interval og også indplaceringen ved stigning til et nyt interval skal aftales skriftlig med skolens bestyrelse. Ovennævnte skabelon kan anvendes.
De nye lønintervaller for øverste leder på efterskoler og frie fagskoler kan ses her:

Engangsvederlag og/eller resultatløn til øverste leder
Udover intervallønnen kan mellem bestyrelsen og den øverste leder efter drøftelse fastsættes engangsvederlag i form af honorering for særlig indsats og/eller resultatløn i henhold til Undervisningsministeriets bemyndigelsesskrivelse fra 2003.Den hidtidige ramme for engangsvederlag på 106.647 kr. årligt i aktuelt niveau (dog op til 135.071 kr. årligt hvis aftalen også indeholder resultatløn) gælder fortsat.   

Ønsker skolen at overstige denne ramme, kan skolen søge om tilladelse hertil i Undervisningsministeriet.
Skabelon til aftale om engangsvederlag findes her
Ud over intervalløn og engangsvederlag/resultatløn findes der ikke andre muligheder for at give løn til skolens øverste leder.

Basisløntrin for øvrige ledere
For gruppen af viceforstandere og afdelingsledere sker den største ændring. Gruppen betegnes i organisationsaftalen fremover som ”øvrige ledere” – i det oprindelige forhandlingsprotokollat anvendtes betegnelsen ”mellemledere”, men dette er nu ændret til ”øvrige ledere”. 
Lokalt kan det fortsat aftales, at der benyttes andre stillingsbetegnelser end ”øvrig leder”. 
Øvrige ledere indplaceres fremadrettet på et basisløntrin afhængig af skolens elevtal. Dette betyder, at intervalløn for viceforstandere og afdelingsledere er afskaffet. De nyindførte basisløntrin svarer nogenlunde til bunden af de hidtidige lønintervaller for viceforstandere. Der skelnes mellem om skolen har over eller under 100 årselever.

Basisløntrinnene kan ses her:

tabel 


Bemærk at der ikke længere skelnes mellem viceforstandere og afdelingsledere i forhold til minimumsaflønningen. Dette vil for afdelingsledere, der var indplaceret i bunden eller langt nede i det hidtidige interval, medføre en lønstigning, især for afdelingsledere på skolen med 100 årselever og derover. 


Varige og midlertidige tillæg for øvrige ledere
Udover basisløntrinnet kan for øvrige ledere aftales varige og/eller midlertidige funktions- eller kvalifikationstillæg. Der er ikke begrænsninger på størrelsen af disse tillæg. Denne mulighed eksisterer kun for øvrige ledere og altså ikke for øverste leder (forstanderen).
Aftalen kan indgås mellem bestyrelsen/øverste leder og den øvrige leder. Bestyrelsen og der øverste leder må således afklare indbyrdes, hos hvem kompetencen til at indgå aftale om tillæg den øvrige leder er placeret.
Til brug for indplacering på basisløntrin og aftale om varige og midlertidige tillæg for øvrige ledere kan denne skabelon anvendes

Engangsvederlag for øvrige ledere
Øvrige ledere kan efter samme regler som øverste ledere få honorering for særlig indsats og/eller resultatløn, se ovenfor. Denne skabelon kan anvendes.Bestyrelsen og den øverste leder må afklare indbyrdes, hvor kompetencen til at drøfte og fastsætte engangsvederlag for den øvrige leder er placeret.

Lønkonvertering for øvrige ledere pr. 1. januar 2019
For allerede ansatte øvrige ledere, dvs. viceforstandere og afdelingsledere, skal den eksisterende intervalløn konverteres til basisløntrinet for den relevante skolestørrelse og herudover evt. et tilhørende personligt udligningstillæg således, at den samlede løn fremadrettet svarer til den nuværende intervalløn. Lederen skal således have (mindst) det samme i løn som hidtil.
Skolen kan benytte denne konverteringsberegner til at konvertere øvrige lederes lønninger til det nye system. Skolerne anbefales at udskrive det udfylde regneark (det er tilpasset til én side), sikre at det et bliver underskrevet af begge parter og gemme det i personalemappen.
Allerede indgåede aftaler om honorering for særlig indsats videreføres uden ændringer.
Midlertidige tillæg videreføres på hidtidige vilkår. Dette omfatter et eventuelt souscheftillæg, der dog kan opsiges sammen med funktionen med 3 måneders varsel. Nyansatte ledere får ikke længere souscheftillæg.

Skift imellem elevintervaller
Skift til et højere interval sker som hidtidig, når skolen to skoleår i træk har haft et højere årselevtal, som mindst svarer til årselevtallet i det højere interval. 
Se eksempel: 

Tabel 

Ved fald i årselevtallet med deraf følgende nedrykning af skolen til et lavere interval, bevarer lederen sin hidtidige aflønning som en personlig ordning, såfremt lønnen overstiger maksimumsgrænsen i det lavere interval. Lederen bevarer således ikke retten til at forblive indenfor det højere interval med mulighed for at stige inden for dette interval, men blot retten til at bevare sin nuværende løn. 
Såfremt en skole et enkelt år har et lavere årselevtal, der resulterer i nedrykning til et lavere interval, og det efterfølgende år igen opnår et årselevtal, der svarer til det højere interval, ses bort fra 2-årsreglen.

Godkendelse af lønaftaler
Lønaftaler skal fra 1. januar 2019 ikke længere godkendes af Frie Skolers Ledere. Dette gælder både intervallønsindplaceringen for den øverste leder, tillæg til øvrige ledere, engangsvederlag og resultatløn. Men lønaftaler bør stadig gennemses af skolens revisor ved regnskabsgennemgang.

Nye ansættelsesbreve
Som følge af den nye organisationsaftale skal der udstedes nye ansættelsesbreve til alle ledere. Skabelon til det nye ansættelsesbrev for ledere kan tilgås her.

Link til organisationsaftalen
Organisationsaftalen for Ledere ved efterskoler og frie grundskoler med videre kan findes her