Efterskoler i Danmark kan tilbyde sine grønlandske elever at tage de grønlandske skriftlige afgangsprøver i fagene grønlandsk, dansk, matematik og engelsk.
Uddannelsesstyrelsen har fredag d. 13. december sendt materiale med procedurebeskrivelse, tilmeldingsmateriale m.v. ud til alle de efterskoler, der har grønlandske elever. Vi gør også opmærksom på det her, da der kan være skoler med grønlandske elever, som vi ikke kender til og som derfor ikke har fået mailen.
Vi har samlet materialet i denne leksikonartikel om grønlandske prøver, hvor I kan læse om proceduren og find alle relevante dokumenter til tilmeldingen i leksikonartiklen.
Ønsker jeres grønlandske elever at tage de skriftlige grønlandske afgangsprøver, skal tilmeldingen ske til den grønlandske uddannelsesstyrelse senest fredag den 14. februar 2025.
Spørgsmål om de grønlandske skriftlige afgangsprøver kan rettes til Uddannelsesstyrelsen, der kan kontaktes via e-mail på ilamisili@nanoq.gl