Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udviklet en ny funktion i it-fagsystemet SPS2005, som gør sagsbehandlingstiden kortere, når man søger om it-startpakker og programpakker til ordblinde elever. Funktionaliteten sørger for en automatisk tildeling af hjælpemidler, og det betyder, at man fremover kan undgå ventetiden ved manuel sagsbehandling. Metoden kan dog kun bruges i de tilfælde, hvor en elev i testresultaterne i Ordblindetesten entydigt vurderes at være ordblind, dvs. ligger i det røde felt. Desuden skal testresultatet i ordforrådstesten være 11 eller derover.

Du kan læse mere om den nye måde at søge it-startpakker og programpakker på her:

Her finder du en trinvis vejledning til, hvordan du søger om it-startpakker og programpakker med automatisk tildeling:

For elever, der ikke opfylder kriterierne, søger man hjælpemidler på samme måde som hidtil

Spørgsmål kan rettes til Sine Eggert, se@efterskolerne.dk 33 17 97 68