Mange skoler skal ansætte nye medarbejdere til foråret, og annoncen på Efterskoleforeningens hjemmeside, skal måske suppleres med en annonce på Jobindex. Her kan Skoleindkøbs medlemmer købe en profilannonce, hvor stillingsopslaget kan ligge online i op til 28 dage, for 1.550 kr. eksklusiv moms (normalpris 2.995 kr. eksklusiv moms).
Ønsker skolen dertil et CV-match, hvor stillingsopslaget bliver sendt til kandidater med matchende CV, koster annoncen 2.700 kr. eksklusiv moms (Normalpris 4.995 kr. eksklusiv moms).
Som Jobindex-annoncør kan skolen som en gratis ekstramulighed, gøre brug af Jobindex' rekrutteringssystem Quick Apply. Systemet kan modtage og holde styr på ansøgningerne i stedet for at skolen modtager dem pr. mail. Medlemmerne af et ansættelsesudvalg kan hver især gå ind og se og bedømme hver ansøgning, og systemet kan også benyttes til at udsende forskellige svar til ansøgerne. Værktøjet kan være godt til stillinger, hvor der kommer mange ansøgninger.
Læs mere om det gratis rekrutteringssystem Quick Apply på Jobindex’ hjemmeside.
For at få jobannoncen til Skoleindkøbs rabatpris, skal den bestilles hos René Suetta på mail: res@jobindex.dk eller på tlf. 2090 0700.