Barnets lov, der blev vedtaget i sommers, er trådt i kraft pr. 1. januar 2024. Med den nye love samler man for første gang de mange regler omkring børn og unge, der tidligere har ligget i bl.a. serviceloven, i en selvstændig lovgivning for børn og unge. Det betyder også, at de bestemmelser, der normalt har hørt til i serviceloven, f.eks. kommunalt tilskud til egenbetaling og bevilling af sociale støttetimer, fremover er hjemlet i barnets lov. Vi redegør her for de væsentligste ændringer.
I første omgang en oversigt over de væsentligste paragraffer:
|
Før: Serviceloven |
Nu: Barnets lov |
Tilskud til egenbetaling |
§ 52a |
§ 35, stk. 4 |
Tilskud til egenbetaling |
§ 11 |
§ 30 |
Anbringelser |
§ 52 |
§ 46 |
Sociale støttetimer |
§ 52, stk. 3, nr. 6 eller 9 |
§ 32, stk. 1, nr. 3 eller 8 |
Personlig og praktisk hjælp |
§ 83 |
Fortsat § 83 i serviceloven |
Tilskud til egenbetaling
Elever, der tidligere er blevet bevilget helt eller delvis tilskud til egenbetalingen, har oftest fået bevilget tilskud via Servicelovens § 52a. Den er videreført i barnets lov som § 35. Det er en forebyggende paragraf, hvor man kan bevilge hjælp og støtte til børn og unge, så man kan undgå mere indgribende foranstaltninger som f.eks. anbringelse. Bevilling af tilskud til efterskoleophold via § 35 kræver ikke en børnefaglig undersøgelse.
Hvis en kommune bevilger tilskud via § 35, kan der kun ydes tilskud, hvis familien ikke selv har tilstrækkelig god økonomi til foranstaltningen. Det betyder, at der skal laves en trangsvurdering, inden kommunen beslutter, hvor meget der kan ydes i tilskud til et efterskoleophold. Det afgørende for bedømmelsen heraf er, om udgiften til f.eks. et efterskoleophold vil bringe et i øvrigt rimeligt budget hos forældremyndighedsindehaveren ud af balance. Den økonomiske støtte kan gives, indtil den unge fylder 18 år.
Der er også nogle kommuner, der har anvendt § 11 i serviceloven. Den findes nu i barnets lov som § 30. Den minder på mange måder om § 52a, men er endnu mere forebyggende. Hvis der bevilges tilskud via denne paragraf, skal der også laves en trangsvurdering.
Anbringelser
Reglerne om anbringelse på efterskoler, der lå i 52 i serviceloven, er flyttet over i § 46 i barnets lov (anbringelser uden for hjemmet med samtykke). Som nævnt tidligere vil det fra og med 1. januar 2025 kun være muligt at være anbragt på efterskoler, der er godkendt til anbringelse (jf. § 43 i Barnets Lov). Medmindre en skole ønsker at blive godkendt som anbringelsessted, opfordrer foreningen til, at man ikke får anbragt elever på efterskoler for kommende skoleår, da man ellers står med en udfordring til januar.
Sociale støttetimer
Bevilling af sociale støttetimer lå tidligere i servicelovens § 52, stk. 3 og er nu videreført i barnets lov, § 32, stk. 1. Støttetimer kan bevilges som fast kontaktperson, der ansættes og aflønnes direkte af kommunen. Det mest normale er dog, at sociale støttetimer bevilges som ”anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte”. (§ 32. stk. 1, nr. 8). Så står efterskolen selv for de sociale støttetimer og fakturerer kommunen for ydelsen.
En klar forbedring i forhold til serviceloven er, at der ikke længere er krav om, at der skal være udarbejdet en børnefaglig undersøgelse (§ 50-undersøgelse) forud for bevilling af tilskud efter § 32. I barnets lov har man for hurtigere at kunne gribe ind i de ”lettere” sag indført nye procedurer omkring børnefaglige undersøgelser. De nye regler fremgår af barnets lov, § 18-19.
Kommunen skal fremadrettet, hvis de har viden om eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte efter denne lov foretage en indledende screening, hvor de undersøger om der er behov for 1) ingen yderligere afdækning af støttebehov, 2) yderligere afdækning af støttebehov eller 3) behov for en børnefaglig undersøgelse. Ved mindre komplekse sager kan man fremover nøjes med en afdækning af støttebehov. En umiddelbar vurdering er, at bevilling af et mindre antal sociale støttetimer, f.eks. til opstart på efterskole, nok typisk vil kunne bevilges alene ved en afdækning af støttebehov og ikke en egentlig børnefaglig undersøgelse. Vi følger området tæt i den kommende tid.
Personlig og praktisk hjælp
Reglerne omkring personlig og praktisk hjælp er ikke blevet flyttet med over i barnets lov, så de ligger fortsat i § 83 i serviceloven. Der er dog lavet en ”henvisnings-paragraf” i barnets lovs § 90, hvor man gør opmærksom på, at reglerne omkring personlig og praktisk hjælp fortsat ligger i servicelovens § 83.
Læs mere
Socialministeriet har udgivet en guide til personalet i dagtilbud og grundskole, der beskriver, hvad det pædagogiske personale med barnets lov skal være opmærksom på, når der bekymring for et barns eller en ungs trivsel. Der er særligt fokus på inddragelse, underretning og kommunens støttemuligheder. Den henvender sig ikke direkte til efterskoler og noget tekst vil være ”kommunalt orienteret”, men der er mange gode oversigter m.v., der også er værd at læse for efterskoler.
Find guiden her.