Det årlige forårskursus for administrative medarbejdere har i år en lidt anden form. Kurset henvender sig som vanligt til administrative medarbejdere men i år skal man tage sin forstander eller viceforstander med. På den måde kan man få et fælles blik på de emner, som er på programmet i år. Det drejer sig om det ministerielle tilsyn med efterskoler, håndtering af stressramte medarbejdere/kollegaer, årsregnskab og aktivitetsindberetninger samt den gode elevoptagelse.
Direktør for Efterskoleforeningen Bjarne Lundager Jensen kommer og fortæller om foreningens politiske arbejde, og om aftenen er der sangforedrag med Rasmus Skov Borring.
Kurset afholdes på HUSET i Middelfart d. 16. – 17. april 2024.
Vi åbner for tilmeldinger torsdag d. 11. januar kl. 10.00
Læs mere om programmet og tilmeld jer her.