På nuværende tidspunkt begynder de første invitationer til vaccination af de 16-19-årige elever at dukke op, og dermed vil der også være efterskoleelever, der vil modtage en invitation til vaccination.
Man kan i forbindelse med sin indkaldelse vælge mellem forskellige vaccinationscentre i sin egen region. Det er tilsyneladende også muligt at vælge at blive vaccineret i en anden region.
For efterskoleelever, der har langt hjem til sit regionale vaccinationscenter, vil det være oplagt at vælge et center tæt på efterskolen. Man skal imidlertid modtage begge stik på samme center, og derfor vil en sådan løsning kræve, at eleverne ”rejser tilbage”, når de skal have det andet stik – et stik, som med stor sikkerhed vil ligge efter afslutningen af efterskoleopholdet.
For de fleste vil det altså være mere oplagt at vælge et center tæt på elevens hjem, selvom man så skal bruge en dag på at rejse hjem til vaccinationen. Alternativt skal de pågældende elever vælge en vaccinationstid til første stik, der ligger efter afslutningen på skoleåret, så de slipper for at bruge en dag på at rejse hjem.
Der ikke muligt at vælge to forskellige regioner/vaccinationscentre til henholdsvis første og andet stik.
Læs mere om vaccination her