- Elever og medarbejdere skal have dokumentation for gennemført test inden for de seneste 72 timer. Dog er to gennemførte tests om ugen tilstrækkeligt.
- Elever og medarbejdere kan fritages for tests. Enten medicinske årsager, eller som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Lægeerklæring kan indgå som en del af dokumentationen for de særlige sundhedsmæssige udfordringer, men der er ikke centrale krav om lægeerklæring. Det er skolens ledelse, der beslutter, om lægeerklæringen er nødvendig for en stillingtagen til evt. fritagelse.
- Både elever og medarbejdere skal kunne fremvise dokumentation for negativ test. For elever og medarbejdere, der testes på skolen, udgør det at eleven/medarbejderen møder op til kontrol (og testes negativ) selve kontrollen. For medarbejdere og elever, der selv står for testning, skal skolen sikre sig, at krav om test opfyldes. Hvordan den gør det, aftales lokalt, men det er ikke tilstrækkeligt med en tro og love-erklæring.
- Hvis skolen oplever, at en elev eller medarbejder tester positiv, kan den finde hjælp til håndtering i vejledningen ” ”Håndtering af smitte med COVID-19 på efterskoler m.v.” Vi har skrevet en uddybende artikel om dette.
- Vi har fået bekræftet, at en negativ PCR-test, foretaget som svælgtest hos en privat udbyder, betyder, at isolationen kan ophæves. Vi kan pt. ikke bekræfte, at en PCR-test, gennemført som spyttest, gælder på samme vis. Vi arbejder på en afklaring af dette spørgsmål.
Fase 2. Om selvpodning på efterskoler
- Under forudsætning af sundhedsmyndighedernes godkendelse skal eleverne fremover testes ved selvpodning under supervision. Skolerne er blevet indkaldt til møde med Efterskoleforeningen og STUK, om de nærmere forhold omkring afvikling af test samt uddannelse af supervisorer.
- Skolerne bør snarest muligt få afklaret, hvem der skal være supervisorer på den enkelte skole - hellere en for mange, end en for lidt.
Følg med på vores hjemmeside, hvor vi løbende opdaterer artikler og retningslinjer