Når en medarbejder til- eller fratræder i løbet af skoleåret, eller afholder orlov i mere end fire uger i skoleåret, kan det være vanskeligt at beregne den nettotimenorm, som medarbejderen skal afvikle i perioden.

Derfor har vi udviklet to regneark, som letter arbejdet med beregningerne:
1) Et regneark til beregning af nettotimetal for en lærer, som afholder orlov, i praksis oftest barselsorlov, i dele af skoleåret.
2) Et regneark til beregning af nettotimetal for en medarbejder ansat i en del af skoleåret. Det kan f.eks. være en vikar for en lærer på orlov, eller en lærer som fratræder i løbet af skoleåret.

Det førstnævnte regneark anvendes kun ved fraværsperioder på fire uger og derover. Ved kortere fraværsperioder medregnes det i tjenesteplanen planlagte timetal. Er der ikke planlagt timer tæller arbejdsdagen som 7,4 timer.

Regnearkene ligger i vores leksikon

Når man skal beregne nettotimetallet, skal man indtaste afholdelse af evt. udskudt ferie, planlagt ferie og særlige feriedage, som afvikles i forlængelse af orloven.

De to regneark fraregner automatisk søgnehelligdage, således at det beregnede nettotimetal er det faktiske antal timer, medarbejderen skal arbejde i skoleåret.

De to regneark findes i to versioner som omfatter hhv. skoleåret 2024/25 og skoleåret 2025/26.

Har du spørgsmål til anvendelsen af regnearkene, kan du kontakte Bjarne Bundsgaard Nielsen på tlf. 33179766.