På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside kan man læse, at de helt særlige omstændigheder vedrørende coronavirus betyder, at bestyrelsen kan udskyde generalforsamlingen.
Bestyrelsen må herefter indkalde til generalforsamling med det vedtægtsbestemte varsel, når det igen kan anbefales at være forsamlede i store fora.
Den nuværende bestyrelse er fungerende frem til, at en ny bestyrelse er konstitueret.
I mange skolers vedtægter står, at generalforsamlingen skal godkende skolens årsrapport. Det er Efterskoleforeningens opfattelse, at det er jf. gældende lovgivning er bestyrelsens ansvar at godkende og underskrive årsrapporten.
Derfor bør bestyrelsen i stedet underskrive årsrapporten, så snart den er fremlagt og godkendt på et bestyrelsesmøde. Herefter kan indberetningen til ministeriet ske, når regnskabsportalen åbner.
Fristen for indberetning af årsrapporten er udskudt
Børne- og Undervisningsministeriet har udskudt fristen for indsendelse af årsrapporten til den 14. maj. De skoler, der kan nå at afholde generalforsamling inden denne dato, kan skolen evt. indtaste tallene fra årsrapporten og vente med den digitale signering, til generalforsamlingen er afholdt.
De skoler, der ikke når at afholde generalforsamling inden den 14. maj, må indberette og signere årsrapporten og efterfølgende fremlægge den på generalforsamlingen.