Økonomisk udvikling 2016-2018
Analysen viser, at skolerne samlet set har haft en faldende overskudsgrad gennem de seneste tre år.
I 2016 havde samtlige rene efterskoler en overskudsgrad på 4,7 %. I 2017 var dette tal reduceret til 4,4 %, og i årets analyse er den faldet til 4,0 %.
Dette resultat kan efter al sandsynlighed henføres til effekten af det såkaldte omprioriteringsbidrag, hvor skolerne har været udsat for en besparelse på statstilskuddet på 2 % pr år siden 2016. Skolerne har i vidt omfang formået at fastholde positive resultater ved at gennemføre omkostningstilpasninger og hæve priserne på egenbetalingen, dvs. skolepengene.
I årets analyse er det dog værd at bemærke, at selv om de små skoler stadig har det svært rent økonomisk, så er gruppen af skoler med under 99 årselever den eneste, der har formået at forbedre overskudsgraden. Denne grupper er således gået fra -0,7 % i 2017 til -0,2 % i 2018. Denne forbedring er også påkrævet, idet overskudsgraden stadig er negativ, og 21 ud af 28 almene efterskoler med underskud kan henføres til gruppen af skoler med mellem 0-99 årselever.
Det skal samtidig bemærkes, at der er mange af disse mindre skoler, der drives med en ganske fornuftig økonomi med gode resultater på årsregnskabets bundlinje. Én skole har haft et positivt resultat på over 2 mio. kr. og fire på over én mio. kr.
Set alene ud fra overskudsgraden er den samme tendens som tidligere år stadig gældende: Det er økonomisk mere fordelagtigt at drive en større skole end en mindre skole. Endvidere har ordblinde- og specialefterskolerne generelt lidt bedre nøgletal end de almene efterskoler. Læs hele analysen her.
