Efterskolernes visioner for verdensborgerskab
I Efterskolerne arbejder vi med begrebet global dannelse, ”der forsøger at indkredse, hvordan man handler og indgår i ligeværdige kulturmøder i en kompleks, medialiseret og globaliseret hverdag. Global dannelse handler både om, hvad vi siger, hvad vi gør og om, hvordan vi reflekterer over vores egen samfundsmæssige (lokale og globale) position i mødet med den ’anden’.” (Iben Jensen, Global dannelse – praksis og potentialer på danske efterskoler, 2020)
Visioner
• At efterskolerne bidrager til styrkelsen af mellemfolkelig forståelse, respekt og tolerance og til, at alle elever møder identitetsbekræftelse (spejl) og perspektivudvidelse (vindue).
• At efterskolerne udvikler elevernes globale dannelse gennem arbejde med relevant viden og kompetencer, så elevernes interesse og ansvarsfølelse stimulerer til aktivt verdensborgerskab.
• At efterskolerne udvikler læringsmiljøer med fokus på ligeværdige kulturmøder både lokalt og globalt.
• At efterskolerne er med til at kvalificere den nationale og globale uddannelsesdebat, og at efterskoleformen er synliggjort i verden.
Internationalt udvalg
Udvalget blev oprettet i 2008 som en udløber af Efterskolernes ønske om at fokusere mere på mulighederne for internationalt samarbejde. Formålet med udvalget er at kvalificere efterskolers arbejde med den internationale dimension. Udvalgets medlemmer sidder i to år ad gangen med mulighed for at forlænge med yderligere to år.
Udvalget består af ti medlemmer – se her
Møder to gange årligt
Møderne har fokus på fremtidige initiativer og ønsker om at sætte det internationale på dagsordenen med fokus på at kvalificere efterskolers arbejde med den internationale dimension. Udvalget mødes to gange årligt på efterskoler over hele landet.
Transportudgifter i forhold til arbejdet i internationalt udvalg dækkes af Efterskolerne. Skolen kan også søge vikardækning for skolens udgift til vikar.
Noget for dig?
Vi søger seks nye medlemmer med start forår 2024. Vi forestiller os, at du er tilknyttet en efterskole og har erfaring med internationalt samarbejde.
Er du interesseret i at deltage i udvalget, så skriv en mail til Jakob Clausager Jensen, international konsulent hos Efterskolerne, jcj@efterskolerne.dk senest den 5. marts 2024. Vi vil gerne vide, hvilken skole du kommer fra, hvorfor du gerne vil være med i udvalget, og hvilke erfaringer og kompetencer du kan byde ind med.
Læs mere om Efterskolernes internationale aktiviteter her