Tag på opdagelse i det ukendte Europa, få øjnene op for glemte nordiske områder, besøg storbyer Sydpå eller kom på interrail-tur med klassen.
Gennem kreative workshops og oplæg vil CONCITO’s Klimaambassade og GRO SELV, i samarbejde med elever og faglærer(e), udvikle grønne studieture med lavt klimaaftryk, ung-til-ung erfaringsudveksling, høj faglighed, kulturelt udsyn og grøn handlekraft. Projektet skal give eleverne en positiv, klimavenlig rejseoplevelse samt give de unge et handlerum og praktiske kompetencer til at håndtere klimaudfordringen - eksemplificeret gennem ‘rejsefællesskabet’.
Til efterskoler tilbyder Concito gratis:
Oplæg eller webinar om bæredygtig transport og grønne studieture
Workshops med elever om at udvikle en grøn studietur fra A-Z – både ift. transport, destination og fagligt samt socialt indhold - med udgangspunkt i den enkelte efterskoles behov
Overordnet sparring med lærere
Ønskes webinar/workshops for lærere og ledere kan det også arrangeres - men det er ikke en del af projektet
Kontakt projektleder Stefan Bruse thor Straten (ss@concito.dk) for mere information og se https://grønstudietur.dk/
Projektet Grønne Studieture er støttet af Roskilde Festival